_uploads_gallery_5_577_full

Skyskraberhøje roser til Under Byen i New York

Skyskraberhøje roser til Under Byen i New York
Henrik Friis

Under Byens optrædener ved CMJ-festivalen i New York kan kun opsummeres i et ord: Succes. Fremmødet og responsen ved de to koncerter – på klubben Tonic og på selve messedelen af festivalen på New York Hilton Hotel – har været stor, og Rolling Stone-journalisten David Frickes erklærede 2002-favoritter, ser nu også ud til at have sparket døre ind til mange andre:

Dels er en del store internationale pladeselskaber – efter sigende – på jagt efter gruppen. Dels har kritiker-responsen igen været overvældende, hvilket bl.a. kom til udtryk da David Frickes anmelder-kollega på Rolling Stone Andrew Dansby bedømte gruppens job på Tonic, og bl.a. konkluderede:

”Gruppen har Henriette Bennenvalot i front, som – med undskyldning til Portisheads Beth Gibbons – er den mest skelsættende chanteuses som har krydset andedammen (Atlanten) siden Nico (og er en markandt bedre sanger end Warhols muse), mener Dansby, der ikke anser sprogbarrieren som et problem, bl.a. fordi han skønner at Under Byen-sangeren kunne få selv ”hollandske digte”- eller telefon-bogen – til at lyde så vedkommende som var det hvisket i hvert enkelt publikummers øre. Og med sådanne ord bærer Sennenvaldt sikkert helt over med den noget alternative måde Dansby staver hendes navn på – lige som resten af bandet roses i høje toner.

Men selv om Under Byen nu ser ud til at være eftertragtet mums for ”de store”, tygger gruppen stadig på de mange henvendelser, det efterhånden er blevet til – tilsyneladende ud fra filosofien om, at når der endelig skal underskrives, skal kontrakten være den helt rigtige.

Læs hele Rolling Stone-anmeldelsen af CMJ-koncerten, “Under Byen ulmer i New York City” – klik på linket t.h.