_uploads_gallery_1_1251_full

Nu kender canadierne Kira

Canadian Music Week
Kira & co. – brænder virkelig igennem i det
canadiske – her rra The Drake i Toronto
torsdag.

Efter torsdagens ”førsteoptræden” ved Canadian Music Week, satte de danske indslag for alvor brand i gaden ved deres koncerter lørdag: Dels stod flere hundrede folk uden for og på venteliste til Figurines’ og The Blue Vans svedige optræden i The Bovines hårdtpumpede sal. Dels fik Tina Dickow og Kira & The Kindred Spirits – også med kø uden for døren –  en meget positiv modtagelse for deres job på The Drake.

Mens Tina Dickow i forvejen er et navn ”i omløb” via en del koncerter i det canadiske og har et fornuftigt tag i publikum, er nordamerikanernes møde med Kira Skov og hendes band ægte forelskelse-ved-første-øjekast:

– Canadierne taler decideret om ”starquality” i forbindselse med Kira, fortæller MXD / ROSAs Gunnar Madsen, og mener Kira & co.s nye sange – ”meget lovende livemæssigt, med et skarpere  og mere enkelt fokus, der både har noget nyt og noget traditionelt i sig” – er en stor del af grunden.


 

Det har bl.a. medførst nedenstående
meget flotte omtale
 i den største landsdækkende
 avis The Globe
and


 

Mail, skrevet af
 Robert Everett-Green  – en omtale som canadierne mener er guld værd for bandet, fordi det ikke er hverdagskost for bands i det hele taget at komme i den førende dagspresse i det canadiske.

"….danske Kira & the Kindred Spirits fik gradvist overbevist et lettere> tøvende publikum om, at man godt må lade sig rive med, når man får en> rygende omgang ny old-school rock serveret. Højst én eller to gange i løbet> af en generation finder man en rockdiva af Kira Skovs kaliber, og hun> indtog scenen så kraftfuld som forsøgte hun med ren viljestyrke at omdanne> pladsen foran til et propfyldt stadion. Trods gruppens hårde sound> så det ud som om, at det lykkedes den katteagtige sangerindes skælvende og> sjælfulde alt-stemme at snige sig ind på sit bytte med et krav om en værdig> fangst."

Starten på noget større
Flotte gloser, må man sige. Og nu skal der smedes videre mens det canadiske jern er varmt: Peter Mørk, den danske konsul og handelskommissær ved generalkonsulatet i Toronto, oplevede selv lørdags-koncerten, og mener potentialet er til stede:

– Koncerten med Tina Dickow og Kira & Thje Kindred Spirits var rigtig god. Og presseomtalen flot – for den er slet ikke nem at få herovre. Men det her er efter min mening kun starten – uanset hvor god den end har været. Set fra min side lugter det her af, at der kan skabes langt mere efterspørgsel  i Canada efter dansk musik. Og efterfølgende også i USA.

– Toronto-området er det helt rigtige sted at starte og komme indf. Det kaldes ikke uden grund Nord-Hollywood. Her er et hav af pladeselskaber og anden branche – og det er dét vi i fællesskab skal bygge videre på i den kommende tid. For et enkelt succesfuldt fremstød gør det ikke. Der skal en strategi til. Der skal følges op  i forhold til pladeselskaber, og branche. I forhold til PR og det at få fat på de rigtige musikjournalister m.m. Men så tror jeg også at mulighederne er der. Især når man præsenterer noget, der er originalt. Og det er det man har gjort denne gang, siger Peter Mørk. 

Figurines, Kira & The Kindred Spirits og The Blue Van spiller i aften tirsdag I Ottawa og i morgen onsdag i Montreal.