ROSA med i fællesstand på Roskilde Festival – bl.a. med fokus på det nye branchefællesskab, Musikzonen

 

Idéfabrik skal indsamle forslag fra musikbranchen til et inspirations- og idékatalog til Musikzonen.
– – –
Næste uge står i Roskilde Festivalens tegn, og her deltager ROSA i en fælles stand i festivalens medieområde sammen med MXD – Music Export Denmark, Spillesteder dk, KODA og Huse I Danmark.

Samarbejdet inkluderer bl.a. en idéfabrik, hvor alle festivalens branchegæster indbydes til at give gode ideer og indspark til, hvad  Musikzonen evt. kan arbejde videre med. (Musikzonen er det nye, bredt funderede musiksamarbejde som med støtte fra Erhvervsministeriets globaliseringsmidler  skal skabe aktiviteter med og om musik, der kan skabe og videreudvikle platforme, netværk, vidensdeling, teknologi, events m.m. – og som igen skal få musikken ud i alle afkroge af Danmark og i verden.)

De fem samarbejdspartnere på standen kaster en række spørgsmål op i luften inden for områderne ”Eksport”, ”Live-scenen”, ”Talent-udvikling” og ”Distribution”, og formålet er via input fra hele musikbranchen  at samle et ide- og inspirationskatalog til Musikzonen.

Følg også idéudviklingen og giv dit bidrag på twitteren https://twitter.com/feedthezone

Idéfabrikken er åben på følgende tidspunkt – og til musikbranchen: kom og giv jeres besyv med:
Torsdag 2. juli kl. 15.00-20.00
Fredag 3. juli kl. 15.00-18.00
Lørdag 4. juli kl. 15.00-18.00
Søndag 5. juli kl. 15.00-18.00