Rangleklods - energisk show der gik lige i festskoene hos det spanske publikum.

To nordiske fester på samme dag i det spanske

Días Nórdicos: Rangleklods og norske Marie Due skabte fredag aften fest i Valencia – samtidig med at finske The New Tigers og svenske Caviare Days gjorde akkurat det samme i Madrid.

Så er den musikalske del af den nordiske kulturfestival Días Nórdicos for alvor i gang i det spanske. Mens 24 timers regn, store vandpytter og efterårsstemning lagde op til koncerten i Madrid, var der cikadesang, stjernehimmel og +20 aftengrader i Valencia, som her i fjerdeåret for festivalen er blevet tilføjet Dias Nórdicos-kortet efter tre år koncentreret i den spanske hovedstad.

Den store stueetage i det nybyggede kommunale kulturkompleks Rambleta (som også rummer teatersal, bibliotek gallerier, workshop-lokaler m.v.) er måske ikke den mest naturlige koncertramme, men til gengæld er valencianerne dus med byens kultursted, og ved at programmet borger for kvalitet.

Intet forhåndskendskabDa Rangleklods var ved at afslutte koncerten havde de publikum i deres hule hånd.
Så derfor var op mod 350 også dukket op til denne aftens musik med to grupper som tilskuerne intet kendte til, da de blev programsat. Alligevel blev alle fremmødte – lige fra koncertstart med norske Marie Due kl. 21 indtil det sidste elektroniske brøl havde forladt Rangleklods’ computere til tordnende bifald omkring et kvarter før midnat.

Hvorefter de to rangleklodser Esben Nørskov Andersen og Pernille Smith-Sivertsen måtte lade sig fotografere med et hav af spanske tilskuere og være genstand for utallige glade rygklapperier og positive kommentarer inden de kunne trække sig tilbage til omklædningsrummet:

– Vi går gerne ned til publikum lige efter koncerten – og der er også tit nogen, der vil fotograferes sammen med os. Men i dag var det flere en vanligt, måtte Esben Andersen erkende lige efter koncerten og Rangleklods’ allerførste møde med det spanske publikum.

For var der ingen, der kendte Rangleklods på forhånd, fik de masser af fans denne aften – specielt den sidste halve time var en lang fest med arme i vejret, smartphone-fotografering en masse op mod scenen, og jubelbrøl mellem numrene – specielt gik publikum amok ved de mere improvisatoriske forløb ved Order og Empty:

Glad for reaktion
– Det var vildt fedt at mærke deres reaktion, og at de reagerede sådan på vores opbygning af showet. Men vi tror også på den en-til-en-udveksling med publikum. Ikke bare under, men også efter koncerten, hvor vi går ned og taler med publikum lige bagefter, sagde Esben Nørskov Andersen, der i øvrigt havde valgt ”bare at synge igennem” oppe fra scenen og havde lagt endnu mere drama i vokalen end normalt:

–  Det var nemlig den mest sindssyge lyd oppe på scenen, sagde Pernielle Smith-Sivertsen. Vi havde ingen faktisk ingen monitor deroppe, men måtte bare lytte efter lyden ude fra lokalet, forklarede hun og Esben. Men altså ikke med negativt resultat for os ude i salen. Tvært imod.

Stille og roligt åd norske Maria Due sig ind på publikum med sine personlige sange og sødmefulde, humoristiske stemning.Sødmefuldt stålsat
Tilskuerne tog også pænt mod norske Maria Due og hendes let skrøbelige, sødmefulde  og alligevel pudsigt, stålsatte bossa, pop, blues, latin, vise etc. etc.: Stærke kompositioner, personlige tekster og sunget med en delikat stemme, som uden at forcere spor alligevel stille og roligt æder sig ind på publikum – også et højtsnakkende, feststemt spansk af slagsen, så de alligevel ender med at lytte efter, klappe i takt og overgive sig. Både til Maria selv, men også hendes velspillende band.

_ Det var sjovt, sagde nordmanden bagefter. – Det var faktisk fantastisk hyggeligt. Jo, de snakkede, men det var jo musik, de ikke havde hørt før, sagde hun om publikum: – Vi har måske fået 10 nye fans her i aften, og det er rigtigt fint, lød den meget beskedne for ikke at sige underspillede udtalelse bagefter af Marie Due, hvor Valencia kun var andet udlandsjob i det hele taget. Efter et i Moskva. Men der kommer flere lande til. Det virker helt klart efter denne aften.

