_uploads_gallery_1_1048_full

Raveonettes bidrager til spøjst spil-soundtrack

Raveonettes bidrager til spøjst spil-soundtrack
Erik Barkman Petersen

Københavnske Raveonettes er blandt de udvalgte rock-bands, der lægger sange til det kommende computerspil ”Stubbs the Zombie”. Spillet – der i øvrigt bærer undertitlen ”Rebel Without a Pulse” – foregår i en retrofuturistisk storby i 1959, og derfor består soundtracket stort set udelukkende af genindspillede oldies.

Raveonettes bidrager med en synthesizer-beriget ”My Boyfriend’s Back” side om side med navne som Flaming Lips (”If I Only Had A Brain”), Dandy Warhols (”All I Have To Do Is Dream”) og Cake (”Strangers In the Night”!). Soundtracket er sat til at udkomme i cd-form den 15. marts 2005.