Maximillian var soul, scene, seværdig – og nu endnu skarpere inden Eurosonic

Den unge pop-soul kunstner fik både høje hyl og glædestårer før, under og efter sin anden E-Turs-koncert, da han sang og charmede sig ind i hjerterne hos eleverne på Skanderup Efterskole, forud for sin internationale debut på Eurosonic-festivalen i Holland.

Tekst og foto af Mikkel Wenzel Andreasen

Småregnende, koldt og januar måned. Men det har ingen betydning, når man træder ind på Skanderup efterskole, og forventningen hos de knap 120 elever ligger tykt i luften: Der skal være koncert i aften, og det er ikke med hvem som helst.

Maximillian har endnu ikke udgivet et album, men han har spillet til P3 Guld såvel som på SPOT, og han har allerede opbygget en solid fanskare. Ikke mindst blandt de efterskolepiger, som stimler sammen omkring dørene og nysgerrigt kigger ind under lydprøven.

Maximillian sammen med Anne Arnsbæk Hansen (til venstre).

En af de ventende fans, som lemper på døren og kigger ind er Anne Arnsbæk Hansen og hendes kammerat Ask Markmann. Anne kan godt lide musikken, men er lidt afholdende fra de helt store ord.

– Jeg har ikke hørt ham rigtig før i går, hvor min roomie spillede ham, men musikken er meget stille. Så om jeg glæder mig, tja…, siger Anne Hansen, inden hendes kammerat bryder ind:

– Ahr, det er vidst ikke helt rigtigt, stikker Ask til hende, hvilket udløser et hurtigt udbrud af påtaget forargelse, og et løfte om tæsk.
Men da der er faldet ro på gemytterne og direkte adspurgt igen, om de glæder sig til koncerten, lyder der et rungende og glødende:

– JAEHR!

E-tur er vigtige erfaringer – og musik til unge
ROSA – Dansk Rock Samråd har de seneste 10 år arrangeret koncerter på de danske efterskoler. Det giver mening og pote for både elever og artister, at deltage i koncerterne, det mener ROSAs direktør, Gunnar Madsen:

Selvom Maximillian er en elektronisk, soul-pop artist, så afholdt det ham ikke fra at give en kort flygelkoncert under lydprøverne, hvor han både spillede og sang den svenske sangerinde Robyns nummer “Dancing on my Own”.

– E-Turs udgangspunkt og store styrke er, at det kan give kunstnere nogle musikalske kilometer i benene; det giver performanceerfaring og en mulighed for at møde publikum, samtidigt med, at efterskoleeleverne kan få nogle spændende og alsidige koncertoplevelser – og så er vi selvfølgelig glade for, at kunstnerne selv er enige i den mulighed og ansøger om at spille på E-Tur.

Netop den ekstra sceneerfaring er grunden til, at Maximillian henvendte sig og ønskede at gennemføre en E-Tur. Han står overfor den vigtige Eurosonic-festival i midten af januar, men er stadig ung og arbejder på at finde sin form. Det giver E-Tur ham et rum til at gøre:

– Det giver nogle rigtig gode muligheder for at udvikle mig på scenen; og så er det fedt at komme ud på efterskolerne og spille for eleverne. Jeg føler næsten, jeg allerede kender dem, fordi jeg selv kommer fra en efterskole, så jeg føler mig tryg til at udvikle mig på scenen i deres selskab, siger Maximillian.

Dinner and a show
Inden koncerten er der fællesspisning. Rester, spaghetti kødsovs og pålæg. Men som Maximillian siger, så er spaghetti bolognese hans brændstof. Det er dog ikke alle ved fællesbordet, som kan få maden ned. Ved et rent lykketræf sætter sangeren sig ved skolens største Maximillian-fans bord. En titel ingen forsøger at bestride hende, da glædestårerne triller ned af hendes kinder.

Maximillian leverede en både gavtyvagtig og indlevende koncert, hvor han mødte sit publikum i øjenhøjde.

