ROSA og SPOT præsenterer “SPOT Attack” på Godsbanen

Fredag 1. september præsenter ROSA og SPOT et helt nyt event på Godsbanen i Aarhus: Under navnet ”SPOT Attack” lægger vi op til en dag med masser af liv og aktiviteter, når den store eventkaravane, DGI/StreetAttack, kommer med skaterramper, parkourbaner, streetbasket og meget mere – og ikke mindst præsenterer vi syv koncerter med udvalgte bands.

“SPOT Attack” sætter fokus på de helt unge talenter og er en videreførelse af såvel SPOTs arbejde som ROSA’s E-Tur-projekt, der arrangerer turnerer med unge bands til de danske efterskoler:

Bands’ene på “SPOT Attack” består af tidligere elever fra nogle af landets musikefterskoler, hvor Klejtrup Musikefterskole, Mellerup Efterskole, Østhimmerlands Efterskole, Rudehøj Efterskole og Femmøller Efterskole meget aktivt har været med til at finde frem til den allerbedste musik til lørdagens koncert, der spænder fra electronica over jazzet funk til indierock.

Fredagens ”SPOT Attack” giver den helt nye musik en fortjent platform under Aarhus Festuge, og håbet er, at det kan motivere endnu flere unge til at træde ind i musikkens verden. Og med den opbakning ildsjælene på efterskolerne såvel som Godsbanen har givet projektet, er det håbet, at “SPOT Attack” kan gøres til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Fredagens program er:

16.00           Solario – To singer-songwritere samlet i flot pige-duo fra Østhimmerlands Efterskole
16.35           Genklang – Pigeduo med sang og klaver fra Rudehøj Efterskole
17.10           Sir Margereth – Inspireret af 70’ernes folk-rock scene med moderne lyd fra Østhimmerlands Efterskole
17.45           Check Out Escape – Indie-Rock kvintet fra Mellerup Efterskole med strejf af funk og electronica
18.20           Ukendte Rødder – Jazzet funk med blæsere fra Klejtrup Musikefterskole
18.55           SNASK – To gutter fra Femmøller Efterskole, der spiller rytmisk electronica
19.30           Prophet Profit – Electronica med guitar sang fra Rudehøj Efterskole

– – –
Foto i top: Medrivende stemning ved E-Tur koncert på Klejtrup Musikefterskole. (Foto: Christian Riis).