_uploads_gallery_5_512_full

Marmorsøjler, krystallysekroner – og rock

Marmorsøjler, krystallysekroner – og rock
Henrik Friis

Carpark North var den nye overraskelse, Swan Lee den store succes, Junior Senior hitleverandøren og Funkstar De Luxe den oversete, da der mandag var showcase for dansk musik ved MIDEM Festivalen i Frankrig. Med en tilfreds kulturminister blandt tilhørerne.

– – –
Dyyybe tæpper, blankpolerede tykke marmorsøjler, krystallysekroner så store som møllehjul og en masse aldersfremskredne publikummer (ca 200-250 og fortrinsvis mænd, mange i jakkesæt) med korslagte arme og alvorlig betragter-mine – dét er de forhold danske grupper må tage i hævd og få det bedste ud af, når der er showcase-koncerter på den årlige MIDEM Festival.

En verden laaaaangt fra de vanlige “trygge” rammer derhjemme med fortættede scener og svedende, medlevende fans – og også et pænt stykke fra de betingelser som grupperne udsættes for ved showcases i det øvrige udland, som trods alt foregår i mere vante klublignende omgivelser.

Men her i det franske Middelhavs- og casino-distrikt tæt ved Monaco og Nice, findes den slags så godt som ikke. Og altså heller ikke ved den danske “Discover Denmark”-showcase mandag aften i Hotel Carltons Grand Salon – en herskabssalon forklædt som rockscene – med Carpark North, Swan Lee, Junior Senior og Funkstar De Luxe som de danske eksport-esser..

Lau Højen & co. kunne godt
føle sig lidt alene
foran alle de korslagte arme.

Under de forhold var det egentlig imponerende, at showcase-debutanterne, Carpark North klarede sig så godt:

Som med Saybia ved sidste års MIDEM havde EMI-Medley denne gang – med eksportchef Ole Mortensens ord – sat århusianerne på som et “sats” og et “long shot” – og ikke med umiddelbare planer om at lancere gruppen yderligere i udlandet lige med det samme: Danmark er det territorium, der skal erobres først, og hvor gruppen i den kommende tid skal sikres det brede grundlag. Først derefter kommer udlandet – men derfor kan man jo godt stikke enkelte følere ud som eksempelvis MIDEM, lyder EMI-filosofien…

Den chance greb gruppen. Kraftfuld melankolsk og stolt rock med masser af intensitet, muskel – og rigtigt højt til loftet. Og med de elektronica-elementer samt den hårde maskinpuls, der gør gruppen til andet og mere end endnu en i den endeløse række. Ingen kunne forlange et perfekt show, men taget i betragtning, at dette var den første store showcase, var det positive klart i overtal ved en afvekslende koncert, hvor bl.a. “40 Days”, “Transparant & Glaslike” og endelig “There´s a Place” gjorde indtryk på det ellers stive messepublikum. Anede man ikke små nik med hovedet hos dem?
Jo, også oppe fra scenen:

– Hvor bliver man dog taknemmelig for de hævede arme og den jubel, vi normalt oplever til koncerterne derhjemme. Hernede blev man glad, hvis man fik øje på bitte små vip med tæerne og nik med hovedet ude blandt publikum. Men det kom da. Jo, det her var MEGET hårdt at spille til så lidt reaktion – lige så hårdt som at spille en hel time normalt, sagde sanger/guitarist Lau Højen og trommeslageren Morten Thorhauge, da de 35 minutter var forbi, og den danske lejr samt øvrige gæster- inviterede, managers og A&R’s – gik ind i den Grand Salons tilstødende sal med luksus-bar og sodavand til 50 kr. samt vin, drinks og øl til det der er værre.

Pernille Rosendahl var et yndet
offer for fotograferne.

Elegant, stilsikker og målrettet
Hvis det var også var hårdt for Swan Lee og Pernille Rosendahl, så skjulte gruppen det godt. Mini-koncerten var en elegant, stilsikker og målrettet optræden, hvor det for alvor blev slået fast, hvor meget Swan Lee har udviklet sig gennem det seneste år via koncert på koncert på koncert på koncert. Med Rosendahl som den dragende sensuella, der lægger op til omfavnelsen og dernæst forsvinder som en bristet sæbeboble Og med gruppen, der svæver, rocker, døser og rusker op i sin indforståede understøttelse.

