_uploads_gallery_1_1914_full

Mere Fricke-ros til Under Byen

Det er ingen hemmelighed, at Under Byen hører til de absolutte favoritter hos Rolling Stone Magazines senior editor David Fricke. I det seneste nummer af det velanskrevne musik og kultur-magasin anmelder Fricke gruppens seneste cd “Samme Stof Som Stof” øverst i sin klumme “Fricke’s picks” og kommer både forbi hans oplevelser af gruppens optræden ved SPOT 08 og senest ved SPOT festivalen i år, inden han konkluderer om cd’en:

“Samme Stof Som Stof”, der delvist blev indspillet i et 1800-tals hus i Bruxelles med bidrag fra den engelske electro-troldmand John Leafcutter, smyger sig i dragende slow motion fra antik knirken til blankpoleret futuristisk skræk. Sennenvaldt’s luftige kattespind er nærmest vulkanisk i volume og bekymring, og tidligere antydninger af Portishead iblandet Sugarcubes er nu erstattet af  tunge riffs som lyder a la Sigur Rós’  udgave af Black Sabbath. Teksterne er danske, men denne fuldmånemagi behøver ingen oversættelse”.

Rosen falder særdeles fint sammen med  Under Byens igangværende Nordamerika-turné, hvor  New York besøges i aften (Fricke har allerede bekendtgjort at han vil være blandt tilskuerne) og hvor Canada venter i de næste dage.

Se turné-planen i “Bands på Tour”-sektionen.