uploads_gallery_3_3518_full

Marvel Hill rocker jyske efterskoler.

Det er ikke lang tid siden ROSA var vært for et arrangement for efterskoleelever i forbindelse med Spil Dansk dagen. Ligeledes har ROSA de sidste to år været involveret i AFTRYK-festivalen. Den løbende dialog mellem ROSA og efterskolerne fører nu til, at ROSA arrangerer Efterskoletur hvor Marvel Hill besøger en række efterskoler.

De danske efterskoleelever kan se frem til en omgang højspændt og kraftfuld rock med elektroniske elementer. Selvom Marvel Hill først lige har udgivet deres debut album ”Heartless Is More”, har de længe huseret i den århusianske undergrund, og tilbage i 2003 deltog de i Starfighters-konkurrencen på Skanderborg Festivalen, hvor de fik en top 3 placering.

Programmet for turen er således:
Tirsdag 27. nov. – Femmøller Efterskole
Torsdag 29. nov. – Ranum Efterskole
Mandag 3. dec. – Østhimmerlands Ungdomsskole
Onsdag 5. dec. – Hammerum Efterskole
Torsdag 6. dec. – Vostrup Efterskole

Læs mere om AFTRYK-festival her:

Projektet har fået tilskud fra EU og Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.