POUL MARTIN BONDE

poulmartin@smukfest.dk

Poul Martin er født i 1958 i Aarhus og blev Cand. Phil. i Æstetisk Kulturarbejde ved Aarhus Universitet i 1984, men var sideløbende anmelder for Århus Stiftstidende og Gaffa og musiker i diverse grupper – bl.a. Pigtråd og Navarones Kanoner (m. Finn Nørbygaard som forsanger).

I det hele taget har han altid arbejdet med musik fra allemulige vinkler som følgende beskriver: Arbejdede som journalist og musikproducer ved DR i 1984 – 1989 og vandt to gange ”Prix Monte Carlo” for audioerne ”Den Store Lysfest” og Det Blå Hotel” i 1987 og 1989.

Arbejdede derefter free-lance frem til 1994, bl.a. som manager for Poul Krebs og Her Personal Pain/Dicte, var idémand for TV-2, tv-vært i DR1-succesen ”To Fag Frem”, skrev ”Velkommen Til Strawberry Fields”. Co-producerede Peter Belli´s come-back album ”Yeah” – og startede eget label ”Start” i 1994, hvor han bl.a. producerede og udgav her Kashmirs debutalbum.

Poul Martin var herefter repertoirechef Sony Music Danmark frem til 2000, og producerede sideløbende albums med bl.a. Michael Falch, Inside The Whale og Franka. Skrev musicalen ”Sidste Tango I Nykøbing” til Nykøbing Mors´ 700 års jubilæum.

Med The Organization som ramme påbegyndte han i 2000 konsulentarbejde for diverse kunstnere samt Danmarks Smukkeste Festival. Det sidste involverede ham bl.a. i talentkonkurrencen ”Starfighters”.  Siden 2008 har han været talsmand for festivalen og i ledelsen/bestyrelsen.  Underviser herudover på Music Management ved Musikkonservatoriet i Aarhus og fungerer som konsulent/mentor for Bandakademiet og Promus. Har kørt som turmanager for Poul Krebs og Peter Belli. Producer på Peter Bellis nyere albums, dommer ved det første store tv-talentshow  ”Popstars” – og senere executive producer på udgivelser med EyeQ, Julie og Maria Lucia.  Osv. osv.