SPOT Calling on Tour: Instruktørerne og arrangørerne – og programmet

Her kan du læse mere om SPOT Calling on Tours arrangører, instruktører og program.

Aarhus Calling: Danmarks største internationale event for professionelle og upcoming sangskrivere og producere, som foregår hvert år i forbindelse med SPOT. Internationalt har Aarhus Calling bl.a. opnået et verdenshit med Ricky Martin. Singlen ”Vente Pa’ Ca”har på nuværende tidspunkt 1,2 mia. visninger på Youtube, er gået nr. 1 i 14 lande og har vundet award som største radiohit i Latinamerika. Nik & Jay’s single ”Magisk” blev ligeledes skrevet på Aarhus Calling og solgte sidenhen guld og var det mest spillede danske radiohit i seks uger i træk i 2016. Aarhus Calling fokuserer både på eksport af musik, men også på talentudvikling.

Mere info om Aarhus Calling: aarhuscalling.com / youtube.com/watch?v=Dq3_T1dm9iA

ROSA & SPOT: ROSA er en musikpolitisk paraplyorganisation, som blandt mange aktiviteter har stået i spidsen for SPOT siden 1995. SPOT er platform for ny dansk og skandinavisk musik for både dansk og international branche – og publikum. SPOT præsenterede i sin seneste udgave over 200 koncerter.
Mere info om ROSA: www.rosa.org. Mere info om SPOT: www.spotfestival.dk

Jess Morgan: Jess Morgan, bedre kendt som Morgan, er en 24-årig sangskriver fra London. Morgan har arbejdet med sangskrivere og producere såsom Chris Loco, Red Triangle, Cutfather, Sam Preston m.fl. og har senest skrevet singlen ”Hum” fra #1 albummet ”Three” af den spanske girlband sensation Sweet California.

 


Rewan Riko & Claus Holm
: Producerduoen Rewan Riko og Claus Holm, bedre kendt som Brand New Records, står bl.a. bag Nik & Jay’s hitsingle ”Magisk”, der i 2016 lå nr. 1 på radioen seks uger i træk og solgte guld. Internationalt er Brand New Records gået nr. 1 seks gange i Mellemøsten samt placeret sig som både nr. 1 og 2 på samme dag med den japanske stjerne Koda Kumi.

 

Fred Miller & Sonny: Frederik M. Sørensen (Fred Miller) og Roni Ali Ismail (Sonny) deltog begge i Aarhus Calling 2017 som en del af de 12 udvalgte talenter. Frederik er producer og har arbejdet med musikproduktioner, siden han var 10 år gammel. Roni er sanger og sangskriver og skriver sange med inspiration fra både Mellemøsten og Vesten.

 


Tid og sted for SPOT Calling on Tour:

29. og 30. oktober: Fermaten, Herning. Open Session 30. oktober kl. 16-17.
31. oktober og 1. november: Turbinen, Randers. Open Session 1. november kl. 16-17.
2. og 3. november: Spillestedet Thy, Thisted. Open Session 3. november kl. 16-17.

– – –
SPOT Calling on Tour støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik