The Minds of 99

The Minds of 99: Det sagde publikum

Tekst af: Nadia Donnerborg. Foto af: Heidi Nannberg

Niels Brandt giver sig fuldt ud

Forsanger Niels Brandt gav sig fuldt ud

The Minds of 99 havde inden RockCruise 2015 en konkurrence kørende på deres Facebookside. Deres fans havde muligheden for at vinde to partoutbilletter til RockCruise 2015 ved at synes godt om og dele bandets opslag om konkurrencen på Facebook.

Et nærværende publikum til The Minds of 99 koncerten på Sky Bar

Et nærværende publikum til The Minds of 99 koncerten på Sky Bar

Vi snakkede med vinderne, Mie, som er lærerstuderende, og Julie, som er lærer, efter koncerten. Pigerne kommenterede, at RockCruise i sig selv er et “super koncept”, men også en “dyr fornøjelse”, og at de ikke havde haft råd til selv at skulle betale for det hele.

Julie & Mie

Julie & Mie

RockCruise tiltrækker en ældre målgruppe, hvoraf mange ikke kendte til The Minds of 99 på forhånd. Det kunne dog ikke kunne mærkes på The Minds of 99-koncerten, der af Mie blev kaldt for “en sindssyg fed koncert.” Julie sagde da også, at det var “maks fedt, at de gav den gas selvom de ikke er målgruppen”, og det er ikke utænkeligt at The Minds of 99 har fået flere fans efter deres magnetiske koncert. For Julie og Mie var musikken det vigtigste ved RockCruise 2015, Julie tilføjede dog at “pakkeløsningen er fedt for dem, der har råd”.