eivor_booklet_img_rgb

SPOT Festival med til at fokusere på Nordens særkender

Eivør, mjødbar, Vocal Line, nordiske bandeord, Who Killed Bambi, quizz og talkshows på en og samme festival.

Mjødbar, blodige finske fortællinger, vikingemode, og nordiske bandeord deler til november plakat med færøske Eivør, strygesekstetten Who Killed Bambi med solisterne Jacob Bellens og norske Siri Nilsen samt koret Vocal Line.

Det sker 13.-15. november på Moesgaard Museum under titlen ”Nordisk Nätter”. Her er museet og SPOT Festival samarbejdspartnerne, når Folkeuniversitetet i Aarhus over tre aftener sætter fokus på de mange nordiske særheder og særkender.

SPOT Festival opbygger en decideret scene til præsentation af musikken, på en festival der benytter adskillige dele af det nye museums lokaliteter til de mange programpunkter: quizzer, talkshows mv. Alt afvikles i øvrigt uden for museets normale åbningstid.
Læs mere her