SXSW: Stor søgning efter danske bands trods 2000 konkurrenter

Fra 12. til 16. marts løb den 22.udgave af South By South West (SXSW) af stablen i Austin, Texas. ”Hvorfor lige præcis i Austin?”, kunne man spørge – byen er langt fra et af de førende musikmarkeder i USA. Men Austin har en anden force: Byen er kosmopolitisk på trods af sin størrelse – især på grund af University Of Texas, som tiltrækker studerende fra hele verden, og som i de seneste uger blandt andet har været genstand for en lang og politisk Obama/Clinton debat.

Og udover at være sæde for ”The State Government” har Austin ry for at være en fremtrædende fest-by, hvis renommé går tilbage til det 19. århundrede, da en lang række klubber og barer blev befolket af General Custers tropper efter den amerikanske borgerkrig. Disse gå-i-byen-steder lå alle placeret mellem 4th og 6th street, netop de gader, hvor de fleste af SXSW’s klubber også er placeret nu.

1500-2000 bands – officielt!

Lily Electric – hviler ud mellem de fire jobs.

På fire dage har man mulighed for at se mellem 1.500 og 2.000 bands. Officielt. Det nøjagtige antal er umuligt at bestemme. Udover det ”officielle” program som fremgår af programhæfter og SXSW´s hjemmeside, er der en enorm masse af private ”day parties” og BBQ’s fordelt i Austin centrum og længere ude i forstæderne. Disse fester bliver holdt af alt fra privatpersoner, der er interesseret i musik, pladeselskaber, tidsskrifter, managers osv. osv.

På SXSW er alt og intet muligt. Man kan stå til en havefest, få sig en burger og se legendariske J. Mascis fra Dinosaur Jr. spille et akustisk solo-set. Man kan slentre ad 6th street og gå forbi en lille proppet bar med miniature scene – og finde ud af, at det band man aldrig før havde hørt om, lyder så overbevisende, at det nemt kunne være ”the next big thing”. Og man kan stå et sted, hvor et ukendt band kæmper om at få opmærksomhed fra højest ti tilstedeværende publikummer og har svært ved at tiltrække blot en lille smule interesse i dette tumult af publikummer, bands – og et væld af dør- og politimænd.

Syv danske indslag

Slaraffenland  –  i gang med showcasen på Maggie Mae’s.
(Foto: Slaraffenland)

Også i år var flere danske orkestre taget til Austin med henblik på at få udvidet deres amerikanske netværk og udbygget deres publikum. De syv danske indslag på festivalen var Lily Electric, Wolfkin, Afenginn, Slaraffenland, Kirsten Ketsjer, The Raveonettes og The Fashion.
Af de syv var Raveonettes et af de mest synlige – og måske et af de mest synlige på festivalen i det hele taget –  i og med at de i samarbejde med deres nye amerikanske selskab Vice Records fik spillet i alt 10 (!!!) koncerter i løbet af de fire dage festivalen varede – heraf var to af koncerterne radio sessions.

Deres udsendte mødte en meget tilfreds Adam Shore, general manager på VICE Records, efter Raveonettes’ . koncert, som glad konstaterede, at ” Raveonettes are one of only four artists in the Billboard Top 200 performing at SXSW, and by far the most visible….”.

Mange flere jobs end de officielle
Også Kirsten Ketsjer, The Fashion, Lily Electric og Slaraffenland nåede hver at spille henholdsvis to, tre, fire og fem koncerter på SXSW. Det var ganske vist kun den første af de fire bands koncerter på SXSW, der var “official”, men som et udtryk for at alt er muligt på SXSW, bliver de heldige orkestre set af ”nogen, der kender nogen, der laver noget til en eller anden fest” – og så kan man pludselig tilføje endnu et show på koncertkalenderen. F.eks. som i Slaraffenlands tilfælde:

Gruppen blev inviteret til at spille med på det amerikanske folk/experimental band Akron/Family’s show på spillestedet EMO’s:  “Ca. en times party på fuld tryk. Vi spillede blæs, percussion og sang. Hele koncerten endte med at alle – band & publikum – gik ud på gaden, Red River og spillede og sang løs”, fortæller bandets guitarist Christian Taagehoej. (En yderst festlig video af dette scenarie kan ses på YouTube (klik hér):
Slaraffenland-succes:

Slaraffenland – i gang med Hometapes/
Absolutely Kosher/Team Clermont Dayparty
lørdag  15. marts.

Endvidere blev Slaraffenlands koncert på SXSW anmeldt af så etablerede medier som The New York Times & Variety (klik for at se anmeldelserne):

Koncerten med Akron/Family var så vellyket, at orkestrene er begyndt at snakke om et potentielt fremtidig samarbejde, som kan inkludere fælles turnevirksomhed. Det kommer vi sikkert til at høre mere om….

Lily Electric blev inviteret til at spille en af i alt tre ekstra koncerter til en af de føromtalte BBQ´s på en lille gård lidt udenfor centrum. Men koncerten under den stjerneklare himmel blev dog afbrudt af en texansk politimand, der beklagende måtte gøre arrangøren opmærksom på, at han ikke kunne tillade høj musik under åben himmel efter kl. 22.00. Så det blev ikke til mere end to numre for Lily Electrics vedkommende.

Men selvom festen var kort, gav den alligevel afkast, Festen var nemlig arrangeret af en af gruppens kommende samarbejdspartnere Dave Dart, som har specialiseret sig i at arbejde med udenlandske bands i USA og som pt. arbejder på at sætte en mindre tour op for Lily Electric i løbet af efteråret 2008. Lily Electric kommer til at være det første danske band, som Dart kommer til at arbejde med på sit nyetablerede selskab Dave Dart International.

Både The Fashion og Wolfkin fortsatte deres tur til New York for at spille yderligere showcases. The Fashion er netop blevet signet til Epics afdeling i USA og SXSW-koncerten blev flittigt brugt til at præsentere bandet for folk indenfor koncernen –  samt for diverse pressefolk.

Alt i alt  har vi fået en meget positiv tilbagemelding fra de danske orkestre, der spillede på årets South By SouthWest festival. Og udover en stor mængde øl og burgere, ser det ud til at alle orkestre har fået udbredt deres amerikanske netværk – og sat et yderligere statement for, at den danske musikscene både er sprudlende og at der faktisk også er et potentielt publikum uden for Danmarks grænser.