_uploads_gallery_3_359_full

Norberg Festival borer sig ind i fremtiden.

Norberg Festival borer sig ind i fremtiden.
Nils Åkesson

I en forladt jernmine midt i Sverige er der skabt et kulturelt gartneri. Mine-miljøet blev i 1999 reddet fra nedrivning og omskabt til platform for nye kulturelle afstik. En af de større arrangementer ? Norberg Festival ? forvandlede 25.-27. juli for tredje gang minen Mimerlaven og Norberg by til et unikt træfpunkt for ny elektronisk musik, kunst og visuals. En årlig festival helt uden sidestykke i Skandinavien.

 

Spanske Sonar er nok en af de største og mest kendte festivaler for ny elektronisk musik og kunst, men Norberg Festival tilbyder helt specielle rammer og en samling af miljøets mere alternative kunstnere ? og publikummer.

Mikael Østerz, kunstnerisk leder og lysdesigner, forklarer:

Scenen Mimerlaven, hvor
musikerne kan se sit
publikum fra oven.

– Norberg Festival har et dedikeret publikum, der kommer for musikkens og stemningens skyld. Samtidig kan vi mærke, at interessen er stigende fra pladeselskaber og det kunstneriske miljø. Ikke blot publikum tager festivalen til sig som deres egen ? de optrædende kunstnere er også blevet kreative på festivalens vegne. Derfor snakker vi efterhånden også mere om rum end om scener. Et band, der spillede i vores nedlagte biograf, valgte f.eks. at spille midt ude i biografsæderne. En anden kunstner insisterede at spille i midten af sit publikum. Den slags, og den meget positive interesse, gør, at Norberg Festival mere og mere fremstår som en reference-festival.

At festivalen har fået rygte af at være en ener, vidner både antal besøgende – men også hvilke besøgende – om. Ca. 1000 mennesker besøgte Mimerlaven over de tre dage, fra alle skandinaviske lande, samt fra det øvrige Europa og endnu længere væk. Første forsalgsbillet blev solgt til en New York?er, de to næste gik til England. Der er derfor ingen tvivl om, at Norberg dækker et behov, og at det internationale præg i alle år har båret frugt. Et udviklingssarbejde også Norbergs borgmester Kent Persson hilser velkommen:

Norberg Festival viser også
nye ideer indenfor kunst
og visuals.

– Norberg Festival bliver bedre år for år og bliver samtidig mere accepteret i lokalmiljøet, til trods for at det er en niche-festival. Men i bund og grund er det sjovt ? også for kummunen og dens indbyggere. Mimerlaven (minen, red.) skal bruges, og som en del af den kulturelle lokal-udviklingen er Norberg Festivalen en god måde at bruge stedet på. Vi håber da også, at vi kan fortsætte samarbejdet mange år endnu.

Sofus Forsberg håber også at Norberg Festivalen fortsætter langt ud i fremtiden. Han og sangeren Henriette Sennenvaldt (Under Byen) optrådte for tredje gang i år på festivalen:

– Festivalen er blevet bedre organiseret og musikken er blevet bedre, men stadig med den specielle stemning og atmosfære. For mig er det klart sommerens højdepunkt, og det er noget jeg sætter mig op til. Det er vigtigt. Også fordi man får en mulighed for at møde folk indenfor elektronisk musik og lærer hinanden at kende. Der opstår nemt et netværk.

Henriette Sennenvaldt og
Sofus Forsberg – hér fra
sidste år.

– Det gavner selvfølgelig også at spille på Norberg. Der er en masse der ser mig, den svenske presse lavede en artikel om bl.a min musik, og jeg fik solgt en del plader (?NO/1?, red). På sigt tror jeg Norberg Festival kan udvikle sig til at blive meget vigtig og fungere som træfpunkt og en slags nord-europæisk reference for electronica.

Henriette og Sofus er meget enige om deres oplevelse: De anbefaler begge på det varmeste at ta? til Norberg Festival.

ROSA – Dansk Rock Samråd har fra starten (1999) samarbejdet med og støttet Norberg Festival. Bl.a. i kraft af ROSA-støtten har Norberg Festival i år kunnet præsentere en lang række danske navne samt skabe et tilpas kvalificeret musik-program.