_uploads_gallery_1_164_full

Sælsuppe og kaffemik

– Det var en utrolig varm oplevelse for os. Tag bare efter koncerterne: Når vi havde sludret med folk, fulgte noget nær hele bygden os ned til gummibåden. Og så stod de dér og vinkede og vinkede og vinkede til os, mens vi sejlede væk – helt til de bare var nogle bitte-bittesmå prikker ude i horisonten..

Ester Brohus glemmer aldrig den bygdetur hun var på i sensommeren:

13 koncerter på 14 dage blev det til i de små bygdesamfund på Grønlands vestkyst i området omkring Upernavik. Koncerter på skoler, i kirker, i forsamlingshuse m.m. – det var ganske enkelt bygdens største rum, man åbnede dørene til, for at kunne præsentere det sjældne syddanske musikbesøg.

Ester på scenen med Nina &
Malik – og bl.a. Esters
datter Sabrina

– Der var masser af tilskuere, lige fra spædbørn til ældre. Og de var meget åbne. Musikken var stort set den samme, som den jeg spiller normalt, men mellem numrene fortalte jeg så om det liv, jeg lever herhjemme, og det var de meget interesserede i og åbne over for. Det rørte dem.

– Specielt syntes de, at det var spændende, at jeg havde min datter med på turen, for i Grønland går de meget op i det med familien, fortæller Ester Brohus, der ud over datteren Sabrina (kor) havde Jan

Bygdens beboere fulgte
Ester & co. til båden
efter koncerterne.

Kaspersen (sax, guitar) og Christina Holgersen (kor) med – samtidig med at hun delte plakat og sang sammenm med det grønlandske musikerpar Nina Kreutzman og Malik Hedelund.

Ester & co. benyttede sig af at Gert Jacobsen – politimand i Upernavik – alligevel skulle på den årlige bygdetur. Der var afgang hver aften efter koncerten og oven på en hel nats sejllads nåede politi-kutteren frem til en ny vig næste morgen. Hvorefter grej, anlæg og musikere blev sejlet ind til kysten – i gummibåd – og blev transporteret videre til den intermistiske scene i trillebør eller grab’en på en gummiged.

– Folk var måske lidt sky, når vi kom. Men også nysgerrige. Gik man hen og tog fat i dem, var interessen der. Og vi blev inviteret til kaffemik overalt, hvor vi blev fortalt om bygderne. Lige som vi spiste alle former for fisk. Ja, jeg har endda prøvet at spise sælsuppe, fortæller Ester Brohus, men mener, at det kan ”diskuteres” om denne grønlandske ret smager godt eller ej.

Søvn blev det ikke til meget af – ”det er svært når det hele tiden er lyst og isbjergene bare sejler forbi en” – men Ester Brohus overvejer at gentage bygdekoncerterne i fremtiden. For hun er meget glad for Grønland (og spiller i øvrigt to koncerter i Sdr. Strømfjord i slutningen af september midt under den igangværende Danmarks-turné).

– Som musiker skal jeg ikke bare tjene penge – det drejer sig også om at få brugt min musikalitet og finde nye udfordringer.