Zebra and Snakes Tapio Vitasaari skabte fest fra start.

Tydelig nordisk klangbund i Madrid

Hvis nogen skulle tvivle på ny nordisk musiks tiltrækningskraft på det spanske marked, blev de i den grad modsagt, da år to af festivalen Días Nórdicos startede 27.-28. september på Madrid-spillestedet Galileo Galilei:

Flere hundrede meter kø to aftener i træk – og ca. 650 medlevende tilskuere inden for pr. aften – var klar da 2011-udgaven af den månedlange kulturfestival åbnede med et to-dages åbningsindslag af musik fra de fem nordiske lande sammensat af ROSA – med støtte fra de nordiske musikeksport-kontorer, NOMEX.

En kø på flere hundrede meter for at høre ukendt nordisk musik!Der var pænt besøg fra både spansk musikbranche, medier og repræsentanter fra de nordiske ambassader. Men især strålede et gæstfrit ungt spansk publikum af nysgerrighed og bød velkommen til de – for flertallets vedkommende  – ukendte toner. Ingen krisesfornemmelse her, hvor dystre arbejdsløshedsudsigterne for den spanske ungdom end er i disse tider.

Finsk åbnings-party
Og der vár party fra start, hvor finske Zebra And Snake viste hvor festskabet skal stå med gruppens pågående synth-pop. Fængende melodier kombineret med stærkt medrivende beats og  keyboardspiller og sanger Tapio Vitasaaris vokal på toppen fik det store spillested til at gynge helt til bageste række af balkonen.

Den finske gruppe er i den grad ved at markere deres territorium over for den europæiske branche, og i nær fremtid kommer vi garanteret til snart at høre langt mere til gruppen, som netop er blevet forstærket  med Siinai-trommeslageren  Alpo Nummelins stærke drive.

– Om det var fedt? