uploads_gallery_6_6186_th-SPOTlogo2012-h-gul

Mofus in cyberspace – med flash-video

Mofus in cyberspace – med flash-video
Mofus’ ”Sex in Space” er det syvende og sidste udspil i ROSA – Dansk Rock Samråds lancering af dansk musik via flash-video.Numme­ret blev oprindeligt skrevet af en 14-årig Anders Bech. Sangen var inkluderet i sin fjerde og sfærisk svævende version på Mofus’ debut-cd “Trouble On The Moon” fra november 2000, men i denne flash-sammenhæng har den fået sit femte liv i et beat-baseret remix af Shanks.dk.- Det var det allerførste nummer jeg skrev – og lavet allerførste gang jeg havde en guitar i hånden, fortæller Anders Bech alias Mofus. – Men det indeholder stadig nye muligheder og er fortsat et meget bekræftende nummer for mig at spille, siger ophavsmanden, og roser Shanks.dk for deres håndtering af nummeret:

– De har gjort det dansabelt og har virkelig hevet i nogle gamle strenge fra 80’erne med nogle fede house-ting,

siger Anders Bech om Shanks.dk, der hermed har gjort gengæld for Anders Bech’s tidligere remix af Shanks.dk´s ”Assassin Star”.Flashprojektet fortsætter
ROSA har længere tids erfaring med flash-video-mediet som en ny og god måde at videreformidle ny dansk musik på over for internationale kontaktpersoner inden for musikverden (ROSA og kunstnerne mailer simpelthen nyheden om en ny flash-produktion ud til sit kontaktnet, som herefter blot skal klikke på det medsendte link for at opleve flash-videoen).Dét arbejde har bl.a. medført, at flere engelske pladeselskaber har vist interessere for Indigo Sun, at Ester Brohus har fået internationale henvendelser, ligesom flash-projektet også var skyld i at Tina Dickow kom i forbindelse med sin engelske manager Johathan Morley.

Flash-projektets første år – 2001 – blev til i samarbejde mellem ROSA, Aarhus Filmværksted og billedkunstneren Michael B. Hansen – med støtte fra Århus Kommune.

KLIK HER FOR AT SE FLASH-VIDEOERNE