_uploads_gallery_1_1333_full

Nordic Nights – et brand der har brændt sig fast i Austin

Efter flere års målrettet indsats ser det for alvor ud til, at nordisk samarbejde kaster resultat af sig på South By SouthWest festivalen. Det, der i 2003 begyndte som et éndags-projekt mellem ROSA – Dansk Rock Samråd og Music Export Norway, har nu gennem to år været et to-dages fælles-nordisk fremstød, som ser ud til at have slået sig fast. Og som kan tiltrække både de lokale musikentusiaster samt de nødvendige branche- og mediepersoner, der skal til for at få eksport-hjulene til at rulle.

Tag nu fredag, hvor den svensk bosatte nordmand Ane Brun tog over på klubben The Drink, dér hvor finske Astrid Swan, The Latebirds og Disco Ensemble, svenske  Loney, Dear, islandske The Latebirds og danske The Royal Highness havde gødet jorden torsdag.

Brun satte med det samme en høj kvalitativ standard med sit personlige solo-program, som ganske vist blev halvvejs skændet af en larmende koncert etagen ovenover, men som inden da havde sikret flot fremmøde i klubben af et publikum som allerede stod i andægtig lytten til nordmandens fine folk- og viseagtige kompositioner og smukke, direkte og meget vedkommende vokal. .

sxsw

The Real Ones – flotte trestemmige kor og
smittende spillemandsgalkab.

Dylan m.m. for viderekomne
Og hendes landsmænd, The Real Ones fortsatte denne rent ud succesfulde norske start på aftenen med en sprudlende, spilleglad optræden, der både kom omkring Skandinavien, oppisket Mali-stemning og også USA – bl.a. via en sprudlende version af Dylans ”Subterranean Homesick Blues”, som i sit spillemandsglade, virtuose og fantasifulde vanvid blev en af aftenens helt store topscorere hvad applaus og store tilskuersmil angik

Det kunne virke som en svær opgave at løfte for aftenens første danske navn, Sarah Hepburn. Især fordi sangeren måtte droppe første nummer fuldstændigt allerede efter et par mislykkede akkorder –  fordi forbindelsen mellem keyboardet og den tilsluttede pedal ikke adlød. Men så blev guitaren bare taget over skulderen og derefter åd Hepburn sig langsomt ind på sine lyttere med sin hæs-lyse stemme og fine små sange:

sxsw

Vandt undervejs med sin lys-hæse stemme og
fine små musikalske fortællinger.

Teknik-kiks uden betydning
– Teknik-kikset var selvfølgelig ærgerligt hér ved vores første job i USA, men det overvandt vi hurtigt. Det var et meget ”passionate audience”, som gjorde stemningen fin, og egentlig gik det forbløffende roligt, sagde Hepburn om showcasen, der hørte til hendes første som solist, men som hun til gengæld havde prøvet en del af med Glorybox: – Det gælder i virkeligheden om ikke at gøre det til noget særligt, men bare om at have det sjovt deroppe på scenen, lød Hepurns hemmelighed – en hemmelighed hun gerne deler med andre lande så snart mulgiheden byder sig. Det gør Tyskland eksempelvis til maj…

Ude blandt publikum havde Matthew Solarsky befundet sig godt til koncerten. Solarsky er fra Chicago. Men nok så vigtigt skriver han også for Pitchforkmedia-sitet  – indiemusikkens mest indflydelsesrige talerør pt, som giver julelys i øjnene hos de grupper, der bliver omtalt der (senest  Figurines):

fra Pitchforkmedia

Pitchforkmedia Matthew Solarsky  – glad
for Hepburns musik.

– Jeg havde tjekket op på Hepburn på forhånd – bl.a. via hendes site – og jeg synes faktisk hun er rigtig god, sagde Solarsky:

–  Hun synger godt og har nogle meget fine sange, som gør sig godt i kredsen af nyere kvindelige singersongwriters. Faktisk følte jeg sangene blev bedre og bedre undervejs, og jeg synes også hendes band støttede hendes udtryk godt.

–  Måske ville jeg gerne have oplevet hende alene med guitaren uden band – eller ved keyboardet i den sang som de måtte opgive, for at høre nogle flere sider af hende – og jeg tror også det ville give hende endnu mere personlighed. Men overordnet var det fint, sagde Pitchforkmedia-skribenten, der også investerede i en Hepburn-cd inden han gik videre ud i det store udbud.

sxsw - sanger Agnethe

Animal Alphas Agnete –  som Nina
Hagen på en meget sprængfarlig
cocktail.