Efterhånden er der også kommet så mange nye toner til, at man kan mærke en klar (videre)udvikling fra den svævende, mørke, filmiske “Tomorrow Never Die”-stil, der tidligere var heldominerende og det overvejende trumfkort: Showcasens mere lyse stemninger og numre anslår nogle af de nye takter Pernille Rosendahl & co. udgiver – stadig på deres eget GoGo Records – næste år.

Kulturminister Brian Mikkelsen – der trak alle danske indslag til side efter endt optræden for at uddele ministerros – kunne uden at rødme fortæller Swan Lees medlemmer, at de udgør Mikkelsens yndlingsgruppe pt, og at han havde nydt deres koncert utroligt meget, berettede en storsmilende Pernille Rosendahl bagefter.

Der var lutter smil hos gruppen
oven på koncerten under lysekronen
– og masser af minister-roser.

Stjerneklart begejstrede
Samtidig kunne hun glæde sig over den store udenlandske interesse gruppen har mødt i Cannes:

– Lidt overraskende er det især amerikanerne, der har henvendt sig – mere end englændere. Interessen kommer nok efter vi var i Billboard her op til denne koncert. Nu må vi se, om der kommer noget ud af det. Men vi er bare så glade og stjerneklart begejstrede – vi er bare så klar. Vi har fået strammet op, er tjekkede og har forberedt os i dén grad – NU leverer vi fucking varen, grinte en konstant storsmilende Pernille Rosendahl oven på anstrengelserne – og MEGET klar til nye udfordringer, bl.a.showcase i London 6. marts og andre udenlandske tiltag senere på året, som ROSA også støtter gruppen i…

#js#Ordene faldt mens Junior Senior var gået på scenen med deres party-pop (også omtalt ved Eurosonic-artiklen i sidste uge), hvor ”Move Your Feet” igen hittede, mens Junior vred strenge og Senior brugte Grand Salons lampekrystaller som percussion. Inden gruppen som vanligt lukkede ned med en god gang chubby-checket “Twist & Shout”.

Funkstar De Luxe – måtte spille for de få…

Eneste egentlige minus var Funkstar De Luxe. Ikke hans musik, men placeringen. I hvert fald tyndede det voldsomt ud i rækkerne, da han gik på. Trods hans status som den eneste million-sælgende af de fire danske navne, og trods remix-kvaliteter og nye hits som “Blinded by the Light”. Ene mand på scenen kunne han ikke trække læsset. Men det forhindrede dog ikke endnu en buket Mikkelsen-roser

Om så de “rigtige” internationale managers og A&R’s også overværede hans show, de øvrige danskeres, eller om de overhovedet var der, er svært at spå om. Der vár udenlandske gæster – inviterede som selvopdukkende – ud over den talstærkt fremmødte dansker-koloni, men resultaterne af deres eventuelle videre interesse vil først vise sig i løbet af de næste par måneder.

Fra den danske stand på messen fortalte fuldmægtig ved Statens Musikråd Kristine Rude på messens sidste dag – torsdag – ikke om den store efterspørgsel efter de danske navne oven showcasen:

– Nu er det kun min fornemmelse – vi har jo været mange til at passe standen – men jeg oplevede en større interesse efter showcasen i fjor. Men den var jo også med Safri Duo og den var lidt større.

– Den største efterspørgsel her har egentlig været efter dance-musik – min teori er at de interesserede oven på en showcase i stigende grad kontakter grupperne direkte i stedet for at gå via os, siger Kristine Rude.

Under alle omstændigheder er det fortsat gældende: én showcase gør det ikke. Heller ikke i MIDEM. Det er det lange vedholdende seje træk, der – måske – giver bonus.

Grand Salon klar til at tage mod
til den danske showcase.

Grand Salons tilstødende gemakker blev
brugt til at fordrive ventetiden
mellem de danske indslag.