_uploads_gallery_1_1185_full

Spleen United i BBC Radio One – og flotte roser i New Musical Express

Spleen United har haft rigtigt flot udbytte af deres koncert 12. januar under Eurosonic-festivalen i hollandske Groningen. Ikke blot fik gruppen – som omtalt i ROSA/MXDs reportage fra festivalen –  straks henvendelse fra BBC1 med henblik på senere optagelse af gruppen, verdens største musik-ugeavis, engelske New Musical Express, har også været fremme med superlativerne.

Og henvendelsen fra BBC ikke var ”tomme kalorier”: Spleen United inviteres nu  til BBC Radio Ones studier i London enten i  slutningen af april eller starten af maj, og det er med henblik på en af de berømte BBC-sessions.

BBC var ikke alene om begejstringen i Holland. Anmelderen Dan Martin fra engelske New Musical Express nåede også forbi koncerten og skrev efterfølgende i deres Eurosonic-reportage:  ”…But the best seem to be Spleen United, a magnificent electro-rock outfit from Denmark, who make rich chunky electro-rock that leaves  you feeling woozy and strangely satisfied.” (”…Men det bedste må dog være Spleen United, et storslået elektrorock-band fra Danmark der med sin fyldige og grovkornede elektrorock efterlader lytteren
ør og besynderligt velfornøjet”).

Og så stopper opmærksomheden endda ikke her. Som tidligere nævnt  – i ROSA/MXDs s reportage fra Groningen – var tyske Rockpalast også til stede med snurrende kameraer ved Spleen Uniteds Eurosonic-koncert. Nu ligger det fast at WDR’s  berømte musik-program viser halvanden times udpluk fra årets festival kl. 0.30 natten mellem 5. og 6. marts.