Mere norsk galskab
Imens sørgede endnu et norsk navn for store øjne inden døre. Animal Alphas høje punk-metalliske  kaos pakkede klubben helt – med den hvidkalkede sanger Agnete som Nina Hagen på en sprængfarlig cocktail af de skrappeste drugs. Teatralsk og vanvitigt. Og kompromisløst, kan man roligt sige: Gruppen hører ikke til de stillestående, og midt i koncerten gik der koks i hopperiet så alle på nær trommeslageren væltede og lå filtret ind i hinanden på scenen. Det gjorde avs, kunne man se, men vanvidsgruppen spillede ufortrøden videre.

Næste act var danske Veto, som her spillede sit allerførste udenlandske job, men som efter sigende havde både amerikanske og engelske pladeselskaber med til showcasen – Capitol, EMI, Minty Fresh og Skinny Dog. Gnist og eksplosion var de fremherskende elementer sammen med en Troels Abrahamsens udkrængende og det-hvide-ud-af-øjnene-vokal – i et sæt, der blot varede 30 ud af de mulige 40 minutter, og som i øvrigt  manglede hittet ”You’re A Knife”:

sxsw

Veto – der var fyldt godt op i salen til det
danske orkester.

Veto – et statement
– Jamen, vi havde besluttet at vise den mest tændte og hektiske side af os selv – og så hellere skære ned til et koncentrat. Det skulle være et statement, fortalte Troels Abrahamsen bagefter, og begrundede ”You’re A Knife”-udeladelsen med, at gruppen ikke var sikre på at den markante keyboard-sound fra nummeret ville fungere ordentligt på gruppens ny-indkøbte grej: – Så hellere undvære – og amerikanerne ved jo alligevel ikke, at der er et hit…

– Lyden var ikke så god, men vi var meget tændte, og alt i alt er vi tilfredse. Det er en god forsmag på hvad der venter i udlandet, sagde Abrahamsen, som fortalte at gruppen havde været godt nervøse på forhånd, men mente, at det i det hele taget var sundt at komme væk fra trygge Danmark til et sted, hvor de vanlige hensyn og gode musiker-forhold er ikke-eksisterende: – På den måde tages der ikke hensyn til musikken, og det er sundt at mærke.

sxsw 06

Quit Your Dayjob  – mere skandinavisk vanvid.

Og de udenlandske pladeselskaber? – De kom alle med positive udmeldinger efter showet, men mere vil jeg ikke sige om det nu. Så må vi se hvad det fører med sig, lød det snusfornuftigt bagefter fra Søren Madsen – repræsentant fra gruppens pladeselskab Playground.
Foreløbig konklusion er positiv
Da svenske Quit Your Dayjob entrede scenen kl. 01. med deres larmende, nørdede og stacato-agtige rock, var der måske ikke længere kø uden foran The Drink, men når der skal sammenfattes, er den foreløbige konklusion klar.

Inger Dirdal fra Nordic Nights-samarbejdets Music Export Norway mente kort og godt:

– ”Nordic Nights” er ved at få fat. Det skal bare brandes og brandes og brandes. Hele tiden, sagde Dirdal, der ikke bare mærker kendskab til men også øget efterspørgsel efter den nordiske musik på Texas-messen.

Kristian Riis fra Music Export Denmark (som var afvikler og organisator for de to dages koncerter),  fornemmer også, at den fælles nordiske satsning er ved at give mærkbart resultat.

spillested - sxsw

Der var kø og trængsel uden for The Drink
begge dage – specielt fredag.

Bedre besøg end sidste år
– De to aftener har været godt besøgt – måske endnu bedre end sidste år som i sig selv var godt. Og jeg har set mange udenlandske branche-folk til vores showcases. Der er mange der kommer for at se specifikke acts, og så går de igen, men sådan er SXSW. Men noget af det gode er, at vi fornemmer, at ”Nordic Nights” også er noget de lokale har med i deres bevidsthed. At de ved vi præsenterer kvalitetsmusik – og noget andet end man er vant til.

– Det vi skal nu er at holde fast – alt fortæller os, at det er den rigtige vej vi går. Men vi skal selvfølgelig hele tiden være kritiske – og skal udvikle os. Skal vi udvide? Skal vi flytte klub? På mange fronter er The Drink et godt sted, men vi bliver nødt til at påtale over for arrangørerne, at Ane Brun ikke fik de forhold hun havde fortjent på grund af støjen. Det var simpelthen ikke acceptabelt, og det må vi i dialog med SXSW omkring, mener Kristian Riis.

Og så understreger han, at det ikke bare er en rød løber til sikker succes der rulles ud via SXSW: – Bands’ene skal selv have lyst og vilje til det – vi tager dem ikke herover for vores skyld. De skal selv ville noget med det, og selv have ideer til at komme videre. Men jeg kan heldigvis også konstatere, at der ikke var nogen bands i år, der faldt igennem, lyder Kristian Riis’ første delkonklusion.

En mere dybdegående og detaljeret følger, når man får samlet op på detaljerne i samarbejde med bureauet addVice Marketing, der har stået selve promotion-delen af ”Nordic Nights” i USA.