_uploads_gallery_4_4925_full

Til søs med Tim Christensen, Carpark North, Dúné m.fl.

.
DFDS Seaways og ROSA fortsætter samarbejdet om RockCruise – der bliver høj bølgegang, når både danske og norske artister indtager Oslobåden.

Navne som Tim Christensen, Carpark North, Sanne Salomonsen, Lars H.U.G., Turboweekend, Oh Land, Marybell Katastrophy, Maria Timm, Kiss Kiss Kiss og Dúné spiller op til fest på København-Oslo overfarten.

Det er fjerde år i træk, at DFDS Seaways og ROSA i samarbejde kan præsentere et fantastisk program med kvalitets navne – denne gang med ti danske og fire norske acts.

Dúné skal nok få båden til at vippe
når de spiller 25. august.

At programmet består af en bred vifte af både etablerede navne som Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Lars H.U.G. og af mere nye navne såsom Oh Land, Marybell Katastrophy og Kiss Kiss Kiss er der en god grund til:

-Musikken går nu ombord på sit fjerde krydstogt med DFDS. Et stort udsnit af de bedste og nyeste kunstnere fra den danske rock-og popscene har givet publikum store musikalske rejseoplevelser og DFDS har sammen med ROSA lagt rammerne til Danmarks førende, mobile koncertscene.
Med dette samarbejde har ROSA og Spot Festivalen øget sine muligheder for at supplere dansk rock og popmusik med nye publikumsrammer og opbakning til international virksomhed, siger Gunnar Madsen fra ROSA.

I år giver RockCruise publikum muligheden for at opleve erfarne acts, samt lovende “up and coming” acts i en anderledes ramme – en ramme som denne gang også har åbnet op for et spændende samarbejde mellem Carpark North og Sanne Salomonsen, der vil optræde sammen på strækningen mellem København og Oslo 30. april.

Udover det lovende samarbejde mellem Carpark North og Sanne Salomosen, byder RockCruise på endnu en nyhed i form af, at nogle acts vil spille både til og fra Oslo. Det betyder at Lars H.U.G., Turboweekend, Oh Land, Dúné og Kiss Kiss Kiss kan opleves hele to gange på den sejlende koncertscene. Derudover, vil publikum få glæde af fire norske acts, når der lægges fra kaj i Olso – her kan man nemlig opleve Marit Larsen, Bellmann, Kaizers Ochestra og I Was A King.

Maria Timm – optræder både med
Marybell Katastrophy og sit eget
solo-projekt på Oslobåden.
Hun ses her til RockCruise
pressemøde 16.marts.

Programmet for DFDS RockCruise:
Lørdag 25. april – Marit Larsen (NO) (ud af Oslo)
Torsdag 30. april – Carpark North meets Sanne Salomosen
Fredag 1. april – Bellmann (NO) (ud af Oslo)
Fredag 22. maj – Lars H.U.G.
Lørdag 23. maj – Lars H.U.G. (ud af Oslo)
Torsdag 28. maj – Turboweekend
Fredag 29. maj – Turboweekend (ud af Oslo)
Torsdag 4. juni – Kaizers Ochestra (NO) (ud af Oslo)
Fredag 19. juni – Oh Land
Lørdag 20. juni – Oh Land (ud af Oslo)
Fredag 10. juli – I Was A King (NO) (ud af Oslo)
Fredag 14. august – Tim Christensen
Fredag 28. august – Marybell Katastrophy
Mandag 31. august – Maria Timm (ud af Oslo)
Fredag 25. september – Dúné
Lørdag 26. september – Dúné (ud af Oslo)
Fredag 23. oktober – Kiss Kiss Kiss
Lørdag 24. oktober – Kiss Kiss Kiss (ud af Oslo)