Mere end bacon og popmusik

For fjerde år i træk lagde den gamle østberlinske postbanegård, Postbahnhof vægge til en vaskeægte dansk tilskuer-succes. Også i år selv om 2008-udgaven af SPOT On Denmark bestod af knap så etablerede navne som de foregående år. Til gengæld var programmet virkeligt bredt inden for rockens rammer, og alle indslag er på¨den ene eller anden måde i færd med at bearbejde det store udland. Og til det formål er Popkomm en vægtig størrelse.

The Blue Van – videre efter krakket
The Blue Vans album, “Man Up”, udkommer i Danmark 27. oktober, og Popkomm-koncerten var bandets første mulighed for at spille deres nye materiale live – og hvilken koncert! Det startede i hæsblæsende tempo med de første singler “Man Up” og “Silly Boy” og med en forsmag på numre som “Be Home Soon”, “I’m Your Man” og “Stop Thinking About Yourself”.

Den nye Blue Van-cd er hårdere, mere guitarbaseret og af bandet selv kaldt deres bedste plade til dato. Som Spot On Denmark’s første band var Postbahnhof kun halvt fyldt ved koncerterstart klokken 20 – men allerede i løbet af koncerten blev gulvet fyldt med publikum.

– Det er første gang, vi spiller vores numre live, sådan uden for øvelokalet, og det bliver kun til et enkelt af de gamle numre, lovede forsanger Steffen Westmark kort inden koncerten.
– Vi er her for at vise Jer, at Danmark er mere end bare bacon og Aqua, tilføjede en supertændt Søren Christensen fra scenen rettet mod publikum – såvel som branchens egne på de bageste rækker – og den profeti kunne sådan set gælde for hele den danske aften i Berlin.

The Blue Vans amerikanske pladeselskab, TVT Records, gik konkurs kort efter det danske bands anden plade, “Dear Independence”. Derfor er der endnu ikke konkrete planer om udgivelse uden for Danmarks grænser (selvom pladen er indspillet i Hamborg), men derimod er der gode kontakter i både USA og Japan, hvor det nordjyske rock’n’roll-orkester tidligere er blevet udgivet. Og så skal Popkomm netop bruges til at skabe et platform i Tyskland og resten af Europa.

Sudhir Shreedharan fra Monbay optager The
Blue Van´s improviserede version af “Man Up”
i backstage lokalerne.
(Foto: Simon Christensen)

– Vi har kontakt til pladeselskabet Orchard i New York, som i øvrigt også har overtaget TVT’s bagkataglog. Vores navn florerer stadig rundt omkring, og vi kan trække på noget af vores feltarbejde fra turnéer i USA. Vi skal også spille til en branchefestival som SPOT i New York, kaldet CMJ. Og så har vi et konkret tilbud fra Japan, fortalte Steffen Westmark efter koncerten.

The Blue Vans danske pladeselskab, Iceberg Records, og ejer, Manfred Zähringer, havde inviteret den indiske redaktør, Sudhir Shreedharan fra det officielle musikblad under organisationen, Indian Music Industry (som udgiver såvel alle nationalke som internationale cd’er i Indien), til et kort møde med bandet i backstagelokalerne.

– I Indien er international musik lig med en højere livsstil. Vi har store navne som Bon Jovi, Bryan Adams, Shakira og så videre, der spiller de store koncerter, men Indien er træt af Bon Jovi. I stedet kigger man efter ny musik. Det er ikke kun rockmusik, men også trance og dj’s, der finder musikken og tager den med ud på spillestederne. For tiden foregår det hele gennem internettet, fordi mange af de her kunstnere ikke bliver udgivet på den indiske marked, og så foregår det i stedet som piratkopiering, forklarer en interesseret Sudhir Shreedharan.


Bjarke Niemann – nærmest løssluppen. Altså
målt med Spleen United-alen
(Foto: Mikkel Elbech)

Spleen United –  på vej mod nye territorier
Mens Den Blå Vogn og Sudhir Shreedharan talte løs var Spleen United allerede i gang på Postbahnhofs største scene (de danske grupper skiftede aftenen igennem på de to scener med få minutters mellemrum). Og her kan man virkelig mærke at tiden gør en forskel.

Hvor gruppen tidligere nærmest virkede som om de gik i et med og blev opsuget af de langsomt, tunge synthklange og det massive røde lys, er der i dag kommet andre boller på suppen. Popboller vil nogen sige, fordi tempoet er skruet væsentligt op – nærmest aggressivt – og fordi sanger Bjarke Niemanns medrivende fagter og en fremtrædende falsetsang virker mere åben og imødekommende overfor for et internationalt branchepublikum, som vil overbevises ”nu” – og ikke om en halv time. Nærmest løssluppent – altså målt med Spleen United-alen….

