the-hearing_3

– Norden har et specielt soundscape – og fællesskab

Finske Ringa Manner – alias The Hearing – spillede for første gang i Spanien ved Dias Nórdicos festivalen – og har det godt med at være med i et fællesskab i en tid hvor mange i stedet lukker sig om sig selv.

Af Henrik Friis

For Ringa Manner sved det lidt at være på den iberiske halvø for første gang. Ikke af ubehagelige oplevelser. Eller overdreven soldyrkelse. Men fuldstændig selvforskyldt var det: Hun får nemlig lavet en ny lille tusse på venstre arm hver gang hendes musik bringer hende til nye internationale scener.

ringa-tusse

Isvaflen med de tre kugler for Lissabon, Madrid og Barcelona – det var dén der sved.. (Foto: Henrik Friis).

Så i Lissabon – hvor hun spillede torsdag – havde en tatovør prikket en lille isvaffel med tre kugler under huden på hende – en farve fra hver af de tre byer hun skulle spille i: Den portugisiske hovedstad og Días Nórdicos-byerne Madrid og Barcelona.

De mange motiver på armen fortæller også, at Ringa efterhånden har rejst en del i udlandet med sin musik – 50 internationale jobs, når året er omme – men alligevel siger hun, at der altid er nye oplevelser, når hun spiller koncerter nye steder:

– Her i Spanien har publikum lydt overrasket – på en god måde. Jeg følte, at de lyttede til mine sange – at de klappede fordi de mente det – og at de grinte af mine vitser. Men uden at være mainstream er min musik jo også let-fordøjelig, siger Ringa, der specielt på den sidste dag i Barcelona følte hun havde godt overskud, og kvitterede for publikums-opbakningen med en flot version af David Bowies ”Life on Mars” som sidste nummer. En sang hun for første gang opførte ved en Bowie-hyldest i Helsinki i vinter.

– Vi føler os ”connected”
Días Nórdicos festivalen er jo rent fokus på nordisk kultur – og den paraply føler hun sig godt hjemme under:

– Jeg opdagede det i London, hvor jeg delta plakat med 4-5 bands. De var alle sammen dygtige, men de havde en anden tilgang til musikken. Vi har et specielt soundscape i Norden. Det er en atmosfære, som er speciel: Nogle nedarvede melodier, som giver os en speciel værdi – og som gør, at vi i Norden føler os ”connected”. Vi vil have nuancer – og kontrast. Vi ved, der er regn og torden i livet – ”but the Sun will return”. Og det kan man høre.

–  Her har jeg følt mig hjemme, siger Ringa om Días Nórdicos-projektet og slutter af med dette håb:

– I dag er der mange lande, der lukker sig om sig selv – men for mig er det vigtigt, at vi føler os som part af noget. At vi kan gøre og skabe noget sammen. Det må der gerne blive mere af.

– – –
Koncertfoto fra Madrid øverst: Lola Garcia Garrido/Días Nórdicos

 

logo - statens kunstfondKunstfonden_LOGO_small_JPG
Días Nórdicos projektetb er støttet af Statens Kunstfond