_uploads_gallery_1_1040_full

Metallisk genklang i Berlin

Metallisk genklang i Berlin
Erik Barkmann og Henrik Friis

Syv danske metalbands samlet i Berlin! Kan den slags nu betale sig – og så massivt – især når flere af grupperne ikke er særligt kendte syd for den danske grænse og dermed heller ikke kunne forventes at agere som trækplastre??

Men det var lige præcis dét Jonas Fjelding og 3rd Tsunami Agency onsdag havde tænkt sig at bevise under den igangværende Popkomm-messe i Berlin. Med titlen ”Nordic Threat” var stemningen lagt på klubben Silver Wings to scener. Klubben ligger et pænt stykke væk fra alfarvej i Berlin. Faktisk er det en tidligere natklub for de amerikanske officerer i forbindelse med Tempelhof-lufthavnen. Men ikke desto mindre blev de tyske metal-fans allerede lokket frem fra tidlig aften.

Som Fjelding med overbevisning sagde det inden det hele startede: – Vi hár haft fin støtte til den her idé fra de tyske metal-pladeselskaber, der allerede har danske navne hos sig – og så har det store tyske metalmagasin Rock Hard været en god samarbejdspartner, som i de to sidste numre virkelig bakket det her arrangement op.
– Så der ér 200 branchefolk på gæstelisten her inden arrangementet går i gang, og jeg forventer op mod 250 tilskuere.

– Det man skal huske på, er at det tyske marked er meget stort – især når det gælder interessen for metal-musikken – så det vi gør, er at præsentere et program, hvor der dels er kendte navne med, der allerede har pladekontrakt hernede, og så navne der håber det samme sker for dem (Melted, Blindfault og Stomped, red.), sagde Jones Fjelding inden det hele startede.

Stomped gav det beskedne publikum alt,
hvad de havde (foto: Nils Åkesson)

Horror – på væggene og på scenen
18.45 åbnede sidste års Starfighters-vindere, Stomped, spillestedets lille scene med eftertryk. Væggene i det smalle, aflange rum var dekorerede med kulørt tegneserie-horror, og Stomped matchede fint stemningen med et intenst og sammenbidt sæt. Scenen var en smule trang for de fem granvoksne mænd, men så var der til gengæld plads foran scenen. Lidt for meget, måske – men beskedent publikum eller ej: Stomped gav alt, hvad de havde.

Blindfault svedte for sagen
(foto: Nils Åkesson)

Kort efter indtog Blindfault den samme scene med samme approach. De havde aftenens måske tyndeste forsanger, men det var ikke til at høre på det fuldfede hard core-brøl, der rejste sig fra hans strube. Heller ikke Blindfault havde til sinds bare at finde sig i et lidt forbeholdent publikum: Det føg med utvetydige opfordringer om at træde nærmere og gå bersærk. Og så blev der spillet noget tight, kompetent og tungt metalrock.

I en anden boldgade og på den store scene – flankeret af en kvadratisk bar-disk og med skrækfilms-plakater på væggene – gjorde Mercenary sig gældende. ”God is busy – can I help you?” stod der på den ene guitarists T-shirt, og i det musikalske udtryk var ambitionerne også til at få øje på. Storladent og dramatisk, med en frontmand der ikke var bange for store armbevægelser. På dette tidspunkt voksede publikum støt og roligt, men det var stadig en smule tungt at danse med: Metallens symbolstrittende pege- og lillefingre – “hornene” – sad ikke løst.

På den lille scene stod Melted lige straks klar med et sydende intenst sæt af kompromisløs hardcore. Med matchende tøj, en forsanger i kilt og hele to megafoner forstod Melted at vække opsigt. Også musikalsk. Deres cover af Backstreet Boys’ ”Backstreet’s Back” blev modtaget med total skepsis: Op til det nummer havde der været gang i et lille mini-moshpit foran scenen, men hér gik det prompte i opløsning. Men selv ikke det og et næsten-væltende trommesæt kunne dække over, at Melted fik leveret varen.

Populære Mnemic
Så gik turen igen tilbage til den store scene. Allerede på gangen gik snakken – på tysk – om Mnemic, og vel fremme var det tydeligt, at publikum nu var fuldtalligt. Pludseligt skulle man fægte sig frem for at komme til at se, og Århus-bandet nød tydeligvis opmærksomheden. ”Vi må ikke spille så højt som vi gerne ville!” beklagede forsangeren, men lydstyrken rakte til at kickstarte metal-festen for alvor. Slagkraftige nu metal-riff, energisk mankesvingeri og opfordringer til at drikke ”spandevis af øl” faldt alle sammen i god jord – akkurat som Mnemics energiske levering.

Raunchy fik og gav gode vibrationer
(foto: Nils Åkesson)

De gode vibrationer fandt også vej ind til Raunchy, der tog sidste tjans på den lille scene. Deres uforudsigelige blanding af kværnende metalrock og næsten rendyrket pop gjorde sig godt, og bandet selv var mere end tilfredse. ”Det er første gang vi har været her, men vi kommer helt sikkert snart tilbage,” forsikrede forsangeren – og sendte gode vibrationer tilbage til det talrige publikum. Det hele kulminerede i vaskeægte crowdsurfing.