The New Tigers - psych-pop fra det finske.360 kilometer væk…
360 kilometer væk – på La Casa Encendida i Madrid – var aftenens udvikling nogenlunde den samme over for to bands ingen kendte på forhånd:

Først finske The New Tigers, som med dét vores ”udsendte spion-satellit” Carsten Holm fra DRs P6 Beat kalder ”lidt psykedelisk smag, inspiration fra The Doors og et udefinerligt udtryk” alligevel formåede at få det fremmødte publikum i tale – også fordi den ene af gruppens sangere talte spansk og på den måde fik en dialog i gang med publikum.

Det var en koncert, hvor de første 70 publikummer sad ned, resten stod og lyttede – og i det hele taget med en venlig stemning. Også med mange børn blandt gæsterne

Caviare Days sangere gjorde lykke - speielt da de begyndte at danse med publikum. (Foto: Mauricio Freyre).Og så blev der fest bagefter med svenske Caviare Days, som med deres tre fyre som backing og to dansende  kvindelige sangere – og så en psyche-pop med aner til Jefferson Airplane – havde rytmer indbygget, som virkelig fik gang i dansemusklen hos spanierne. Alt i alt en retrorock, som virkelig satte gang i festen og med ansats til rigtigt mange gode sange, som Carsten Holm formulerer det. Især da en af de kvindelige sangere gik ned fra scenen  og dansede med publikum.

Alt i alt en stærk start på denne musikalske del af Días Nórdios, som på fjerde år er et samarbejde mellem den spanske festival og ROSA – Dansk Rock Samråd.

Fredag og lørdag fortsætter festen på Madrid-spillestedet. Rangleklods og Maria Due rykker til Madrid lørdag, mens færøske Sakaris og islandske Dad Rocks! tager over søndag.

Det sagde de fremmødte i Valencia:

Carlos fra Murcia og May fra Brighton - universitetsstuderende: Vi kendte ikke til musikken på forhånd, men har tjekket det op på YouTube efter at have læst om Días Nórdicos i Rambletas program. Specielt Rangleklods er fedt at høre. Her i byen er det ellers mere kommerciel musikk, der er det normale.

Carlos fra Murcia og May fra Brighton – universitetsstuderende: Vi kendte ikke til musikken på forhånd, men har tjekket det op på YouTube efter at have læst om Días Nórdicos i Rambletas program. Specielt Rangleklods er fedt at høre. Her i byen er det ellers mere kommerciel musik, der er det normale.

 

Bogdan Honcio med Christina Ballester, datteren Julia på 2 år og sønnen André på 6 mdr: -  Begge navne var gode, men vi var speielt glade for Rangleklods. Det er virkelig medrivende. Grunden til vi kom? Vi så det i Rambletas program og tjekkede det op på YouTube. Pressen skriver ikke meget om musik her.

Bogdan Honcio med Christina Ballester, datteren Julia på 2 år og sønnen André på 6 mdr: – Begge navne var gode, men vi var speielt glade for Rangleklods. Det er virkelig medrivende. Grunden til vi kom? Vi så det i Rambletas program og tjekkede det op på YouTube. Pressen skriver ikke meget om musik her.

 

 

Gemma Sastre, direktør, Rambleta: - Vi lægger meget gerne hus til Días Nórdicos igen næste år - men laver selv en festival og kunne måske også brug for nordiske bands der. Vi har haft Lloyd Cole og Tindersticks på plakaten på det seneste, og vil gerne udvide den profil. Valencia trænger til det...

Gemma Sastre, direktør, Rambleta: – Vi lægger meget gerne hus til Días Nórdicos igen næste år – men laver selv en festival og kunne måske også brug for nordiske bands der. Vi har haft Lloyd Cole og Tindersticks på plakaten på det seneste, og vil gerne udvide den profil. Valencia trænger til det…

 

 

Alain Dupláa - blogger: Den her nordiske musik er meget anderledes fra hvad vi har her i Spanien. Det virker meget mere professionelt på mig - de er meget dygtige. Vores undergrundsbands er ikke så skrappe. Jeg hørte om arrangementet gennem Amber (sponserende bryggeri, red.) - de laver gerne gode kultur-arrangementer.

Alain Dupláa – blogger: Den her nordiske musik er meget anderledes fra hvad vi har her i Spanien. Det virker meget mere professionelt på mig – de er meget dygtige. Vores undergrundsbands er ikke så skrappe. Jeg hørte om arrangementet gennem Amber (sponserende bryggeri, red.) – de laver gerne gode kultur-arrangementer.