_uploads_gallery_3_3575_full

Lyttearbejdet til SPOT er i gang

SPOT Festivalens eksterne lytteudvalg er i gang – og de har nok at se til:
783 bands og solister nåede at ansøge om deltagelse på årets festival inden ansøgningskassen blev endeligt lukket i 17. januar. De 783 ansøgere holder flot niveau med sidste år, hvor 771 ville være med.

Ansøgningerne bliver nu behandlet af lytteudvalget – bestående af Kristian Leth (bl.a. kendt fra DR’s ”ligaDK”), r&b-sangeren, radio DJ’en m.m. Karen (med efternavnet Rosenberg) samt Gaffas redaktionssekretær og anmelder Ole Rosenstand Svidt. De tre vil ud fra de indsendte forslag indstille en stor gruppe navne til årets festival, der foregår i det centrale Århus 6.-7. juni.

–  For SPOT Festivalen har forberedelserne til årets festival for alvor taget fart siden december. Nu er de indsendte forslag og ansøgninger i gang med at blive behandlet, og det er dejligt forsat at mærke så stor opbakning omkring SPOT – også selv om vi i år har haft mindre indkøringsproblemer i forhold til festivalens nye og 100 procent elektroniske ansøgningsprocedure, siger festivalens leder Gunnar Madsen.