Gruppefoto m. Ihan Haydar

Musikken skaber sammenhold hos Pop-Pilot pigerne i Randerslejren

Pop-Pilot 2015 i Randers er et møde mellem musik, mangfoldighed og kulturer.  

Tekst af Malene Jessen. Foto af: Heidi Nannberg

Da jeg ankommer til Randers musiklejr, er der godt gang ved frokostbordet. Dog er der ikke så mange, der deltager denne dag – et besøg på McD var mere populært efter formiddagens besøg i Randers Regnskov. De omtrent seks Pop-Piloter som sidder ved frokostbordet, lytter meget koncentreret, men også fnisende til et P4 interview, hvor en af Pop-Pilot pigerne et par dage forinden, har deltaget i et interview med radiostationen. Pop-Piloterne nyder den store medieinteresse der har været udefra, og selv har de fire bands hver især, oprettet deres egen Facebookgruppe som de meget stolte følger op på med diverse opdateringer.

IMG_7082

Man kan godt deltage som engelsksproget

I år har musiklejren i Randers taget imod en sej engelsksproget Pop-Pilot, nemlig Lubna på 15 år som efter blot en måned i Danmark er startet på Røde Kors skole i Jelling. Lubna har pga. sine gode engelskkundskaber og ikke mindst sin store interesse for klaver været en anderledes, men ikke mindst oplagt Pop-Pilot at inddrage i årets musiklejr. For Lubna har det til tider været svært at deltage som engelsksproget, når alle andre snakker dansk.

IMG_6938

Lubna på klaver

– Overordnet set har folk været gode til at kommunikere, oversætte og snakke engelsk, hvilket har gjort turen til en glædesfuld og sjov oplevelse, fortæller hun. I forhold til madkulturen har Lubna også stødt på nogen spændende nye måder at anskue og gribe mad an på.  ’’Her putter i alting sammen – æg, kylling, nødder, ost osv. – men når man putter alting sammen, så bliver det faktisk super lækkert’’.

Lubna er positiv omkring sin oplevelse som Pop-Pilot, og hun føler, at hun har udviklet sig, når det kommer til klaverspil – derfor anbefaler hun gerne andre unge nydanskere samt engelsksprogede at deltage til på næste års Pop-Pilot lejre.

Inden jeg afslutter samtalen med Lubna viser hun mig, hvordan jeg staver mit navn på arabisk og jeg forsøger også at udtale nogen arabiske ord – vi griner over min dårlige evne til at udtale, men sikke en lærerig dag for os alle sammen.

Hvad musikken gør

Bandet White is Black går koncentreret til værks, når der diskuteres, hvordan deres sang skal gribes an. Teksten lyder ‘‘Don’t stop, don’t stop just let it go – you’ll have to learn to let it go” . Alle fire piger har tilmeldt sig Pop-Pilot uden at kende andre. – Det er fordi musikken gør noget ved os – det betyder ikke noget at man ikke kender nogen hjemmefra, da man hurtigt får nye venner, fortæller bandet.

unnamed

White is Black med Pop-Pilot instruktøren Anna Lidell

– Når jeg sidder og hører musik, så slapper jeg mere af end ellers, siger bassisten Isabella. Frida på guitar fortsætter; ”når jeg synger sammen med andre mennesker – det gør mig bare glad indeni – derfor skruer jeg ofte højt op for musikken, for det gør mig glad”. Pigerne lægger dog ikke skjul på, at det er hårdt arbejde at skrive tekster og få det til at passe med de forskellige instrumenter – det er svært, men lærerigt udtrykker de. Alting bliver da også lidt nemmere, når man er sammen 24 timer i døgnet og altid har mulighed for at dele tanker med hinanden.

– Når man er sammen hele tiden, lærer man hurtigt hinanden at kende – både de gode og dårlige sider, fortæller trommeslageren Anna. Sangerinden Amalie uddyber; ”når man har det godt socialt, så spiller man også bedre musik. Hvis der kun er piger, får man bare et andet sammenhold, end hvis der havde været drenge med”. Man arbejder måske nemmere sammen når man kun er piger, og så er det også nemmere at koncentrere sig, er pigerne enige om.

Det er dejligt at have storesøstre og instruktører

Pop-Piloterne hygger sig, og forholdet til de meget omsorgsfulde storesøstre og instruktører synes ikke at kunne undværes.

IMG_6984

Pigerne er ikke tvivl, når jeg spørger ind til forholdet med de voksne – de elsker deres storesøstre og instruktører og synes at de er ”herre nice” og hyggelige at være sammen med. Her er pigerne enige om at ”det er dejligt at have storesøstre og instruktører – de har jo noget de kan dele ud af hver især og de ligner ikke hinanden i deres holdninger og attitude og det kan vi godt lide”’.

Nærheden og trygheden kommer tydeligt til udtryk, hvor der jævnligt bliver drillet, grint og uddelt kærlige klap på hovedet – det er næsten som at besøge en kæmpe stor kernefamilie.

Pop-Piloterne griner og pjatter med hinanden. Endnu en energifyldt dag på musiklejren er i gang!