_uploads_gallery_3_368_full

Smittende optimisme i nedgangstider

Smittende optimisme i nedgangstider
Henrik Friis

(EKSPORT-ARTIKEL 1 – Download tekst i word-formatDownload fotos til artikel).

Seks danske musikindslag med på denne uges Popkomm-messe i Köln – og et rekordstort antal nationale pladeselskaber

Selvfølgelig stod Aqua for en stor del af dansk musikeksport, da gruppen var på sit højeste i slutningen af 90’erne. Men trods en nedgang på godt 100 mio. kr. i takt med ”Barbie Girl”s forstummen, fortæller de senest opgjorte danske eksporttal (fra 1999) stadig om et resultat på den rigtige side af 600 mio. kr.

Det flotte tal er blandt andet en følge af det æselstædige slid, der konstant lægges i at markedsføre dansk musik i udlandet fra musikernes, pladeselskabernes og musikorganisationernes side, og som i denne uge igen kommer til mærkbart udtryk ved den store europæiske messe, Popkomm i Köln, hvor seks danske musikalske indslag optimistisk stikker næsen frem af det overvældende musikalske overflødighedshorn.

Susi Hyldgaard præsenterer
den internationale branche
for sit egenartede jazzudtryk.

Via undergrundsshowcase med grupperne Defectors og Powersolo for indbudt presse, musikbranchefolk – og publikum. Via særskilte koncertindslag i domkirkebyen med dansk rocks nye hotte navn Saybia, via dansk jazz ifølge Susi Hyldgaard, garagerock med Baby Woodrose og kistegal vanvidspsychobilly med Nekromantix.

Men også gennem den hektiske mødeaktivitet, der foregår i og omkring den danske stand i messeområdet under ledelse af MIC (Dansk Musik Informations Center) og med deltagelse af et rekordstort antal danske pladeselskaber – 25 – musikorganisationer m.m. For der skal sælges licenser, indgås distributionsaftaler, knyttes nye kontakter med henblik på fremtidige deals og musikalske samarbejder o.m.m.m.

Baby Woodrose serverer dansk
garage på internationalt besat showcase.

Mange gode kort på hånden
Men der synes også at være en hvis grobund for den danske eksport-optimisme og gå-på-modet trods international nedgang. Uanset hvad, den næste danske eksportopgørelse siger (2000-tallene er færdige til september), er der grøde på såvel højt som undergrundsniveau netop nu:

Saybia står med gode kort på hånden til et europæisk gennembrud. Junior Senior har en single-trumf på hånden, som spås skæbne som europæisk landeplage i dette efterår. Safri Duo indlemmer stadig flere verdensdele i fanbasen. Og det seneste par uger har set yderligere to gode eksempler:
USA-afdelingen af Universal Records’ hurtige opsnappen og langsigtede pladekontrakt – underskrevet i New York for næsen af flere konkurrenter – med den færøske sanger Teitur Lassen. Og The Raveonettes’ koncert i New York og efterfølgende anmelder-skamrosning i Rolling Stone Magazine, som forventes at resultere i både amerikansk og engelsk pladekontrakt.

Messer som Popkomm er ganske vist et voldsomt cirkus, hvor branchens musikkøbmænd gerne træder hinanden under fode, hvor de kommercielle stande kan opleves i rendyrket volumen-duel for at trænge igennem – kort sagt et sted hvor man skal holde ekstra fast i indholdet, hvis det ikke skal drukne i form, farver, larm og staffage.

Junior Senior er på licensaftale
i Europa, men USA, Østen m.m.
må også gerne bide på.

Uundværligt messe-cirkus
Alligevel er den samstemmende danske dom, at messerne er uundværlige – selv set med undergrunds- og independent-selskabernes øjne, som ellers ynder at køre ad alternative stier fremfor den storindustrielle motorvej. De skaber bare deres egne baser og netværk midt i hele menageriet.

– Vi prøvede i starten at gøre det hele selv – også udlandet – men måtte indse, at det var alt for tidskrævende. I stedet er messer som Popkomm blevet meget vigtige for os, og vi får altid et eller andet resultat med hjem. Man mødes og informerer hinanden, og det kommer der måske ikke noget ud af det første par år med det enkelte salskab – måske aldrig – men vi ved, hvad vi står for hver især og kan slå til, hvis der bliver brug for det, siger Jesper Reginal fra Crunchy Frog, der sender tre medarbejdere afsted til Köln med en masse optimisme i bagagen.

– Vi har gennem årene forsøgt at opbygge en profil for vores selskab – også med sigte på udlandet – og den ser ud til at ville lykkes nu, fortæller Reginal, hvis selskab for kort tid siden fik lavet en europæisk licens-aftale med multinationale Universal omkring gruppen Junior Senior.

The Raveonettes er på
mange selskabers ønskeseddel
efter ros i Rolling Stone.

Crunchy Frog har desuden pæn succes med Superheroes uden for landets grænser, og oplever som nævnt også kæmpe opmærksomhed omkring gruppen The Raveonettes netop nu på grund af føromtalte Rolling Stone-bedømmelse af anmelder-berømtheden David Fricke.

