gooms.jam.3

Spansk smag for en broget nordisk buket

Días Nórdicos fejrede 5-året med koncerter i Madrid og Barcelona – og med flot tilskuerfremmøde i begge byer

Af Henrik Friis

Så er det sket igen: Spansk publikum har atter åbnet både arme og ører over for ny nordisk musik. Det viste koncerterne i forbindelse med Días Nórdicos-festivalen torsdag-fredag, hvor danske Gooms og fire andre nordiske acts spillede op for et lydhørt publikum i to fine gamle teater-sale med fed atmosfære.

Over 500 madrilenere til ukendt nordisk musik torsdag aften. (Foto: Daniel Surutusa).

Over 500 madrilenere til ukendt nordisk musik torsdag aften. (Foto: Daniel Surutusa).

Over 500 tilskuere var inde torsdag aften i den spanske hovedstad, da Gooms & co. spillede i Madrid-klubben Joy Eslava – det selv om tidspunktet 19.00-23.00 er vel tidligt efter spanske forhold. Og da Días Nórdicos-holdet fredag rykkede til Barcelona for første gang i festivalens 5-årige historie, havde over 650 nysgerrige tilskuere indløst billet til den ”ukendte” nordiske musik på hæderkronede Apolo, som de altså foretrak frem for den catalanske hovedstads andre tilbud på sådan en smålun efterårsaften.

Alt i alt et resultat alle parter er tilfredse med – både fra Días Nórdicos-arrangørernes side som fra ROSA, som for femte år i træk er med-arrangør af dette fem-dobbelte nordiske musikfremstød.

M-Band2

M-Band – skabte katedralske stemninger med smag af Østen og katolsk sang. (Foto: Daniel Surutusa).

En varieret buket
Men spanierne fik også en broget sammensat buket af nordiske udtryk:

Dels M-Band – det islandske solo-projekt skabt af Hörður Bjarnason, som har været med i flere islandske konstellationer som både bassist og trommeslager. Men som solist bygger M-Band sit sæt op bestående af analog syntheziser blandet med trommemaskine, samplinger m.m. og skaber en helt katedralsk stemning, der både smager af mongolsk/tibetansk sang og katolsk messe, og som sugede det spanske publikums opmærksomhed til sig. Ikke mindst visuelt når M-Band står i sin helt egen verden og – effektfuldt – lader sine blege arme og tæer blive badet i hårdt hvidt lys, så der for alvor skabes kontrast til hans ellers sorte tøj.

TWMTH2

Marianne Stranger – ekspressiv frontfigur for Tomorrow We Move To Hawaii (Foto: Daniel Surutusa).

Hysterisk hudløs
Denne højtidelige stemning fejede norske Tomorrow We Move To Hawaii så fuldstændig af bordet: med det samme gav synth/pop/elektro/punk-duo’en spanierne kløe i fødderne og trang til heftig nakkebøjninger med de effektive beats – og trang til store smil når sanger Marianne Stranger kastede sig ud i lange helt hysterisk/hudløse telefon-diskussioner med familie, (eks-)kærester m.v. i et opskruet, effektivt scene-show. Noget af et wake-up call. Ja, i Barcelona, åbnede duo’en endda aftenen, fordi M-Band havde knas med teknikken – også det med stor succes, selv om tilskuerne stadig strømmede ind på det tidspunkt.

Hisser - heftige beats og alsifg rytmik (Foto: Daniel Surutusa).

Hisser – heftige beats og alsidig rytmik (Foto: Daniel Surutusa).

Finske Hisser er også elektronisk baseret, men i en anden boldgade. Mørke melodiske sange, stædig opbygning og heftige udbrud – og stærk og varieret maskin-percussion med ben i både techno- og junglelejren. Gruppelederen er Miikka Koivisto – som nogen nok kender som sanger i Disco Ensemble – men på scenen fremstår trioen som et huggende kollektiv på rad og række, som både i Madrid og Barcelona havde held med at piske stemningen helt op til fest- og kogepunktet. Og til at skabe sig en udvidet fanbase.

Aske Zidore og Goomes - lys pop og krøllede breaks (Foto: Daniel Surutusa)

Aske Zidore og Goomes – lys pop og krøllede breaks (Foto: Daniel Surutusa)

Pop og krøllede breaks
Det udtryk stod igen i ren kontrast til danske Gooms, der er musik på kanten af pop og avantgarde. Naivistisk pop med afsæt i 60’ernes beatmusik, krøllede breaks, ekko-effekter, hulter-til-bulter-forløb, flotte kor, jazzet feeling m.v., der kun kan lykkes fordi de fire er knaldskrappe instrumentalister hver i sær: Kinks, Beach Boys, fusionsforløb m.v. under samme hat – en musik, der udfordrende publikum. Men som også skreg af legesyge – ikke mindst mærket ved Barcelona-koncerten, hvor en lille by-tur natten før i Madrid betød at både Hörður fra M-Band samt Marianne og Eyvind fra TWGTH deltog i løjerne på scenen på henholdsvis bas, telefon laptop… altså en jam i ordets egentlige forstand.

vitabergen.2

Vita Bergen – mørk, svedig rock som nordisk punktum (Foto: Daniel Surutusa).

Og så kom punktum begge aftener i form svenske Vita Bergen – et frådende rockuhyre og nærmest et rock-bigband (7 personer) som bruger løs af rockens klassiske og gamle dyder og klicheer gående fra indierock over Doors til mørk grum rock. Og hvor gruppens hovedpersoner, sanger William Hellström og guitarist Robert Jallinder især vækker opsigt med deres lemfældige omgang og smiden rundt med guitarer, trommer, mikrofoner – det kostede bl.a. Williams barndoms-guitar livet i Barcelona! Bag scenen venlige, rolige mennesker – men på scenen omvaklende skæbner, der krænger deres sjæl helt ud efter tilskuernes opmærksomhed.

Altså et alsidigt kig ind i Nordens musikscene, som igen understregede at Días Nórdicos er foranderlig år for år for år – og derfor også bliver ved med at være attraktiv for publikum.

Men der er meget mere på Días Nórdicos’-programmet i år inden for film, mode, litteratur etc. – se med her.

 

Foto øverst: Jam a la Gooms med norske Marianne Stranger i forgrunden. (Foto: Daniel Surutusa)

 

Læs også: “Días Nórdicos: Det sagde tilskuerne”

Læs også: “Samstemmende musikere: Stor spansk åbenhed”

 

logo - statens kunstfondKunstfonden_LOGO_small_JPG
Días Nórdicos er støttet af Statens Kunstfond
– og laves i samarbejde mellem MXD, SNYK og projektlederen ROSA – Dansk Rock Samråd