PP instruk. billed

Pop-Pilot instruktørerne 2016

Instruktørerne til dette års Pop-Pilot er fundet. Instruktørerne har forskellige baggrunde inden for musikfeltet, men har alle masser af viden og erfaring at give videre til de unge piger.

Læs mere om dem her:

th-kamilieKamilia Amélie:

Kamilia er sangerinde og sangskriver. Hun har sammen med sin producer Steven Mahona udgivet ny-soul albummet ”Come What May” og Ep’en ”Devil”. Hun har spillet på alle landets store scener som support for Lukas Graham og som Special Guest for Alphabeat. Kamilia har derudover arbejdet sammen med bl.a. Wafande, Faustix, Svenske Cazzette og Alexander Brown. Hun arbejder lige nu på et nyt projekt, som kommer ud i nærmeste fremtid.

 

Sara - Peter TroestSara Gacic:

Sara er trommeslager og spiller i bandet Taras, som gjorde sig for alvor bemærket først i Tak Rock! Reklamerne med D-A-D, hvor de blev inviteret med på D-A-Ds 30/30/30 tour, derefter en nominering og det første optrædende act på High Voltage Rock Awards 2015. Sara og resten af Taras kan senest opleves sammen med Christine Feldthaus i DR’s “So F***king Special”. Sara er uddannet fra KEA i Design/Business – Ideation, og er en del af rock og metal selskabet Prime Collective.
Foto: Peter Troest

 

JalehJaleh Negari:

Jaleh er trommeslager i de to bands Selvhenter og Pinkunoizu samt medstifter af pladeselskabet og kunstnerfællesskab ’eget værelse’, som er en platform for medlemmernes projekter og udgivelser. Igennem de sidste 10 år har Jaleh turnéret og spillet koncerter i både Danmark, Europa og Japan. Jaleh har desuden lavet film- og teatermusik. Hun begyndte at spille trommer, da hun var 16 år ved en tilfældighed og har primært lært at spille ved at skabe musik sammen med venner i forskellige bands og projekter. Siden 2014 har hun studeret på Det Rytmiske Konservatorium.

 

AniaAnia Rybacka:

Ania er en uddannet psykolog, professionel sanger, musiker og sanglærer med diplom fra Syddansk Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og University of Social Sciences & Humanities. Hun har erfaring med arrangement og komposition, samt at lede kor og vokalensembler. Hun har udgivet sin første plade “Synethesia” i 2014 med trioen Sphere. I undervisningspraksis nærmer hun sig sine elever fra et bredt perspektiv, ved hjælp af sin uddannelse i psykologi, rytmisk og klassisk musik og performance. Hun tilbyder støtte i sangteknik, sang fortolkning og præsentation, performance, improvisation og sangskrivning.

 

TikkiTikki Hasserlriis:

Tikki udgør den ene halvdel af duoen TALPA TIVA, som laver eksperimenterende elektronisk musik med world inspireret vokal. Live undersøger TALPA TIVA, hvordan de med grafisk notation, hjemmebyggede instrumenter og 3D-lyd kan skabe anderledes koncertoplevelser. Tikki har tidligere været aktiv i solo projektet MILEVA, og været fast guitarist og korsanger for Rangleklods. Hun har en bachelor i guitar fra Det Rytmiske Musikkonservatorium og er ved at færdiggøre sin kandidat i Music Performance sammen sted. Inspireret af Pop-Pilot har Tikki startet projektet Lyddykker, der hele året afvikler musikcamps for unge i alderen 9-18 år. Her giver hun sammen med andre aktive musikere feedback, inspiration og undervisning til musikinteresserede unge på intensive weekendcamps.

 

UnaUna Skott:

Una Skott er forsanger, guitarist og komponist i den fransksprogede elektropop trio Télé Rouge, der har turneret og udgivet album i både Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz, og er udbredt i modebranchen gennem internationale magasiner som ELLE og BWATT. Derudover er hun live-guitarist i albumsaktuelle Fallulah. Una har tidligere været instruktør på Pop-Pilot 2014-15, JazzCamp for Piger 2015, PigeBEAT 2016 og på programmet “Kvindelige Forbilleder” ved Spil Dansk Dagen 2014. Hun er desuden kandidat fra Holmens Rytmisk Musik Konservatorium med guitar som hovedinstrument samt guitarlærer på Sankt Annæ og Køge Musikskole.

