_uploads_gallery_1_1795_full

TRAX – Coming Home: Natasja, Infernal, Powersolo og Martin Hall vender blikket hjem

Det bliver fem hélt unikke efterårskoncerter, når den nye TRAX-serie skydes af  i september: Natasja, Infernal, Powersolo og Martin Hall udgør det stærkt varierede programindhold, og hver især ser de tilbage på gamle lokaliteter og omgivelser, der betød noget specielt for dem, da de startede med musikken. Og ikke nok med at de optræder i minderige rammer – de inviterer alle gæster med for at gøre TRAX-koncerterne til ganske særlige begivenheder. Og som kronen på værket samles alle deltagerne med deres gæster til et TRAX-finalebrag på Værket i Randers med helt speciel backing: nemlig DR BigBand.

TRAX-KONCERTERNE
–  Tirsdag 12. september kl. 19.30
Natasja m. Miss Mukupa
Klub 47, Amager

Tirsdag 10. oktober kl. 20
Powersolo m. Dorthe
Gerlach
Single Rock Café, Århus.

NB – datoændring: Tirsdag 17. oktober kl. 19
Infernal m. gæster
Kirkebjergskolen, Vanløse

Tirsdag 24. oktober kl. 20
Martin Hall og band m. Storstrøms Kammerensemble  Ny Carlsberg Glyptotek.

Lørdag 4. november  kl. 20
TRAX-Galla m. Natasja, Infernal, Powersolo, Martin Hall, DR Bigband m.fl.
Værket, Randers

Danmarks Radios og ROSA – Dansk Rock Samråds samarbejdsprojekt TRAX har altid sigtet mod at præsentere live-musik uden for de vanlige rammer. Og sådan bliver det også i år:

For hvornår har man ellers sidst kunnet opleve Natasja i Klub 47 på Amager, Infernal på Kirkebjergskolen i Vanløse, Powersolo på Single Rock Café/Vestergade 58 i Århus – eller Martin Hall i Ny Carlsberg Glyptoteket?

Og det er netop meningen med ”Coming Home”-ideen, som nu kører på tredje sæson, og som når godt og grundigt rundt i både lokaliteter og genrer:

NATASJA
Tirsdag 12. september
optræder Danmarks nye dancehall/reggae-stjerne Natasja i ungdomsklubben Klub 47 på Amager. Natasja vandt for kort tid siden en stor reggae-konkurrence på Jamaica, og hun har  valgt Klub 47, fordi hun tidligere er kommet meget på stedet, der har et godt fokus på musik. Natasja har inviteret Miss Mukupa med som gæstesolist – de to har tidligere arbejdet sammen i forskellige sammenhænge både live og på cd.

Powewrsolo kan opleves på den gamle Århus-
rockadresse Vestergade 58 – alias Single Rock Café.

POWERSOLO
Tirsdag 10. oktober er århusianske Powersolo på spil i Single Rock Café, som i dag er navnet på den legendariske århusianske musik-adresse Vestergade 58. Psychobilly-crazy-m.m.-gruppen har valgt det spillested, som forsanger Kim frekventerede i sin tid, og som lagde scene til Powersolos allerførste liveoptræden. Med som gæst har de Dorthe Gerlach, den kvindelige halvdel af Hush, hvis vokal også kan høres på Powersolos seneste plade.

Infernal – tilbage på Kirke-
bjergskolen i Vanløse.

INFERNAL
Tirsdag 17. oktober
gælder det dance-duo’en Infernal, der senest har haft hitliste-succes i England. De optræder på Kirkebjergskolen i Vanløse, hvor duo’ens mandlige halvdel Paw Lagerman har været elev, og hvor gruppen har indspillet en video. Her er gæstesolisten endnu ikke offentliggjort. (bemærk at koncerten er flyttet fra mandag 25. september).

Martin Hall – får klassisk følge i
klassiske omgivelser.

MARTIN HALL
Og ugen efter, 24. oktober, er det Martin Halls tur til at prøve kræfter med TRAX. Halls karriere har strakt sig fra avantgarde til pop, ligesom design, litteratur og videokunst er med på cv’et. Halls koncertsted er da også ganske specielt. Han har valgt Glyptoteket, et sted, han altid gerne har villet spille, og som gennem hans opvækst har været kilde til stor inspiration. Han betegner selv stedet som en oase, der er blevet ved med at tilbyde nye oplevelser. Med sig har Hall sit eget otte m/k store band, og gæstesolisten er her det ni personer store Storstrøms Kammerensemble.

TRAX GALLA
Den store finale – TRAX Galla –  foregår lørdag 4. november på Værket i Randers. Her deltager  alle årets fire TRAX-navne – enten sammen med gæsterne fra de fire ”Coming Home”-koncerter eller nye navne inviteret til lejligheden. Og hvad mere specielt er: ”backing-gruppen” denne aften er DR BigBand. Altså psychobilly, reggae m.m. – og i bigband-arrangementer! Aftenens konferencier er igen i år P3-værten med det musikalske falkeblik, Carsten Holm.

DR transmitterer hele den to timer lange TRAX Galla live på P3, men DR er selvfølgelig også med  omkring de fire ”Coming Home”-koncerter: Dels præsenteres ugens TRAX-navn med interview m.m. i ugen op til koncerten – dels spilles bidder fra de enkelte koncerter i dagene efter optagelsen indtil koncerterne første søndag efter deres afvikling præsenteres på P3 i et timelangt uddrag fra kl.23.05 til midnat. Ligeledes vil optagelserne være at finde på www.dr.dk
BILLETSALG
Billetter til ”TRAX – Coming Home” kan købes  via www.gaffabillet.dk

Til Martin Hall koncerten kan der også købes billet på Glyptoteket.

Til Natajsa-koncerten er der også billetsalg på Cafe 5-øren, Amagerbrogade 170, 2300 København