DSC03302

Stille svenskere lader musikken tale

Hey Elbow på Días Nórdicos: Når folkemusik-rødder møder jazz og bliver til en hel masse mere

De siger altså ikke meget på scenen – bortset fra superkorte hilsner og ”tak for i aften”.

Med en slidt frase lader svenske Hey Elbow musikken tale i stedet: store flotte katedralske stemninger med masser af rumfornemmelse parret med pop, stærke kor, samplede loops, folk-inspiration, svævende fusion og punket aggressivitet. Nodic cool. Dét en anmelder i Argentina kaldte ”the roots of the ice”. Super-kontrolleret.

Især er det en overraskelse for tilhørerne, når man lige har overværet gruppen levere underlægningsmusikken til landsmanden Alice Bomans stille, tyste, smertelige sange og hymner. For når Hey Elbow selv lægger fra land, kan man godt mærke på publikum at det her er noget ”helt andet”. Og de anerkendende nik blandt tilhørerne fortæller også at det er hamrende kompetent.

Hey Elbow spænder ikke bare vidt – de kommer også med forskellige baggrunde. Flygelhorn-spiller, sampler m.v. Ellen og trommeslager Liam har begge jazzen med i bagagen – Ellen spiller også i andre jazzsammenhænge. Forsanger Julia kommer derimod fra folkemusiktraditionen med forældre, som er meget aktive i det miljø og lige nu uddanner hun sig som musikproducer på konservatoriet.

Skabt af musik og fodbold
Hvordan de så har fundet sammen:
– Jo, Liam og jeg kender hinanden fra jazzmiljøet – og jeg kender Julia fra Skurups Folkhögskolan, hvor vi begge fik musikundervisning, siger Ellen, som lærte sit trompet- og flygelhorn-spil dér. Og så kender Liam og Julia hinanden, fordi de har spillet fodbold sammen i Malmö…

De tre trækker ikke bare på deres baggrunde, men er også gode til at løfte i flok og skabe nyt sammen, og den formåen har da også bragt dem godt omkring efterhånden: Skandinavien i mange tilfælde – bl.a. Roskilde Festival i sommer både solo og sammen med Alice Boman – og London samt Tyskland (bl.a. i JaJaJa-sammenhæng i Berlin, som Nomex, de nordiske musikeksport-kontorer står for). Og nu også Latinamerika.

– Og den oplevelse har været stor, siger trommeslager Liam på gruppens vegne. – Ved den modtagelses-middag vi fik i aftes spillede en gruppe, og den percussionist…..øj-øj. Jeg er viiild med den der brasilianske percussion fra den fusionerede med rocken i 70’erne. Og så det optog vi oplevede i Buenos Aires søndag: Bl.a. med en percussion-spiller, der bare spillede og hamrede videre selv om fingrene var slået til blods. Det var så fysisk…

Días Nórdicos Latinamerica 2015 er støttet af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfond

logoer kopi