_uploads_gallery_1_188_full

Tina Dickow flyttet til England

Tina Dickow flyttet til England
Henrik Friis

Med nyunderskrevet forlagskontrakt i ryggen er Tina Dickow taget til London: For at skrive nye sange – og med henblik på at blive lanceret i Irland som genvej til de større markeder.

Fra i dag og det næste lange stykke tid frem har Tina Dickow adresse i London – nærmere betegnet Richmond, hvor hun skal bo sammen med to andre i et lille musikerkollektiv.

Tina Dickow har hermed taget hul på det næste vigtige kapitel i sin karriere, hvis første afsnit i al enkelhed går ud på at hun skal ”kede sig”, så hun får koncentreret sig om sangskrivningen og derefter får sammensat den musikalske ”pakke”, der gør hende uimodståelig for de store multinationale pladeselskaber.

Rykket kommer som en foreløbig kulmination på og en naturlig konsekvens af det seneste halve års forløb i Tinas Dickows liv med gentagne ture til London inklusive adskillige showcase-koncerter, underskrivelse af en fire-årig aftale med den engelske manager Jonathan Morley og i januar – under MIDEM Festivalen i Cannes, Frankrig – indgåelse af forlagskontrakt med Kojam Music.

Det er den sidste, som nu giver den 22-årige århusianer økonomi og dermed arbejdsro til at koncentrere sig fuldt om musikken i det engelske.

Helt blank kalender
– Jeg er 100 procent fri lige nu og skal slet ikke tænke i penge. Det næste halve år er kalenderen helt blank bortset fra South By South West-festivalen i Texas (hvor Tina ikke skal spille, men blot forsøge at skabe kontakter, red.) og så Det Jyske Musikkonservatoriums jubilæum i april, hvor jeg skal give et par numre, fortalte Tina dagen før afrejsen.

– Jeg regner
absolut med at
Sheriff skal bruges
på den kommende cd,
siger Tina om sit
band.

– Og det ér nødvendigt med freden. Jeg har altid mange ideer, men jeg får dem næsten aldrig gjort færdig. Herhjemme er der for meget hygge, og jeg bliver simpelthen nødt til at kede mig noget mere, for at få skrevet noget.

Tina Dickow skal i første omgang lave demoer via det lille hjemmestudie (bærbar computer, mixer, mikrofon, lydkort) hun fik proppet ned i bagagen ved afrejsen. Er det materiale godt nok, skal Jonathan Morley og Kojam ud at shoppe det til forskellige producere – synes de det halter vil de foreslå Tina at arbejde sammen med andre sangskrivere for at få de helt rigtige sange frem.

Og efter det skal numrene så laves i demoudgaver via samarbejde med forskellige producere, der er så tæt på det helt færdige produkt , at Tina, Morley og Kojam ender op med en ”pakke”, de internationale selskaber falder for. Et så-tæt-på-det-endelige-produkt forhindrer også, at selskaberne får for stor indflydelse, fremhæver Tina.

Fremstød i det irske
– Kojam holder alle døre åbne. De vil i første omgang søge at sætte koncerter op med mig forskellige steder i Irland – det vil de faktisk lægge en hel masse kræfter i. For det første fordi de mener, at min musik vil have lettere ved at trænge igennem dér, og hvis det først sker, har man igen noget lettere ved at slå igennem i det engelske. Det er bl.a. den måde, David Gray er slået igennem på.

At det endte med at blive Kojam Music – forlag i stærk ekspansion med filialer i England, Sverige og Frankrig – har Dickow det rigtig godt med. Lige fra Tina Dickows første besøg i London viste forlaget interesse – sammen med andre i øvrigt. Men hvor de øvrige forsøgte at binde Tina Dickow lidt for meget op kontraktmæssigt, ser Kojam hende som en langtidsinvestering:

– Perspektiverne har aldrig
været større end nu…

– Man kan hurtigt mærke, om man er endnu en i rækken, eller om forlaget virkelig tror på en. Kojam ser ikke det her som hurtige penge – der er interesseret i at bygge mig langsomt op til en lang karriere. Og de er ikke interesseret i, at jeg skal være mainstream…

Kontrakterne
Kontrakten med Kojam gælder Tina Dickows kommende fire udgivelser, hvor forlaget skal have 25 procent af Tinas NBC/KODA-indtægter som sangskriver. (Forlaget kan dog vælge at afbryde samarbejdet efter første udgivelse). Ud over rådgivning fra DMF’s Mikael Højris købte Dickow den erfarne engelske advokat Simon Long – med speciale i musikerkontrakter – til at gennemgå aftalen. En lidt pebret investering, som Dickow dog mener er givet godt ud.

Og når det gælder manageren Jonatham Morley betyder den indgåede fire-årige kontrakt, at han skal have 20 procent af alle Dickows indtægter – ”selv småjobs som på Uldum Højskole” og indtægter fra debut-cd’en Fuel. Til gengæld skal han sørge for at alt det praktiske klapper og at vejen bliver banet for Dickow.

– Det er selvfølgelig betingelser, jeg har overvejet meget. Men for det første tror jeg, at de folk jeg har indgået aftaler med, er de rigtige. Og hvis Jonathan nu får sat mig i forbindelse med den person, der måske ændrer mit liv totalt, så kan den slags slet ikke gøres op i penge, siger Dickow om manageren, der allerede har vist sit værd ved at arrangere showcases og ved at få skabt kontakter til diverse pladeselskabers A&R-folk og forlag, som f.eks. Kojam.

– Desuden højner det altså ens anseelse, når man har kontrakt med manager og forlag. Den slags er ikke til at komme uden om i England. Uden det tages man på det nærmeste ikke seriøst derovre, siger Dickow.

Store perspektiver
Tina Dickow beskriver de perspektiver, der ligger foran hende nu, som de hidtil største i hendes karriere:

– Og den fase, jeg går ind i nu er vildt kreativ og meget spændende – det er den fedeste som musiker. Når man først har indspillet cd’en, er arbejdet mere af en slags man har prøvet før. Den fase der kommer nu, må også gerne være sammen med andre sangskrivere, hvis jeg ikke selv kan ryste de rigtige numre ud. Så håber jeg at finde frem til en, hvor vi begge føler, at sangen kan bruges i vores egen musik, siger Tina Dickow, der allerede har co-skrevet flere numre i London. Bl.a. sangen ”Wasted” med popsnedkeren Matt Prime, som Celine Dions producer nu har fået med for at præsentere for sin stjerne (Men som Tina dog ikke selv vil bruge i sit repertoire).

– Det eneste jeg kommer til at savne musikalsk er koncerterne. Men koncertstoppet er nødvendigt, for at jeg ikke skal få undskyldninger til at fokusere på noget andet end sangskrivningen.

FOTO: Nils Åkesson