Benelux-pladeselskaberne skal ikke overbevises længere, for her udkommer gruppens seneste cd  ”Neanderthal” en af de nærmeste dage. Og selv om Tyskland måske ikke er det næste mål, så får Popkomm også folk fra andre lande til at møde op, som manager Jesper Majdall konstaterer samtidig med at han fortæller, at man leder efter større aftaler for gruppen:
Spleen United er et stort act, som kan nå langt ud, så målsætningen er at finde frem til selskaber der kan matche det potentiale. Hvorfor ikke Tyskland? Fordi plademarkedet er smeltet helt ned – der er ingen penge i det nu. Men derfor skal der alligevel arbejdes på det, for det er først når du har en plade ude, at du kan få medieomtale – og dermed jobs. Så det hele bider hinanden i halen.

 

Beta Satan – Spot On Denmarks
måske største samtaleemne.
Her Klaus Hedegaard.
(Foto: Mikkel Elbech)

Beta Satan – adgang til det internationale og ikke bare det tyske marked
Tilbage på den lille scene. Her er Beta Satan kandidat til at være det band, som alle taler om efter SPOT On Denmark. ”Girls” er udkommet i Danmark, Sverige, Finland -og gennem Crounchy Frogs tyske afdeling i Tyskland, Østrig, Schweiz.
– Vi skal ikke noget i Tyskland, for vi har allerede en pladekontrakt og deler blandt andet tysk booker med Veto. Vi har også en subpublicer (Freibank, der blev startet af medlemmer af Einstürzende Neubauten), så for os handler det mest om at få krogen i de tyske spillesteder, så Beta Satan kan komme ned og spille nogle flere koncerter. Vores fokus er mere på de internationale branchefolk fra England, Frankrig og USA, som kommer til Popkomm, forklarer manager for Beta Satan, Mogens Kjeldsen.
– Vi har the shizzle med det her og er inde under neglene på den her branche, tilføjer trommeslager Klaus Hedegaard med et grin.
– Man kan ikke bare tage på turné i England, der skal være et formål med det, og man skal have en engelsk promoter til at være med. Når vi spiller sådan et sted som Popkomm betyder det, at vi kan give udenlandske bookere mulighed for at kontakte os, fortsætter trommeslageren.

Beta Satan gjorde ikke noget for at holde sig tilbage til koncerten, men delte i stedet godt og grundigt ud af ”the c-word”, c for cunt, som et par af de internationale gæster bemærkede. Og bandet plukkede fra ”Girls” singlen ”666” og numre som ”Free Advice”, ”Ravekenneth”, ”Pray The Gay Away” og ”Great Moments Of Pleasure”, der blev leveret med høj energi.
Allerede til januar tilbage til Tyskland, hvor der stadig er åbne datoer i tourkalenderen. Februar hedder det Norge, og til april har bandet mundtlige aftaler om fem koncerter i Italien – en aftale, der blev startet efter en italiensk booker gentagende gange kontaktede kvintteten på MySpace.

Robert Sharp fra det irsk- engelske firma Muzu
TV distribuerer videoer online for Beta Satan og
Crunchy Frog, og i forhold til fx UTube giver
den løsning både reklame- og KODA – penge til
kunstnere på mindre indie-labels
(Foto: Simon Christensen)

Blandt gæsterne til Beta Satans koncert var Robert Sharp, der er en del af det irsk-engelske projekt, Muzu TV, der udbyder en online-tv-tjeneste for bands, der på linie med YouTube kan distribuere, vise og dele videoer på hjemmesider og sociale netværk.
Fordelen for bands og mindre pladeselskaber som Crunchy Frog er umiddelbart, at Muzu markedsfører tjenesten, sætter videoerne op med kunstnernes eget artwork, har et bedre interface og kvalitet samt økonomisk deler både reklameindtægter og betaler KODA-penge, hvorimod YouTube først og fremmest finansierer sig selv og har aftaler med enkelte major labels, vurderer Mogens Kjeldsen.

– Lyden var superb, og bandet har en personlighed, hvor man kan mærke, de har det sjovt. Koncerten var ”a tight ship”, og man kunne mærke, de virkelig nød det. Så har Beta Satan jo et potentiale for at gå worldwide, fordi deres sange er på engelsk – men der er godt nok en masse bandeord i teksterne. Det går jeg ud fra er okay i Danmark, spørger Robert Sharp med et glimt i øjet.
– Og så bliver man jo nødt til at beundre den måde, de er klædt, tilføjer han.
Muzu.TV er stadig mest udbredt i Irland og England, men planen er at lave et dot.com-site og nationale sider, hvor man kan finde de bedste musikvideoer og andre videoklip med eksklusive interviews, fanklip med mere.
Den type samarbejde er bare et eksempel på, hvordan man kan nytænke webbaserede forretningsmodeller i musikverdenen.