Alt det har skabt røre om Crunchy Frog, og selskabet kan mærke, der ”holdes øje” med dem. Pludselig kommer der f.eks. svar på e-mails i løbet af en halv time fra selskaber og personer, som tidligere var sværere at få til at reagere:

Hotte Crunchy Frog
– Folk vil have vores acts. Vores selskab er simpelthen blevet hot. Ja, omkring The Raveonettes oplever vi nu udenlandske selskaber, der nærmest falder over hinanden, ringer op og i det ene åndedrag siger, de er meget interesserede i at lave kontrakt med os – og som i det næste spørger, om vi ikke lige kan sende lidt musik til dem. De har altså ikke hørt det musik, de vil skrive kontrakt med, men den buzz, der er lige nu, virker som en sneboldseffekt. Flere interesserede skaber endnu mere interesse.

Superheroes vil gerne være
mere end et undergrundshit
i Frankring – og det
øvrige Europa.

– Der er ingen tvivl om, at de gennembrud, vi oplever nu, skyldes vores mange kontaktpersoner i branchen – bl.a. skabt på de her messer. Men her har ROSA også været en stor støtte. De har troet på vores ide gennem alle årene og har støttet os vedholdende. Og det er noget, de skiftende regeringer ikke er i nærheden af at have forståelse for, nemlig at man skal satse og støtte langsigtet, siger Jesper Reginal, der håber på et Popkomm med masser af licensaftaler til The Raveonettes, Superheroes og – uden for Europa – for Junior Senior. Han og Crunchy havde hellere end gerne sat en showcase op med de tre navne, men koordineringskoks med Popkomm-arrangørerne væltede de planer.

Det danske marked ikke nok
Men det må andre så råde bod på: Michael Quvang er direktør for det uafhængige danske selskab Kick Music, der på torsdag sætter 2002s største danske showcase op, med Århus-grupperne Powersolo og Defectors samt svenske The Rockets på Köln-klubben Underground.

Også for Kick handler messerne om at opbygge vedvarende bekendtskaber og kontakter. Giver det ikke resultat i år, kommer det måske næste år.

Der kommer både internationale
branche- og mediefolk for at se
Defectors i Kicks showcase.

– Mødte vi ikke op, ville det helt sikkert virke suspekt: ”Går det ikke så godt for Kick?”. ”Gider Kick ikke tale med os længere?” osv. Det er den slags spørgsmål vi ikke har råd til at få stillet om os – især ikke i en tid, hvor vi investerer flere og flere kræfter i udlandet i erkendelse af, at det danske marked ikke er nok, siger Quvang, som har været på de udenlandske messer siden 1991, og hvor det ene møde med internationale kontakter afløser det andet hvert 30 minut gennem de tre dage. For at opdatere hinanden, udveksle kataloger, spille ny musik på mini-disc m.m.

Håb om undergrundssucces
50-60.000 kr. koster det Kick at sætte torsdagens showcase op (ROSA – Dansk Rock Samråd støtter med cirka halvdelen af beløbet), og mens Aqua-salgstal ikke er et realistisk mål, er håbet at skabe en dansk international undergrunds-succes a la Hellacopters eller The Strokes. Sker det, er missionen mere end lykkedes.

Skulle et udenlandsk selskab brænde varm på et dansk navn under messen, giver det oftest to muligheder. Enten en distributionsaftale, hvor det danske selskab selv står for cd-fabrikation, forsendelse, PR m.m til det pågældende land, eller en licensaftale, hvor det udenlandske selskab selv investerer i og udgiver det danske navn i området, og derfor helt naturligt lægger så meget mere arbejde i at få investeringen hjem igen.

Selv om pengene, der flyder retur til Danmark – i meget runde cirkatal – ligger på 14-18 kr. pr. solgt cd i licens-aftale og 18-25 kr. (fraset omkostninger) ved en distributionsaftale, er det mest attraktive altså licensen. Som selvsagt også er den sværeste at opnå.

Men ikke to kontrakter er ens. Mens Crunchy Frog fik ca 14 kr. for hver af de 3000 cd’er man solgte via en licensaftale, da Superheroes’ cd ”Iglo” blev et undergrundshit i Frankrig, er licensaftalen med Universal omkring Junior Senior mere lukrativ (hvor meget vil Jesper Reginal ikke sige, red.). Samtidig ligger Crunchy stadig inde med den kunstneriske og økonomiske fuldmagt, når det gælder Universals forskellige fremtidsinitiativer med Junior Sneior. Men det skyldes udelukkende det store hitpotentiale ”Move Your Feet” skønnes at have.

Nekromantix – kistegale rockere i Köln.

Ukonstant afregning
Men at det ikke altid er så let, kan Kick tale med om. I år har selskabet foreløbig fået ca. 200.000 kr. hjem fra det udenlandske marked – hvilket er en ultra-lille procentdel af selskabets samlede indtjening. Men eksporten kommer i meget ukonstante ryk, og f.eks. er 10.000 kr. pludselig kommet til via en licensaftale på Filippinerne for en gammel udgivelse fra bagkataloget – det fortæller lidt om det ukonstante. Ellers er hovedkilderne i år Nekromantix – og distributions-aftaler omkring torsdagens aktører.

De aftaler vil Kick selvfølgelig gerne have ændret til licens-deals. Men det kræver selvklart, at torsdagens showcase får trukket udenlandske interesserede til. Det kommer dog også til at ske, mener Kick, der i skrivende stund véd, der kommer hollandske og italienske interesserede, og hvis tyske samarbejdspartner har til opgave at trække den lokale presse til.

– Men staten bliver også nødt til at gå ind og støtte yderligere. Vi kan ikke klare det her alene, og uden er det næsten umuligt, siger Michael Quvang. – Svenskerne startede med ABBA – vi er først startet med Aqua. Dansk musik har brug for eksportsøtte lige så vel som dansk film har – og se i øvrigt hvad der er kommet ud af det…..