moddi.4

Moddis 12 forbudte sange

Publikumsfavoritten Pål Moddi fra Norge præsenterer stærke internationale friheds-sange – ikke helt uden ricisi – og stikker også til os i Vesten

Pål Moddi er det norske indslag på den igangværende Días Nórdicos-turné – og er et sikkert hit ved hver optræden, hvor han bevæbnet med sin akustiske guitar og bare tæer til at trampe rytme i scenegulvet med, river tilhørerne med.

Dels er han en god sanger og guitarist, og er god til at snakke sig ind på sit publikum med sit halvnervøse, rastløse udtryk. Men derudover er han også ude med et projekt, som går i mange latinamerikanske hjerter på denne tur:

12 forbudte sange fra hele verden, som har kostet deres skabere alt fra landflygtighed over fængsel til det, der er værre. Sange fra Vietnam, Israel, Rusland, Kina, Mexico m.v. skabt af undertrykkelse og uretfærdighed – også af den lokale helt Victor Jara, som specielt skabte kæmpe jubel og bifald da Días Nórdicos-karavanen var i Chiles hovedstad Santiago og Moddi fortolkede Jara’s ”Plegaria a un labrador” (en arbejders bøn) på spansk.

Tør ikke spille sangene visse steder
– Jeg har lavet det her album med 12 forbudte sange fra hele verden, og prøver at forklare hvorfor de har været forbudte, hvad konsekvenserne har været, og hvad sangen har medført, forklarer Moddi, som tog afsted forud for resten af Días Nórdicos-holdet til Chile for at lave filmdokumentar-optagelser med venner af Victor Jara, se Jaras grav og møde folk fra mere regeringskritiske cirkler osv. Og sådan vil han prøve at beskrive mange af sangene på det kommende album.

– Nogle steder kan det godt være lidt sentensivt at spille sangene. F.eks. vil jeg måske nok spille det mexicanske indslag, når vi er i Mexico City med Días Nórdicos, men ikke når jeg tager videre til stillehavskysten, bagefter siger Moddi – og vil at samme grund ikke gå i dybden med netop den sang, og f.eks. ikke tør sige titlen.

– Der kan også risikere at komme problemer med rejser i Rusland og Kina, kan man forstå på Moddi – og som koncerter senere på turen afslører er en omfortolkning af Pussy Riot og deres ønsker for en vis hr. Putin nok heller ikke skønsang målt efter Krelms ører, hvis man ønsker at gøre karriere dér. Så mere vil han ikke ind på om de mere problematiske steder, før dokumentar-arbejdet er gjort og albummet er ude.

– I Chile har vi snakket med musikere, som var store før statskuppet, og har levet i eksil. Og vi har mødt folk, som har arrangeret forbudte koncerter – og vi har mødt unge chilenske bands, som har fortalt om de begrænsninger der er i dag, hvis du kritiserer magteliten, fortæller Moddi, som har haft filmfotograf med på turen – som støder til igen i Mexico og USA. Planen er at lave en 45 minutters dokumentar-udsendelse om fem af den kommende plades 12 numre, siger han.

moddi5

Moddi iført guitar, Victor Jara-t-shirt og bare fødder..

Vores egen rede
Men inden vi i Vesten får fór travlt med at tale om ”alle de andres” begrænsninger af ytringsfriheden, så peger sangene på det kommende album – og koncerterne her i Sydamerika – også mod os selv. Var det ikke Moddis egne landsmænd, der forbød Monty Pyton-filmen ”Life Of Brian” og dermed sangen ”Allways Look On The Bright Side Of Life” på grund af blasfemi, spørger han fra scenen? Eller endte Kate Bush’ ”Army Dreamers” ikke med at blive forbudt på BBC under den første Irak-krig? Hvorefter Moddi giver sin egen version af den lille forunderlige anti-krigssang.

Uventede publikums-favoritter
Moddis mission giver allerede udbytte på scenen, hvor alle hans koncerter har været ren magnetisme i forhold til publikum – og ud over projektet med de forbudte sange, bliver der også tid til at spille publikums-favoritter. Ved de tre hidtidige koncerter har han opfyldt publikumsønsker – flere af dem overraskende for ham selv, fordi han ikke vidste at de er nået så langt ud.

– Det er helt sindssygt, at de står der og synger med på ens sange – som man ikke aner de kender. Normalt kan man jo følge salg fra Spotify og iTunes, og se hvad der interesserer folk – men herude er det YouTube, de lytter til musikken fra, og det er ikke til at kontrollere. Ud over at YouTube heller ikke giver kunstnerne penge, forklarer Moddi – og skoser også publikum lidt for på scenen for det. Måske er der bare et par stykker som føler sig lidt ramt og bruger en betalingsplatform næste gang….

 

– – –

Días Nórdicos Latinamerica er støttet af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond

logoer kopi