_uploads_gallery_6_677_full

The Blue Van tre måneder til USA

The Blue Van tre måneder til USA
Henrik Friis

I morgen onsdag drager The Blue Van til USA for at påbegynde den tre måneder lange promotion- og koncertturné, der er en følge af gruppens kontrakt med Amerikas største uafhændige pladeselskab TVT Records.

Som med alt musikalsk eksportarbejde bliver det ikke en dans på roser – i hvert fald ikke med det samme. I de tre måneder bliver gruppen godt og grundigt rystet sammen i den indkøbte tour-bil, mens de fræser rundt i det nordamerikanke for at nå frem til interviews med aviser, øvrige trykte medier, radio og tv – samt selvfølgelig koncerter. Alt sammen i forbindelse med gruppens første amerikanske udgivelse, der sker 21. september.

Men lidt kender man åbenbart allerede til gruppen i det amerikanske. The Blue Van bliver allerede spillet i radioshowet Passport approved på KLDL Indie 103.FM i Los Angeles – et show der efter sigende er kendt for at breake nye navne i USA

The Blue Van har spillet på de to seneste udgaver af SPOT Festivalen – læs anmeldelserne fra de shows ved at klikke på linkene til højre.