_uploads_gallery_1_1257_full

Nordisk kvalitet når til Frankrig

I den franske by Reims fyldes æteren én gang om ugen af musikalske strømninger fra de nordiske lande. Her leverer radioprogrammet Rockomondo nemlig to timers koncentreret indie-orienteret rock og pop til det franske publikum. Retningslinjerne for hvilken type musik, programmet spiller, er simple: Kunstnerne må ikke være fra USA eller Storbritannien – og kvaliteten skal være høj.
Og med disse kriterier for udvælgelse viser det sig faktisk, at en stor del af programmets musik stammer fra de nordiske lande. Men hvordan havner musik fra navne som Under Byen, Lise Westzynthius, Spleen United, Erwin Thomas, Moi Caprice, Money Your Love og Jomi Massage på en radiostation i den nordøstlige del af Frankrig?
Svaret er Jean-Pierre Moya. En mand der brænder for musik i en helt usædvanlig grad. I sin fritid driver han både radioprogram og weblog under navnet Rockomondo, og formidlingen af musik til interesserede franskmænd er blevet hans kald. ROSA har interviewet ham om nordisk musik set fra det nordfranske.

Det starter på internettet
I sit radioprogram har Jean-Pierre Moya haft besøg af talrige kunstnere og hans playlist’s bugner af nye og spændende navne blandt andet fra de nordiske lande. Navne som Superheroes, Lise Westzynthius, Jonas Bjerre fra Mew og Under Byen har i de senere år givet interviews eller små akustiske livekoncerter i Rockomondo.
Radioprogrammet er et nonprofit-foretagende baseret på frivillig arbejdskraft og en stærk interesse for musik.
– Vi er uafhængige, vi reklamerer ikke, vi kan spille, hvad vi vil, siger Jean-Pierre Moya og fortsætter: – Det er en luksus som kun ganske få folk, der laver radio, har. Den eneste forpligtelse er kvalitet: Vi skal lave et godt program. Udover det, har jeg ikke noget bestemt kriterium for udvælgelse af musik. Hvis jeg kan lide det, spiller jeg det. Så simpelt er det.

Jean-Pierre Moya sætter en ære i ikke at følge den etablerede musikpresse, som han mener, er baseret på kortsigtet hype af enkelte bands. Han stoler kun på kunstnerne selv og sin egen dømmekraft. Derfor er internettet blevet et uundværligt arbejdsredskab med direkte adgang til bands over hele verden.
– Når der er et band, jeg kan lide, går jeg til deres hjemmeside, finder links-siden, og der igennem finder jeg måske et par bands som jeg også kan lide. Fra deres hjemmeside finder jeg måske endnu flere gode bands. Det er domino-teori anvendt på musik, siger Jean-Pierre Moya.

Specifikke nordiske kvaliteter
I sin systematiske søgen efter god musik støder Jean-Pierre Moya ofte på bands fra de nordiske lande. Han mener, at deres musikalske udfoldelser generelt er af høj kvalitet, men de nordiske bands’ kvaliteter skal primært findes i nogle andre forhold end de musikalske. Først og fremmest fremhæver Moya de nordiske bands’ evner til at kommunikere:
– Alle de nordiske lande har en vigtig produktion, både hvad angår kvalitet og kvantitet, og de ved præcist, hvordan de skal bruge de nye former for kommunikation – specielt internettet – til at promovere deres musik. Det hjælper meget, siger han.
Desuden fremhæver radioværten en helt anden kvalitet, som han mener, adskiller nordiske kunstnere fra kolleger rundt omkring i verden:
– De fleste af dem er bare venlige personer, og det er rart at møde dem og få en hyggesnak og en øl. Og den afslappede attitude afspejles i deres musik. De er friske, de snyder ikke, og de går 200 procent ind i det, de gør. Og de har deres helt egen lyd. Selv når de spiller musik tæt op af den britiske eller amerikanske, er der altid noget, der gør dem anderledes.

