_uploads_content_images_3_3782_full

SXSW-evaluering 2: Den skandinaviske ligning

SXSW-evaluering 2: Den skandinaviske ligning
Martin Buck

“Ligningen for den skandinaviske indsats på South By SouthWest er ret enkel. På det overordnede plan skaber den nordiske musikeksport et skandinavisk brand med Music Export Denmark i den centrale, administrative rolle”, begynder Martin Buck sin sidste evaluerings-runde af årets South By SouthWest-fetsival.

– – – –
Vores skribent Martin Buck rapporterer fra verdens største branche-festival South By SouthWest i Austin, Texas. Dette er den ottende artikel (læs de øvrige via menuen t.h.).
Martin Buck er til daglig redaktør for Mymusic.dk

– – – –

Dét brand omfatter hele det musikalske Skandinavien, hvilket antyder en sammenhæng, der i kraft af sin mangeartede natur måske ikke er reel, men som i det mindste virker eksotisk og billedskabende for måske især mange amerikanere (Island markedsføres f. eks. ikke på betegnelsen IC for Iceland, men på navnet af hovedstaden, Reykjavik). Amerikanerne må også betragtes som den centrale målgruppe, som Bo fra Powersolo pointerer det:

– Der er ingen derhjemme, der spiller den musik, vi spiller. Vi rammer et lille publikum og sælger 4.000 plader. Hvis man rammer et lille publikum herovre, sælger man måske de 10-dobbelte.

Dertil kommer, at en samlet skandinavisk indsats gør det muligt for en koncertgænger at koncentrere sig om Skandinavien ved at tage til et eller to shows. Det er jo groft forenklende, men med 1350 koncerter er forenkling en dyd. Den åbenlyse svaghed er selvsagt, at en koncertgænger kan afvise Skandinavien efter at have overværet en kedelig koncert.

Et svagt punkt ved branding-processen var ikke ideen, men udførelsen af den skandinaviske stand, som ikke gav grund til at tro på en sammenhæng:

Finlands musikeksport stod for administration af standen, som bød på fragmentariske oplysninger. En samlet norsk eksport-idé hér – specifik markedsføring af to finske bands og ét svensk dér. En dansk repræsentant ind imellem, en finsk hele dagen, ingen islændinge og ingen svenskere. Sporadiske flyers, ingen geografi, ingen interaktive muligheder; alt i alt et bidrag til den almindelige info-overload og til tider blot en invitation til folk, der leder efter gratis chips og øl.

… og det amerikanske feltarbejde
Når det overordnende brand er på plads, træder det New York-baserede pr-bureau, Girlie Action, ind på bestilling fra ROSA, og introducerer dette brand til deres respektive kontakter – de markedsfører det tilmed helt ned på gadeplan.

Pr-arbejdet foregår ud fra det store brand og ind til den enkelte musiker, mens de respektive managere bearbejder deres sfærer inde fra musikeren og ud til det store brand. Samspillet viste sig at være effektivt. Markedsføringen og strukturen har virket i forhold til fremmødet på de to svedige aftener på The Drink, og musikerne gjorde det fremragende under frugtbare forhold.

Når det drejer sig om eksport må man lede efter en bundlinje, men om nogle af de skandinaviske bands er blevet “handlet” eller forhandlet, ved vi endnu ikke, og det må vi følge op på om en måneds tid.

#e#Indtil videre har epo-555 flirtet med blandt andre Warner og Universal, mens Tina Dickow blev kontaktet af en udsending fra Sony USA, som mente, at hun kunne distribueres i USA. Han vidste til gengæld ikke, at Tina allerede er signet worldwide af Sony i Europa, hvilket med al tydelighed demonstrerer afgrunden mellem de to markeder.

For bands er der en tid før, under og efter SXSW. MXD og det nordiske samarbejde gav musikerne mulighed for at føle sig velinformerede før, veltilpas under og veletablerede efter festivalen med en gennemført og rutineret indsats fra deres nationale bagland. En indsats, som må give en betydelig selvtillid før den næste vildbasse af en festival/branchemesse begynder.

Det eneste uafklarede spørgsmål er, hvordan man forhindrer, at den skandinaviske stand bliver en demonstration af alt for selvstændige nationer med uensartede eksport-profiler.