Musikken tilbage i centrum

Musikken tilbage i centrum
Henrik Friis

Alle seks involverede musikere har været med på ideen omkring “Udenfor sæsonen” fra start, fortæller kulturkoordinatoren for Bornholms Amt Gitte Grønfeld Wille, som sammen med Steffen Brandt og ROSAs Gunnar Madsen har lagt strategien og “snust” de små koncertscener op til “Udenfor sæsonen”.

Det ér et forsøg på at finde ind til autensiteten i musikoplevelsen igen – og at tilbyde publikum en koncertoplevelse med musikere de kender – i en helt intim ramme. Vel at mærke musikere med hver deres sprog og tradition, siger Gitte Grønfeld Wille, der har endnu et sikkert pejlemærke på, at projekttet er noget musikerne helhjertet går ind for:

Den honorering vi kan give dem er mininal – en ren symbolsk betaling. De ser det snarere som en mulighed for at mødes over musikken, siger kulturkoordinatoren, der ikke kun håber projektet bliver en tradition hvor musikerne mødes årligt, men også at initiativet kan være med til at gøre Bornholm lidt mere tiltrækkende for en ungdom, hvor de 18-25-årige ellers er så godt som fraværende.

Selvfølgelig gør et arrangement det ikke, men sammen med mange andre ting det er en af måderne, man kan gøre lokalsamfundet mere attraktivt på for de unge.