 

JuliaJulia Fabrin:

Julia Fabrin har spillet i bands og skrevet sange siden hun var teenager i Cape Town, Sydafrika. Da hun flyttede til Danmark var hun med i X Factor som en del af pigegruppen Fireflies, og efterfølgende begyndte hun at skrive sange for andre artister. Hun har blandt andet skrevet sange for Sanne Salomonsen, Christopher og Emmelie De Forest med Eurovision vindersangen “Only Teardrops”. Julia har sammen med Søren Sko startet bandet ’Shoes for Julia’, som arbejder på deres anden plade sammen.

 

SofieSofie Johanne Birch:

Sofie Birch har lydværkstedet ’birchis’, hvor hun producerer lyd og musik til film og videokampagner. Hendes interesse ligger især i animationsfilm og kunstprojekter – og derudover eksperimenteres der med optagede lyde, synthesizere og vokaler. For nylig har Sofie lavet lyddesign på teaterforestillingen ’It’s All My Fault’ af teaterforeningen Graense-Loes. I øjeblikket arbejder hun sammen med en lydkunstner og en billedkunstner på en ambient/visuel improvisationsforestilling samt på projektet Lyddykker under Rytmisk Center i København. Sofie deltog første gang som instruktør på Pop-Pilot i 2015.

 

SiriSiri Skamby:

Musikken har altid været omdrejningspunktet i Siris liv – hun har spillet alverdens genrer og turneret med bl.a. Anna David, Annika Aakjær, Tolsgaard & Pretzmann, D/troit og Panamah. Hun har medvirket på en lang række studieindspilninger samt i forskellige teaterforestillinger og tv/film produktioner. I mange år var hun trommeslager i bandet ’The Smoothies’, der var husband i ’Late Night Lørdag’ på Nørrebro Teater. Her akkompagnerede ’The Smoothies’ alt fra Outlandish til Rytteriet. Siri er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium. Udover at være udøvende musiker og underviser har hun i flere år komponeret musik til bl.a. teaterforestillinger og bands.

 

MiaMia Nyløkke Stengaard:

Mia har været storesøster på Pop-Pilot i fire år, og skal i år være instruktør. Hun bor i Aarhus og bevæger sig rundt i det aarhusianske upcoming miljø. Hun har spillet keyboard i flere forskellige bands, bl.a. åbnede hun Skanderborg Festival i 2013 med bandet Bordeaux. Lige for tiden spiller hun med københavner bandet FAUKS og arbejder på et nyt projekt, der endnu er i udviklingsfasen. Hun har gennem tiden arbejdet indenfor mange forskellige genrer og spillet på mange instrumenter.

 

AnnaAnna Lidell:

Anna har arbejdet som musikproducer på egne og andres projekter igennem mange år. Hun har komponeret og produceret for film, spil og reklamer – samt jinglen til Frekvens. Hun underviser i elektronisk musik og er aktiv i bands som Marstal:lidell og Teenage Love, hvor hun styrer beats, spiller el-guitar og synger. Igennem sit pladeselskab Machinedrops har hun desuden udgivet artister som Rest In Beats, Lukkif m.fl.

 

DisaDisa Jakobs:

Islandske Disa forlod Reykjavik for to år siden for at bosætte sig i København. Her er hun efterfølgende blevet kendt fra grupperne Song for Wendy og Mouritz Hørslev Projektet. Nu er hun solo-sangerinde og sangskriver hos det danske pladeselskab Tigerspring. Musikblogs har sammenlignet Disas vokal med Björk og Kate Bush.

 

 

KatrineKatrine Rørbæk Breinholt:

Katrine, der siden Pop-Pilots begyndelse i 2012, har været med på lejrene som storesøster. Hun har skrevet sange gennem mange år, hvor hun synger og producerer. Lige nu arbejder hun på en kommende udgivelse.

 

 

 

Pop-Pilot er arrangeret af: ROSA – Dansk Rock Samråd i samarbejde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, DJBFA/Komponister og Sangskrivere, DMF – Dansk Musiker Forbund, DPA – Danske Populær Autorer, DAF – Dansk Artist Forbund, Randers Kommune, Turbinen, Randers Musikskole, Børnekulturhus A’mar, Amager Kulturpunkt, RUSK, Københavns Kommune og Ungdommens Hus Fredericia.

PopPilot_sponserLogoer (1) copy