Jean-Pierre Moya:
For mig er SPOT Festivalen som et stort juletræ med en kæmpe stabel gaver foran. Organiseringen er perfekt, atmosfæren er cool, man kan nemt møde de mennesker, man skal møde. Det er virkeligt en begivenhed, man ikke må gå glip af

SPOT Festival er et gavebord
Jean-Pierre Moya baserer ikke udelukkende sin research på internettet. I flere år har han været flittig koncertgænger, og også SPOT Festivalen har en væsentlig plads i hans arbejde med musik:
– For mig er SPOT Festivalen som et stort juletræ med en kæmpe stabel gaver foran. Organiseringen er perfekt, atmosfæren er cool, man kan nemt møde de mennesker, man skal møde. Det er virkeligt en begivenhed, man ikke må gå glip af, siger han.
Fra den liste af navne til årets festival, der er offentliggjort på nuværende tidspunkt, fremhæver Moya især Powersolo, Doí og Jomi Massage som de mest tillokkende. Men traditionen tro byder SPOT Festivalen også på en lang række mindre kendte navne, der forhåbentligt kan overraske selv den mest passionerede franske radiovært.

Reims ligger lige på vejen til Paris…
Jean-Pierre Moya er hele tiden i tæt kontakt med bands og labels, og opfordrer interesserede musikere til at indsende udgivelser eller besøge radiostationen. Uopfordret afslutter han da også interviewet med et helt konkret tilbud:
– Reims ligger lige på vejen til Paris og det sydlige Frankrig. Bands, der er i nærheden, kan lave et stop her og lave en akustisk koncert til showet. God mad og overnatning bliver der sørget for. Og bands og labels kan sende promotion-materiale til radioprogrammet og webloggen. No risk. Hvis jeg ikke kan lide det, anmelder jeg det ikke.
Opfordringen er hermed givet videre.

•    Rockomondo sendes hver torsdag fra 21-23 på Radio Primitive (Reims og
Champagnedistriktet) på frekvens 92.4
•    Der planlægges pt. streaming af programmet på nettet
•    Rockomondo weblog (opdateres dagligt): http://rockomondo.over-blog.com

Jean-Pierre Moyas nordiske anbefalinger:

•    22-Pistepirkko: Big Lupu (1992)
•    Larry and The Lefthanded: Quantum Rider (1998)
•    Under Byen: Det er mig der holder træerne sammen (2002)
•    Nikolaj Nørlund: Navnløs (1996)
•    Motorpsycho: Timothy’s Monster (2003)
•    Jaga Jazzist: A Livingroom Hush (2002)
•    Sigur Rós: Agaetis Byrjun (2001)
•    Mew: Half The World Is Watching Me (2000)
•    Tys Tys: Go Get Some (2001)
•    Jomi Massage: Aloud (2004)
•    Munck/Johnson: Unlike You (2005)

Playlist, Rockomondo, 19. januar 2006, 21.00-23.00, “Best of 2005”

 

Artist Track Album
AAVIKKO (FIN) Salamapallo Back from the futer
TEHOSEKOITIN (FIN) Freak out Freak out
THE SHEER (NL) It only gets better The keyword is excitement
MIST (NL) Hips of the year Bye Bye
SAFE HOME (NL) Suspended in gaffa The wide wide world and all
SERGEANT PETTER (N) Corner of an eye Monkey tonk matters
THE NATIONAL BANK (N) I hear the sparrow sing The National Bank
EMMERHOFF (N) Juggernaut Electric reverie
BIG BANG (N) Fly like a butterfly Poetic Terrorism
THE ROBOCOP KRAUS (D) All the young men Theu think they are
STELLA (D) Never going back to school Better days sound great
TOCOTRONIC (D) Mein prinz Nerves
EA PHILIPPA (DK) Hestenes sang Fjerne himle
REFREE (E) L’heréncia La matrona
REMATE (E) Born with a stranger inside On junk
NACHO VEGAS (E) Perdimos el control Desaparezca aquí
THE ROLLSTONS (FIN) Vitamin D. Taping trees
BOOMHAUER (FIN) John Me think OK!
SWEATMASTER (FIN) Dirty rabbit Tom tom bullet
SYDÄN SYDÄN (FIN) Perkele kolme hevosta Auto
ASTRID SWAN (FIN) They need you if they think Poverina
FIGURINES (DK) Ambush Skeleton
GRAVY (DK) Behind my walls Gravy
TYS TYS (DK) Busses Go get some
DIEFENBACH (DK) Bruising my eyes Set and drift
STARFIGHTER (B) Access wars Orion
RUMPLESTITCHKIN (B) Digging holes Somersault
ZITA SWOON (B) Josiesomething A song about a girls
OLD JERUSALEM (P) 180 days Twice the humbling sun
EMILIANA TORRINI (IS) Sunny road Fisherman’s woman
SOFUS FORSBERG (DK) Dam dam Udefra