_uploads_gallery_2_2125_full

ROSA i tæt samarbejde med ny schweizisk festival

I det nordøstlige hjørne af  Schweiz – nærmere betegnet St. Gallen – er byens kulturliv gennem de seneste tre år blevet præget af en tilflyttet hollænder, Felix van den Berg, med forkærlighed for skandinavisk musik.

Det har indtil nu resulteret i enkelt-arrangementer, men første weekend i februar bliver det til en hel lille festival med titlen Nordklang, når Afenginn, As In RebekkaMaria, The Broken Beats, Hush, Høgni Lisberg, Lampshade, Spælimenninir og Valravn giver koncerter på henholdsvis seks klubber/scener samt i byens St. Laurenzenkirche.

 

Spælimenninir – et multinationalt
“foretagende”.

van den Bergs interesse var blevet vakt efter et besøg på Færøerne for flere år tilbage, og i starten var det udelukkende færøsk musik han præsenterede, men med tiden bredte hans interesse sig til de øvrige nordiske lande, hvorfor arrangements-gruppen Nordklang opstod. Og derefter var forbindelsen til ROSA ikke svær (van den Berg fik kontakt via Lampshades bassist Johannes Dybkjær Andersson):

– ROSAs og SPOT Festivalens opgave er i forvejen at udbrede kendskabet til dansk og nordisk musik, og når vi oplever en arrangør uden for det nordiske område, som allerede gør et stort arbejde for at præsentere den musik vi arbejder med, er det kun naturligt, at vi selv rækker frem mod den hånd, der strækkes frem mod os, siger ROSAs leder Gunnar Madsen.

Afenginn – til St. Gallen.

– Det er et nyt samarbejde og handler om ROSAs fortsatte opgave med opbygning af et nye netværk til det danske miljø – helt på samme måde som ROSA gennem årene har startet et dansk samarbejde, og dermed networking, med bl.a. Eurosonic Festivalen i Holland,  South by SouthWest Festivalen i Texas, Popkomm i Tyskland og Bourges Festivalen i Frankrig, påpeger Gunnar Madsen.

 

Ihe Broken Beats – “Essentials” til Schweiz.

 

Nordklang-programmet i St. Gallen:

Fredag  2. februar:
20:00 Lampshade (St. Laurenzenkirche)
21.00 Hush (St. Laurenzenkirche)

Lørdag 3. februar:
19:45 Valravn (Drahtseilbahn)
19:45 Spelimenninir (Parfin de Siècle)
20:00 Høgni Lisberg (Splügeneck)
20:15 As In RebekkaMaria (Kellerbühne)
20:30 Afenginn (RestaurantNational zum Goldenen Lauen)
21:00 The Broken Beats (Drahtseilbahn)
21:15 Høgni Lisberg (Grabenhalle)
21:30 Valravn (Kellerbühne)
21:30 Hush  (Splügeneck)
22:30 Lampshade (Grabenhalle)
00:15 The Broken Beats (Grabenhalle)

Søndag 4. februar:
10:30 Spelimænninir + Afenginn (St. Laurenzenkirche).