Over 500 madrilenere til ukendt nordisk musik torsdag aften. (Foto: Daniel Surutusa).

Samstemmende musikere: Stor spansk åbenhed

Alle deltagende bands i sidste uges Días Nórdicos-koncerter var imponerede over den spanske åbenhed og nysgerrighed over for  relativt ukendt ny nordisk musik. Læs deres kommentarer her.

På nær danske Gooms – som tyvstartede ved et Días Nórdicos-arrangement på D:Code Festivalen i september – var Días Nórdicos-opholdet Spaniens-debut for alle medvirkende orkestre. Og efter den afsluttende koncert i Barcelona ar alle ganske euforiske over den modtagelse, de havde fået.

Det gjaldt specielt islandske M-Band, som havde været ude for computer-nedbrud få timer før koncerten i Barcelona:

M-Band3– Jeg troede faktisk, at jeg var nødt til at aflyse min optræden. Der var problemer, så jeg ikke kunne se min skærm. Men så gik arrangørerne (Daniella Rossi og festivalleder Rubén Scaramuzzino, red.) simpelthen ud og købte en stor tv-skærm, som jeg kunne bruge i stedet. Det var enestående god service, sagde en rørt Hörður ”Höddi” Bjarnason efter sin koncert, som i øvrigt fik en dybt koncenteret sal til at se på. Og selv om de computer-visuals, der var i Madrid ikke kunne vises i Barcelona pga computer-problemerne, var Höddi som skrevet andetsteds selv i det visuelle fokus med sine bare arme og fødder – og en smittende indlevelse i musikken:

– Jeg mærker ikke så meget, når jeg står på scenen, fordi jeg lever mig så meget ind i musikken. Men reaktionen bagefter har været dejlig – både fra publikum og bag scenen, siger Höddi, som har spillet i Frankrig, UK, Estland, Holland, Tyskland og Tjekkiet før disse spanske jobs, og som bliver glad, når man siger at man både kan høre mongolsk/tibetanske og katolske farver i musikken: – Inspirationen er netop fra verdensmusik og religiøs musik. Ikke at min musik er religiøs, men den må gerne virke som et ritual, foreslår han.
M-Band – Setlist
Intro
When The Night Falls
Paalms From The Mushroom War
Ever Ending Never
All IS Love
Haust

Tomorrow We Move To Hawaii i bandrummet i Barcelona - svært tilfredse med hele forløbet (Foto: Henrik Friis).

Tomorrow We Move To Hawaii i bandrummet i Barcelona – svært tilfredse med hele forløbet (Foto: Henrik Friis).

For Oslo-duoen Tomorrow We Move To Hawaii har begge koncerter været en speciel oplevelse: – De er så nysgerrige, og de har været så åbne, fortæller Eyvind Brox inden sanger Marianne Stranger fortætter: – Jeg synes det er et af de bedste steder vi har været. Vi er så glade for at være her. De dansede helt nede bag i lokalet, siger hun.

– Spanien har ikke været en prioritet hos os – før nu, siger de to som startede for fem år siden i Oslo og nu har et album og en ep i bagagen – og har spillet i bl.a. London, USA (SxSW, red.), Benelux-landene m.v: – Vi kommer gerne igen. I Norge står folk med armene over kors bagi lokalet, når vi spiller. Det gør de i hvert fald ikke her…
Tomorrow We Move To Hawaii – Setlist
Bamboos Break
Boomerang
The Wall
Chin Up
Still Life
No Aloha
Underworld
Feathers

DSC08376

Jeg vil have en lejlighed herovre, sagde Hissers frontfigur Miikka Koivisto(t.v.) straks efter koncerten i Barcelona. (Foto: Henrik Friis).

– Jeg vil have en lejlighed herovre. Sådan lød den første kommentar fra Hissers frontfigur Miikka Koivisto oven på Barcelona-koncerten.

– The crowd is amazing. Alt det vi prøver at opnå ved koncerterne, det har vi opnået her, sagde hans mens sveden piblede ned af panden efter kraftanstrengelsen på scenen. – Folk er åbne – de prøver virkelig at forstå det vi laver, og det vil vi gerne opleve mere af, siger Miikka, som ud over Spanien har besøgt Wien, Bratislava og Berlin med sin nye gruppe (hans tidligere var Disco Ensemble). Koncerterne i Spanien var blot gruppens 12. og 13. Så det er stadig som at køre ned ad bakke på snowboard og undgå at ramme træerne. Adrenalin og koncentration, men det gik jo godt…

Hisser – Setlist
Next Life
Alienhood
Forget
Park Fiction
Shifter
Up To The Brim
Halfling

gooms.2

Gooms på scenen i Barcelona – de benytter opholdet til studie-indspilning. (Foto: Daniel Surutusa)

– Det har været to fede steder, sagde Aske Zidore fra danske Gooms oven på Barcelona-koncerten. Og publikum virker utroligt nysgerrige. Det har også været lidt kaotisk for os – specielt under jam-nummeret (hvor både M-Band og TWMTH deltog, red.), men det er befriende for os at mærke, at vi kan spille, selv om ”det stikker lidt af”, siger Aske Zidore, som følte de to dage som et nordisk koncept, og derfor gerne ville have de andre deltagere til at medvirke.

Gruppen benytter i øvrigt lejligheden til at være en ekstra uge i Barcelona, hvor de indspillernye numre i Maria Music Lab, der fungere lidt ligesom Airb’n’b – bare inden for studier.

Gooms – Setlist
Homeboys
Hippieweekend
Beyond Life
Slick Giego
Megareminder
Lasse
Jam (m. M-Band og TWMTH)
Dick In The Trash
Dumpster Juice
Feel Something Cocoon
El Castell
Put It In The Juice

Der var stadig masser af tilskere, da svenske Vita Bergen spillede aftenen til ende. (Foto: Daniel surutusa).

Der var stadig masser af tilskere, da svenske Vita Bergen spillede aftenen til ende. (Foto: Daniel surutusa).

Begge afteners punktum har været svenske Vita Bergen, som har været meget glade for at være med på Días Nórdicos-vognen: – Awesome. It’s our first time in Spain. Such great characters, sagde sanger William Hellström, inden guitaristen Robert Jallinder tog over på skandinavisk:

– Folk er virkelig bare ude på at have en god oplevelse – meget open mind’ede. Det virker som om, at jo længere syd på vi kommer med vores musik, jo mere entustaistiske bliver publikum.

– Og det nordiske set-up virker også godt. Turen med de andre musikere har været god. Vi var med samme fly og shuttle efter ankomsten. Det sammentømrede os. Og fedt at Gooms inviterede os med på scenen – det havde vi bare ikke overskud til. Men initiativet var rigtigt godt, siger Robert Jallinder på den store gruppes vegne, som faktisk manglede det 8. medlem – gruppens violinist – i Spanien.

24. oktober udkommer gruppens debut-album – resultatet af fem års anstrengelser. Målsætningen er at albummet skal udsendes i hele Europa, også Spanien…

Vita Bergen – Setlist
Replace
Disconnection
In The City
Bookstore
Cry song
On The Run
Curtains
Returning From Rain