_uploads_gallery_3_3299_full

Specialsyet musikprogram til de 13-17 årige under Århus Festuge

Århus Festuge introducerer et helt nyt koncerttiltag om eftermiddagen på scener i det centrale Århus med tidens hotte navne  – og kun for de 13-17 årige.

Titlen på ungdomsfestivalen er “Smells Like Teens”, og der bydes på et varieret program med  toppen af poppen, hiphoppen, rocken m.m. Navne som generelt har stor tiltrækningskraft på publikum – også de unge på 13-17 år.  Det er kun denne aldersgruppe, der har adgang til Smells Like Teens-koncerterne (der skal vises ID ved indgangen).

Programmet inkluderer U$O, Ufo/Yepha, Johnson, Alphabeat, Flamengo Files, Turboweekend, The Fashion og Gypsies (Outlandish’ backinggruppe), Alex og Kiss Kiss Kiss.

ROSA har gennem en årrække arbejdet med tanker om at lave et kvalificeret koncerttilbud til de 13-17 årige som ikke er baseret på alkohol.  Første konkrete eksempel bliver altså i Århus Festuge – som straks bakkede op om ideen –  og øvrige samarbejdspartnere er bl.a. Magistraten for Børn og  unge samt spillestederne.

Johnson –  i huset mandag…

Smells Like Teens-programmet:
31.august: U$O (Studenterhuset)
1. september:  UFO/Yepha (Studenterhuset)
2. september: Flamingo Files (VoxHall)
3. september: Johnson (Ridehuset)
4. september: Alphabeat (Ridehuset)
6. september: Kiss Kiss Kiss, Turboweekend og The Fashion (Train)
7. september: Alex (Train)
8. september: Gypsies (Ridehuset)

Billet til koncerterne koster kr. 20 og kan købes via GaffaBiIllet eller i døren. Koncertstart vil være cirka kl. 17, men følg med på sitet Slowmotion for endelige tidspunkter og evt. sidsteøjebliksændringer.