The Blue Van til Vietnam sammen med den kongelige familie

Når Det danske Kongehus og kulturminister Carina Christensen til november drager til Vietnam på officielt  statsbesøg, får de selskab af rockbandet The Blue Van. Det skyldes, at der i forbindelse med statsbesøget bliver afholdt ”Ung kunst åbner grænser”, som har til formål at skabe et varigt  samarbejde mellem kunstnere og kunstinstitutioner i Danmark og Vietnam, og her er The Blue Van udvalgt til at repræsentere den danske ”rock-del”.

Under opholdet i Vietnam skal The Blue Van spille tre koncerter, hvor de  får lov til at dele scene med yderst populære vietnamesiske bands, nemlig Pentatonic, Silent og Unlimited.

Statsbesøget finder sted fra 2. til 9. november.