uploads_gallery_5_5187_full

Strøm klar til start!

I morgen tirsdag 11. august, skruer Strøm op for spændingen, og ROSA er med under hele festivalen. Det er tredje gang i træk København bliver centrum for ny elektronisk musik iscenesat med massevis af koncerter og events over hele byen.

Fra fredag 14. august danner Enghaveparken ramme for hovedscenerne, hvor koncerterne vil være gratis. Men festen skydes allerede i gang i morgen, hvor fire af Danmarks ypperste elektroniske komponister vil omdanne den københavnske Metro til en musikalsk rejseoplevelse. Inspireret af et Kraftwerks ’Trans Europa Express’ fra 1977, vil Thomas Knak, Mikkel Metal, Fuzzy og Bjørn Svin fremføre værker, komponeret specielt til metro-rejsen;
mødet med byen, med undergrunden og naturen. Med lyset og mørket.

Hen over festivalen, der slutter søndag 16. august, vil der være koncerter i parker, natklubber og i byens rum. Rulleskøjtedisco, Bas@Blågårds Plads, Rust din Røv og adskillige afterparties er nogle af de mange tilbud Strøm har at byde på. Vi har gennemlæst ’menukortet’ og garanterer at både den sultne og den kræsne electrofan kan få stillet sulten – endda blive propmæt!

Reportager på ROSA-site
På ROSAs website vil vi løbende opdatere med reportager og fotos fra de mange begivenheder. Nedenfor kan du klikke dig videre i det elektroniske univers og udforske de mere end 80 artister, se det fulde program for årets Strømfestival og meget mere.

www.stromcph.dk
Modtag de nyeste updates:
http://www.twitter.com/stromcph
www.facebook.com/stromcph