_uploads_gallery_3_3605_thumb

Nordklang succes med dansk aftryk.

Med sætningen, ”Hi, I’m an Eskimo” åbnede grøndlandske Rasmus Lyberth den anden udgave af Nordklang Festivalen, foran mere end 200 schweiziske publikummer, der havde indfundet sig i den gamle protestantiske kirke St. Laurenzen i St. Gallen.

Da kirkekoncerten fungerede som åbningsaften for Nordklang, havde man valgt at lave gratis entré. Det benyttede folk i alle aldersgrupper sig af, og den pænt fyldte kirke dannede en perfekt ramme for starten på festivalen.
Fælles for de fleste den aften var, at de aldrig før havde hørt om Rasmus Lyberth eller Speaker Bite Me. Folk var åbne for at opleve noget nyt, hvilket man kunne se ved at folk blev  i kirken under begge koncerter, på trods af den store kontrast imellem de to stilarter. Og at koncerten var mere end ”bare” en koncert, mærkede man efterfølgende: Det var ikke kun en oplevelse, men noget man diskuterede. Især musikken, forskellen på de to bands og at scenen var ”deres lokale kirke” var på folks læber.

Men lørdag aften var og blev kernen i festivalen. 11 bands optrådte på syv scener rundt om i byen. Et udvalg af venues, der gjorde det muligt for alle bands at optræde i de omgivelser, der fungerede bedst til deres musik.

I alt 1100 tilskuere dukkede op for at høre hvad Nordklang Festivalens nordiske artister havde at byde på. På flere af spillestederne blev kvaliteten af musikken rost, men også det genre-mix festivalen havde sammensat fik positiv respons. Og det på trods af, at det efter sigende er usædvanligt i Schweiz.

Speaker Bite Me, ligeledes i den gamle protestantiske kirke St. Laurenzen i St. Gallen.

Fra stort til småt
Scenerne på Nordklang var meget forskellige. De spændte lige fra de store med plads til 3-600 tilskuere til små skæve scener med plads til 50 publikummer.

På Nordklangs største scene Grabenhalle optrådte Péter Ben (IS), Speaker Bite Me (DK) og Jackman (N). Efter fredagens kirkekoncert fik Speaker Bite Me virkelig lov til at folde sig ud, og det var tydeligt, at de her var i deres fortrukne omgivelser, hvilket publikum også belønnede med god opbakning.

Pfalzkeller er den næststørste scene og havde fornøjelsen af Taxi Taxi (S), Amiina (IS) og The Ghost (FO). Pfalzkeller er tegnet af den spanske arkitekt Calatrava og fungerer normalt som konference og kultur center. Stedet bærer præg af Calatravas stil, med masserer af runde former og buer, hvilket giver stedet en rigtig intim stemning og var perfekt til bl. a. Amiina’s effekt- og stemningsfulde koncert.

Folk-session med Haugaard/Høirup og Frigg i Restaurant Drahtseilbahn

Det sidste af de store spillesteder til Nordklang er Palace. Her spillede danske Our Broken Garden og Efterklang i den tidligere biograf, og tilskuerne tog først plads i de bevarede biografstole til Our Broken Garden, mens Efterklang energiske stil fik hurtigt folk op på benene og ned til scenekanten.

De små scener inkluderede Restaurant National zum Goldenen Leunen og Restaurant Drahtseilbahn med plads til 50 – 100 tilskuere.

På National spillede Frigg (FI) og Jackman (N), mens der på Drahtseilbahn var der arrangeret folk-session med Haugaard/Høirup (DK) og Frigg. Sidstnævnte koncert varede over tre timer til stor glæde for de entusiastiske gæster i den lille tilrøgede restaurant.

Endelig var der de to teatre Kellerbühne og Parfin de Siécle med plads til omkring 100–150 tilskuere. Danjál (FO), Taxi Taxi (S) og Pétur Ben (IS) – her i akustisk version – spillede på førstnævnte. Ben havde mere eller mindre frivilligt taget sin trommeslager Sigtryggur Baldursson med. Hvilket gav lidt problemer da der ingen trommer var på scenen.

Pétur Ben med sin trommerslager i Kellerbühne

Dette løste han dog ved at spille på en plastikskraldespand, som efter Pétur Ben’s udsagn var fundet og tømt backstage!! Trommestikkerne var erstattet med en skruetrækker og en stålbørste fra lydteknikerens værktøjskasse. Alt i alt gav det tilskuerne en koncert, som de helt sikkert også vil snakke om i St. Gallen efterfølgende.

På Parfin de Siécle optrådte først Haugaard/Høirup og efterfølgende Dánjal, som undgik at skulle bevæge sig for meget ud i den kolde schweiziske aftenluft, da han spillede to koncerter samme sted.

Morgen-koncerter
Søndag morgen stod Our Broken Garden, Haugaard/Høirup og Jackman for de sidste nordiske toner og lukkede dette års Nordklang Festival på fornemste hvis med en flot kirkekoncert, kombineret med den normale gudstjeneste. Artisterne modtog stående bifald fra de normale kirkegængere, hvilket ifølge Nordklangs stifter og leder, Felix van den Berg ikke er noget man ser normalt i den flotte gamle kirke, hvis rødder går helt tilbage til 1500 tallet. Med sine imponerede hvælvinger, søjler og højt til loftet havde kirken en god akustik, som sammen med kirkens stemning og atmosfære, gav de forskellige koncerter en ekstra dimension og absolut ikke gjorde oplevelsen mindre.

Eneste festival af sin slags
Festivalen er den eneste af sin slags i Schweiz, og lå i år fra 15 til 17 februar. Ved debut’en i fjor var interessen så stor, at flere folk gik forgæves. Dette tog Nordklang i år konsekvensen af og tilføjede to scener. Det betød at ingen gik forgæves, samtidig med at der var en betydelig fremgang i antal solgte billetter. Salget steg med over 25 procent i forhold til året før.
Alt i alt nåede de 12 bands at give 20 koncerter over tre dage på otte forskellige scener.

På trods af meget forskellige scener og lokaler – og de scene- og lydmæssige udfordringer det gav –  var der tilfredshed hos både festivalen og de deltagende bands.

Rasmus Stolberg fra bandet Efterklang siger om Nordklang:
 – Vi var rigtige glade for at spille på Nordklang. Festivalen er et fedt koncept og desuden godt arrangeret. Skal jeg pege på de to bedste ting ved Nordklang så er det at vi kunne hænge ud med de andre nordiske bands. (Efterklang har samme label som Amina og Taxi Taxi red.) og at vi spillede et godt sted, hvor der var massere af entusiastisk publikum.
Nordklang planlægges og afvikles i samarbejde med ROSA – Dansk Rock Samråd.