_uploads_content_images_3_3732_full

På vej til Texas-festival via Reykjavik og New York

På vej til Texas-festival via Reykjavik og New York
Kristian Riis

Powersolo og epo-555 er på vej til South By SouthWest-festivalen i Austin, Texas og laver på vejen et par showcase-mellemlandinger i Reykjavik og New York. Her er en lille reportage inden mandagens koncert i The Big Apple.

Scenen er sat på klubben Pianos på hjørnet af Lodluw og Stanton Street i The Big Apple, New York.

PowerSolo og epo-555 har efter en god ”mellemlandings-koncert” fredag på Island efterhånden omstillet det indre ur og er klar til mandag aftens showcase på den ganske intime, men absolut populære klub, hvor selveste Jon Spencer har et studie i kælderen.

Kim Kix – spiller gerne for habit-folket

– Det er rart, hvis der kommer nogle mennesker her i New York, som kan være med til at skabe noget stemning, da det godt kan komme til at virke lidt stift, hvis det udelukkende er folk i ”arbejdshabitter”, der dukker op – men vi er her helt sikkert først og fremmest for at spille for branchen”, udtaler Kim Kix, den karismatiske frontmand i PowerSolo inden mandags sats.

Ifølge det lokale promotionselskab Girlie Action lover det i godt. Flere branchefolk har meldt positivt tilbage både på epo-555 og PowerSolo, og gæstelisten til mandagen koncert rummer omkring 30 personer fra den lokale musikindustri, som forhåbentligt kommer til at opleve noget de ikke umiddelbart kan – eller har lyst til – at slippe igen.

Det er rigtigt koldt i New York på denne årstid, så det er rart at turen går sydpå til Austin, Texas torsdag, hvor pladeselskabet Crunchy Frog præsenterer begge bands på South By SouthWest-festivalens nordiske showcase – det sker på klubben The Drink i 6th Street.

Om mandagens koncert konkret kaster nogle nye kontakter af sig vil tiden vise. Men en ting er sikkert: U.S.A vindes ikke på én aften. Det kræver en langsigtet indsats, hvor man gentagende gange er nødt til at komme igen for at vise flaget.

Pianos – hvor Jon Spencer holder til i kælderen