_uploads_gallery_9_919_full

Stor succes i lille målestok for Norberg Festival

Stor succes i lille målestok for Norberg Festival
Text og fotos: Nils Åkesson

Den fjerde Norberg Festival (24.-26. juli)må betragtes som en succes. Godt nok blev håbet om 1500 solgte billetter ikke helt indfriet (regnet på éndagesbilletter), men til gengæld var der flere end sidste år der købte partout-billetter til alle tre dage. Og så var der markant øget interesse for festivalen fra mediernes side.
Det sidste må tilskrives både festivalens kvaliteter og et fortræffeligt arbejde fra pressegruppen. Læs blot disse citater:

“…Det er også den eneste svenske festival som har nysgerrighed som sit vigtigste salgsargument. Og jeg elsker dem for deres naive efterstræbelses-værdige tro på, at popmusik faktisk er synonymt med intelligens; att idiotin kun er her for en kaffepause og snart forsvinder igen”

Andres Lokko, Expressen 25. juli 03.

“Elektronikafestivalen er blevet en selvfølgelig del av den gamla jern-kommune Norberg…”

Ulrika Engström, Dagens Nyheter 26. juli 03.

“Elektronikafans valfarter til den sidste mine…”

Lisa Bosa, Svenska Dagbladet 24. juli 03.

Bjørn Svin interviewes
af svenske TV 4

Udover disse de tre væsentligste svenske aviser, var flere andre aviser, magasiner, og lokalradio på plads – lige så vel som både Sveriges Radio SR), Finsk Radio YLE og Danmarks Radio (DR) var repræsenteret i et smukt nordisk samarbejde med at indspille koncerter til senere brug. Foruden svensk TV 4.

Alt i alt et gedigent fremmøde til en festival med så smal en målgruppe.
Og hvis alt går vel bliver der mere at opleve, når den 15 minutter dokumentarfilm, der blev filmet under festivalen, bliver færdig, lagt på websitet og senere forhåbentlig bliver vist på tv i Sverige og Danmark.

DJ’s fra Tranzistor.dk
fik godt fat i publikum

God ro, orden og opbakning
“Norbergfestival vers. 4.03” forløb uden problemer af nogen art. Den største incident skyldtes ren og skær glæde (en person sneg sig udenfor indhegningerne i den store minebygning), og de to vagtmænd samt de to udkommanderede poliser havde meget tid til at drikke kaffe – eller en af de mange non-alkoholiske drikke – der blev serveret fra det store mad/drikke-telt.

Al frygt for fulde unge, stoffer og ballade har i det hele taget vist sig irrelevant:
Festivalens besøgende var der for musikkens og festens skyld – og for at møde ligesindede. Og hér kommer den danske festival-mentalitet måske til sin ret, da næsten halvdelen af publikum tog turen fra Danmark.

Michael Østerz med 4 af de ca.
100 aktivister, to timer før start.

Selv den lokale befolkning, der siden starten har været meget reserveret – og direkte har protesteret – mod festivalen har nu accepteret den som dét Norberg Festivalen også er: En fantastisk spændende kulturel profil i et ellers “nedlukningstruet” samfund.

Dag Celsing, der de sidste mange år har stået som konsulent for udviklingen af Bergslagen-området (hvor Norberg ligger), er yderst vidende omkring lokalhistorikken og er desuden glad for musik. Sammen med Norbergs borgmester Kent Perssson er han med til at skabe fremtidens Norberg, med Norberg Festivalen som en stærk medspiller.

Allerede i år blev der anlagt ISDN-forbindelser og netværk omkring Mimerlaven for over 100.000 SKR. og man håber atter at kunne bruge den lokale jernbanestrækning, der har forbindelse til hovedstrækningerne. Et EU-støttet projekt, der måske næste år gør det muligt at lave festivaltog fra Stockholm til Norberg.

Mads & Mette Entertainment
System – et hit på campingscenen

Det specielle ved Norberg
Men tilbage til selve festivalen – hvad er det egentlig, der gør den så speciel?

Som Michael Østerz, lysdesigner og idémand bag Norberg Festivalen siger det: “Du kan ikke helt begribe, hvad festivalen går ud på og hvor specielle omgivelserne er, før du har taget den lange rejse og står her”.

Læg dertil stedets og minedriftens lange historie (der er blevet brudt jernmalm i Bergslagen siden 1100-tallet), de hemmelighedfulde svenske skove, det fantastiske landskab, den unikke lyssætningen af minebygningen, de glade festivaldeltagere, de venlige aktivister og så selvfølgelig den helt specielle musik, der udfolder sig hér:

Til Pansonic var der
fuldt hus i Mimerlaven

Fra Musique Concrete (den tidligste elektroniske musik fra 50’ernes Frankrig) til stramme beats tilsat støj, klik og effektbehandlede sinus-kurver – samt alt dér imellem. Ren Techno-stil indfinder sig engang imellem, men det sker mest i mad/drikke teltet, hvor bl.a. dj’s fra Tranzistor.dk laver feststemning. Ellers er det mere subtile, svævende og/eller industrielt prægede lyd-kanvasser der sanses af et – for det meste pristint – lydhørt publikum.

Selv når udtrykket bliver hårdt, skærende og dystert, ses tilhørerne som en flok mætte zombier, henført af toner og musikalske behandlinger de forstår, respekterer og elsker.

Håkan Lidbo & publikum

Andre gange, som til Håkan Lidbo’s solosæt fredag (han spillede dagen før med en sydafrikansk musiker) er det dansen og den langsomt opbyggede tranceagtige stemning, der får smilene og de dér “det-hér-er-bare-så-fedt”-glimt frem i øjnene.

Norberg Festival er et stort slaraffenland med over 100 acts, men højdepunkterne var, som forventet, hovednavnene. Blot er hovednavnene er i dette tilfælde kunstnere, som ikke mange uden et vist kendskab til elektronisk musik har hørt om: Håkan Lidbo (S), Jacob Kierkegaard (DK),
Pansonic (SF), Panamerican (US), Monolake (D), Bjørn Svin (DK).

Monolake – den sidste
nadver ?

Aligevel var der publikum til alle, selv Johannes Bergmark, der under navnet “Singing Coffin” simpelthen lå i en kiste og pustede på strenge, forstærket, effektbehandlet og sendt ud i Mimerlavens 8-kanals lydsystem. Eller til selve indledningen af festivalen torsdag, hvor Matthias Persson (S) opførte bestillingsstykket “Mimer” – en elektronisk komposition, der fik det til at lyde som om minedriften var vækket til live igen. Og til selve finalen på Norberg Festivalen, hvor Monolake og publikum kl. 4.30 om morgenen sagde tyst farvel til den gamle minebygning under en tre minutter udklingning af det aller, aller sidste nummer.

Smukt var det – og mens Michael Østerz takkede for i år og bød velkommen atter næste år, kunne man ikke andet end glæde sig. Over at være der og at vide at det sker igen næste sommer 22.-24. juli.