Under maden går snakken ellers lystigt, og Maximillian deler ud af sine egne efterskoleoplevelser og en blakket fortid som bad boy:

– På min gamle efterskole, Skovbo, var soveområdet opdelt i drenge- og pigeblokke. Så en måned havde jeg 24 timers strafarbejde – det var selvfølgelig på grund af natterend, fortæller han, inden han tilføjer med et skævt smil: – I behøver ikke lade som om, at i ikke ved, hvad det er…

Efter spisning ringer den vagthavende lærer med messingklokken og annoncerer et kort elevrådsmøde inden koncerten 19:30. Maximillian rejser sig hurtigt og sender et drenget smil til hele spisesalen, inden han gentager højt: Halv otte. Eleverne jubler, og scenen er sat for en tændt koncert.

Koncert over al forventning
De sidste lydprøver er banket af, læberne varmet op med lange bzzzt-lyde og Maximillian tester at mellemgulvet er fleksibelt og kan holde de lange toner. Han er næsten klar, inden han skynder sig hen i sin jakke.

– Jeg har mine ritualer – alle de store har jo et eller andet, griner han og forklarer: – Jeg sagde i starten til min kæreste, at jeg gerne ville have en lykkemedaljon eller noget i den stil. Og så sagde hun, at jeg bare kunne tage nogle af hendes ringe. Så siden Wonderfestiwall har jeg haft tre af hendes ringe i min baglomme, hver gang jeg optræder.

På slaget 19:30 bliver dørene åbnet for eleverne, men allerede længe inden har en stor skare af piger samlet sig, for at sikre en god plads helt oppe foran scenen. Hurtigt bliver gulvet omkring Maximillian fyldt og luften er tyk af småsnak, nervøs latter og en nærmest håndgribelig spændt forventning.

Efterskole er fedt, og en intimkoncert med Maximillian er tilsyneladende lige hvad der mangler på en mørk torsdag januaraften.

Publikum var med under intime rammer og helt oppe under scenen; til stor fornøjelse for de unge fans.

Programmet starter med et stille nummer, publikum er forsigtige, afventende, men idet Maximillian smider jakken, udløser det høje hvin og stor fornøjelse.

Herfra er det en sjælfuld gennemgang af de få sange eleverne har hørt i forvejen, og mange nye. Der bliver svajet og lyttet intenst, kun afbrudt af en flittig brug af Snapchat blandt publikum.

Mellem numrene fortæller Maximillian fra scenen om sig selv, om hans efterskole, om at han netop er hjemvendt fra Los Angeles og London. Men i sidste ende er det fedeste, at kunne stå på en efterskole sammen med alle eleverne denne aften. Han er ærlig, og det kan mærkes.

Efter sidste nummer er koncerten slut. Det var i hvert fald Maximillian troede. Der bliver istemt et taktfast ekstranummer-råb fra publikum. Noget han ikke havde forventet.

– Det er så hype – vi er slet ikke forberedt, siger en overvældet Maximillian fra scenen, men bliver i stedet mødt med en stemme fra publikum der med stor opbakning siger: Bare spil ”Strangers” igen. ”Strangers”??? spørger Maximillian ud, og bliver bare mødt med jubel.

Der var både tid og overskud til billeder og autografskrivninger sammen med de mange fans.

Og her er det klimaks, som hele aftenen har bygget op imod. Der bliver sunget med, og Maximillian er helt fremme på scenen. Det spontane ekstranummer var en succes.

Færdig men forelsket i E-Tur
Efter koncerten er der autograftid og lange fotosessioner med fansene; der er tid til alle, og selvom Anne Arnsbæk Hansen forsøgte at skjule sin begejstring tidligere, er det svært nu:

– Det var perfekt! Jeg tror, han bliver rigtig stor. Det var selvfølgelig ”Strangers” han sluttede med, hvor vi rigtig kunne danse og synge med, men det var også bare så godt med alle de nye sange. Han er virkelig dygtig.

Også Maximillian har haft en god aften, ikke kun musikalsk, men specielt i hans møde med Skanderup Efterskoles elever.

– Det var for sindssygt. Der var ikke så meget dans, men de var så meget med. Jeg er helt lamslået, og jeg kan slet ikke komme mig over den pige, der græd. I don’t know what to say, that girl… she made my day, siger han, mens han smiler stort.

Og om E-tur har givet ham det, som han manglede, svarer den unge musiker bare:

– Nu synes jeg, at jeg er klar til Holland – de sidste to E-Turs-koncerter bliver så fede!

En stor koncert med store følelser – Maximillian forstod at synge salen og de mange fremmødte op.