VETO – med en veloplagt Troels
Abrahamsen i front
(Foto: Mikkel Elbech)

Veto – med Tysklandserfaring i baglommen
Var Beta Satan aftenens nye overraskelse for den fremmødte internationale branche, var Veto aftenens største tilskuer-hit og spillede på det mest pakkede tidspunkt. Nu var der for alvor fyldt på det store spillesteds største scene.

Sanger Troels Abrahamsen går måske stadig rundt på scenen sådan lidt rastløs og løve-i-bur-agtig. Men den sceneerfaring som den seneste lange tids jobs i netop Tyskland og de nordiske lande har givet skinnede let igennem, som da han med imponerende lethed fik taget temperaturen på¨aftenens fremmøde og med tilskuer-håndsoprækning fik konstateret at fordelingen af danske og tyske musikfans var nogenlunde fifty-fifty.

Op til Popkomm-koncerten var det blevet til to radiointerviews med tyske stationer – og i det hele taget har der været stor medieinteresse omkring gruppen ved denne turné, fortalte Troels Abrahamsen før koncertstart.

– Vi var måske lidt nervøse mediemæssigt, fordi der var så meget interesse. Men heldigvis har det været den seriøse musikpresse, der har spurgt efter os. Og vi har fået god behandling. Også i de anmeldelser, det er blevet til.

– I forhold til vores tidligere besøg hernede, kan vi dels mærke, at vi nu har et stort pladeselskab i ryggen (SONY/BMG, red.) – og dels at vi har en plade ude, som har givet os omtale.

Planen er en ny Tysklands-tur i starten af 2009, og ellers skal Benelux-landene besøges som følge af pladeudgivelsen, Østrig og Schweiz skal også besøges, og så begynder gruppen så småt på at  åbne døre til det engelske marked.

Drivet på scenen var der i hvert fald ikke noget i vejen med – den speedede elektrorock og Abrahamsens høje hårde vokal var klare publikums-esser i et komporimeret sæt, hvor hovedkoncerten gled over i ekstranumrene uden mere pause end en vejrtrækning.

Carpark North – fra trio til kvintet
(Foto: Mikkel Elbech)

Carpark North – på musikkens egne præmisser
Carpark North lagde ud i deres sæt med den kommende single, ”More”, der er gruppens andet udtræk fra det nye og tredjde  album ”Grateful”. Normalt er Lau Højen, Søren Balsner og Morten Bjørnskov Thorhauge en trio. Live har de ofte besøg af Anders Birk på guitar og er en kvartet, men til koncerten på Postbahnhof var de udvidet til en kvintet – med Birk på bas, da Søren Balsner skar sin hånd i et hændeligt uheld i forbindelse med en P3 Session på Stengade 30, og derfor tiltrådte Simon Luth på guitaren.
– Det er faktisk utroligt basalt. Vi skal have snakken i gang. Vi har været turné i Tyskland før, og ”Human” var et ret stort hit på radioer specielt i Berlin. Der er masser af branchefolk for at se os, så det er et udstillingsvindue for os, forklarer trommerslager Morten Thorhauge.
Carpark North udgav deres to første albums på EMI, og begge udkom internationalt.
– Der er stor forskel på at blive udgivet og blive spillet i andre lande. Der er ikke noget ved bare at få et katalognummer, for det betyder bare, at pladebutikker i for eksempel Frankrig kan bestille pladen hjem, men det er lidt lige gyldigt, hvis pladen ikke bliver launchet i det pågældende land. ”Grateful” udkommer på Copenhagen i Danmark, men vi er ikke på den måde bundet af et major label, så vi kan selv bestemme, hvis vi vil ud i andre lande. Nu kan pladeselskaberne komme til os, hvis de synes, vi er fede, og så er det, fordi de tror på os, forklarer han.

– Jeg er lykkelig over det, vi har opbygget derhjemme, og hvis vi skal udgives internationalt, så kommer det til at ske på musikkens præmisser, og ikke fordi vi er på et stort label, slutter han.
Indtil videre kan Carpark North glæde sig over en udmærket koncert-præstation, der netop frigav lidt attitude hos Balsner, der på trods af sin skade – eller netop på grund af den, og at han ikke spillede bas, men kun tangenter – havde god kontakt med publikum. Lau Højens vokal gik klart igennem hele lokalet, og så blev det til et genhør med det gamle Carpark-signaturnummer ”Transparent & Glasslike” som afslutning.
”Human” fik for to år siden den ære at være med i fodboldspillet FIFA, og nu er den største computerspilsfabrikant EA Games på banen igen. De har nemlig kontaktet Carpark North og vil gerne bruge ”Shall We Be Gratefull” i deres ishockey-variant, NHL 2009, oplyser bandet.