Nu var publikum for alvor varmet op, og tilbage var der kun for aftenens sidste danske navn – death/thrash-favoritterne Hatesphere – at tage stikket hjem. Der blev headbanget til den store guldmedalje, og forsanger Jacob Bredahl var her, der og alle vegne – også ude på gulvet foran scenen, hvor de kvindelige publikumsmedlemmer fik lidt ekstra opmærksomhed. Scenen var sat for svenske Haunted, men set med danske øjne var aftenen allerede vel overstået.

Rutineret metal mayhem fra Hatesphere
(foto: Nils Åkesson)

Tilfredshed over hele linjen
Bagefter var der tilfredshed at spore over hele linjen. Melted var trætte af det faldefærdige trommesæt, men glade for arrangementet. Kvartetten har to album på bagen, det seneste selvudgivet.
– Men det har været frustrerende at få gode anmeldelser i alle de rigtige blade, og så ikke kunne få pladerne ud, fortæller guitarist Kasper Pilemand.
Så nu shopper Melted deres nyeste, færdigindspillede album rundt – indenlands som udenlands – og i hvert fald to interesserede pladeselskaber havde fundet vej til SilverWings: Svenske Burning Heart og Sanctuary.

Hatesphere er også på udkig efter en pladekontrakt, men der er allerede adskillige interesserede selskaber i farvandet.
– De fire største metal-selskaber er ude efter vores signatur, noterede forsanger Jacob Bredahl sig tilfreds.
Dermed har Hatesphere ikke noget altoverskyggende mål med ”Nordic Threat”-deltagelsen. Men alle koncerter giver kontakter, og en koncert på Popkomm giver forhåbentlig flere, som Bredahl formulerer det.

I Mnemic har bassist Tomas ”Obersten” Koefoed det på samme måde. Han håber at kunne skabe forbindelser på Popkomm, der kan lede til distribution i Japan. Men det går Mnemic helt godt, som det er. Både debutalbummet og den nye to’er er udkommet på det store tyske metal-selskab Nuclear Blast – og debuten har solgt hele 20.000 eksemplarer. Et imponerende antal.

Jonas Fjelding (t.v.) – håber på
en fortsættelse af metal-fremstødet.
(foto: Nils Åkesson).

Mange af de rigtige branchefolk
Da midnatstimen nærmerede sig, havde Jonas Fjelding da også en ”rigtig god fornemmelse” i maven:

– Jeg har set mange af de ”rigtige” branchefolk herinde, bandsene har leveret varen – også de nye grupper – og stemningen har været god, sagde Fjelding inden han gjorde aftenens tal op: 189 branchefolk lukket ind af de 200 der stod på gæstelisten (glimrende udbytte, red.) og 196 betalende publikummer.

– Jeg havde måske håbet på lidt flere betalende tilskuere, men under alle omstændigheder er det her en underskudsforretning i første omgang. Det skal tværtimod ses som en investering. Så hvis man spørger mig, om det har været besværet værd, er svaret ”Ja” – HVIS vi gør det igen og fortsætter og udbygger samarbejdet med de kræfter vi nu har fat i. Gør man det ikke, er det spildte muligheder.

Magic Bullet Theory – fik det proppede
branche-komsammen til at svede.
(Foto: Henrik Friis).

Mere dansk ballade i Berlin
Og så skal vi lige have med, at der faktisk var mere dansk succes denne aften i Berlin. The Magic Bullet Theory var kommet til, for at være det ene ben af underholdningen til en fest for Benelux-distributørerne Bertus. 100 Bertus-folk, branche-venner, pladeforretningsfolk m.m. fik intern-snakken på klejne Floez Bar afbrudt i 40 stive minutter, da københavner-kvartetten gik på med dens nyopskrevne rock- og bluesrock-tradtion.

Et knaldhårdt, tændt og visuelt yderst veloplagt sæt – mest baseret på den cd gruppen allerede nu har ude i Tyskland via Molotow Records og altså Bertus i Benelux-landene. Med ”The Truth Is A White Lie” og ”The Big Knock Out” som lige-i-synet rock, der havde sin virkning. Selvfølgelig stod branchefolkene ikke oppe ved scenen og rockede som ved almindelig koncerter, men der var hujen og klappen nok til at københavnerne vidste de havde taget stikket hjem. Nu ved Bertus-folkene hvad Magic Bullet Theory står for.

Det blev også noteret med tilfredshed ”backstage”, hvor de fire pustede ud – udslidte men tilfredse. Da var klokken 23. Syv-en-halv time senere skulle trommeslageren Stefan igen på arbejde som postbud – for bassisten Chandu ventede en skoleudflugt, forsanger/guitarist Ole skulle passe pædagogjobbet, mens guitarist Klaus Højbjerg ”bare” skulle passe sine studier. Men den slags alvor var der ingen, der tænkte på denne sene aftenstund i Berlin. Rock’n’roll!