Tiger Baby til Indonesien

Tiger Baby til Indonesien
Indoneserne er faldet for danske Tiger Baby. Deres indonesiske pladeselskab Fast Forward Records har derfor arrangeret en stor koncert i Indonesiens hovedstad Jakarta 10. november og en præsentation af bandet på landsdækkende indonesisk radio 11. november. Tiger Baby’s første album "Lost in You" udkom i Indonesien tidligere på året, og i starten af februar tog singlen "Sweetheart" turen op ad "Single top 40" listen hos den førende indonesiske radiostation og blev på førstepladsen i to uger. (07/11)