 

WhoMadeWho: guitarist
Jeppe Kjellberg i et
mere normalt øjeblik – ellers
sker der ting og musikalske
sager på scenen.
(Foto: Mikkel Elbech)

WhoMadeWho – holder æggeskallen mon?
WhoMadeWho var sidste band på den store scene – og var det tyndet en anelse ud i tilskuer-rækkerne her omkring midnat, var gruppens fusion af funk, fusion, disco, rock, avantgarde m.v. et klart publikums-hit, hvor store smil var bevis på at mixturen var rigtigt blandet.

Trioen har altid været glad for gakkede udklædninger – og torsdag var ingen undtagelse som de tre entrede scenen i en sorthvid blanding af narrekostume og ridderkappe- og krave. Men det der især er sjovt ved gruppen, er de musikalske chancer der hele tiden tages mellem de faste strukturer. Det er som om de tre ikke kan lade være med at tage elementer ud, og trille dem ud over bordkanten som et æg for at se om skallen holder når gulvet rammes. Humor, musikalitet, legesyge – og en anden måde at tage sig selv alvorlig på: det må ikke blive ensformig og det-samme-igen-og-igen. – ”så ville vi kede os ihjel”, som bassist Tomas Høffding, siger.

Og sådan må det være, når man spiller klub-job efter klub-job over det meste af Europa, som gruppen har gjort flittigt gennem de senere år via ryet som veletableret clubnavn. Men nu skal rock-scenerne også inkluderes, afslører manager Jesper Majdall som en af fremtidsambitionerne.

Gruppens næste cd udkommer til februar via München-selskabet Gumma, som også har udgivet gruppens tidligere udspil. Resten af Europa følger hurtigt efter – der er allerede aftaler på plads i de fleste lande.

Nærmeste fremtid lyder på Milano (lørdag), London (17. oktober),  Barcelona og Madrid (27.-28. november). Og så håber gruppen dels på lidt ekstra opmærksomhed i UK fordi gruppens single-udtræk frra den kommende cd  er remixet af den pt. storhypede engelske gruppe Hot Chip – lige som de første følere til det amerikanske marked tegner til at blive til virkelighed i det nye år.

Mike Sheridan – prøvede kræfter
med det internationale
(Foto: Mikkel Elbech)

Mike Sheridan – 16 år og en fed mulighed
– Det er en start at være med til den danske aften. Det handler om at have det skidesjovt og tage det som en oplevelse, men er jeg med som det tynde øl, starter den 16-årige Mike Sheridan om sine jobs som dj til receptionen og efterfesten på Postbahnhof.
8. september kom hans anmelderroste debutalbum ”I Syv Sind” i kølvandet på to-tre ugentlige jobs på den københavnske dj-scene, remix af blandt andre Trolle/Siebenhaars ”Sweet Dogs”, ep-udgivelser og deltagelse på en række compilations.

– Jeg ved ikke helt, hvad jeg får ud at spille på Popkomm, om det giver nogle kontakter, men nu kommer jeg ned og spiller, og så må vi se, om det bliver til noget. Personligt betyder det også, at jeg får lov at prøve at spille i udlandet. Der var en anden gnist, da jeg startede med som dj i København. Musikalsk kan jeg starte et nyt sted og ikke bare spille de samme hits igen og igen, fordi publikum beder om Ida Corr for tredje gang på en aften. Det vigtige er ikke at vise sit ansigt hele tiden; det gælder også om at gøre nogle fede ting, forklarer Mike Sheridan, der hurtigt nævner Berlin sammen med den engelske klubscene, Ibiza og flere steder i Østeuropa som knudepunkter for sin scene, og vurderer det meget fornuftigt som mulige stops senere i karrieren, men det behøver ikke at være lige nu.
– Min motivation er at udfordre mig selv og prøve at leve op til standarden i udlandet og her i Berlin. Det er en fed mulighed at spille her, forklarer han.
Sheridan skulle egentligt bare have spillet tyve minutter til MXD’s reception, men han endte med at spille mere end to timer (!), og så sørgede han for at lukke den danske aften højt og larmende med en god times sæt, der satte gang i dansegulvet, mens Postbahnhof langsomt rømmedes for gæster.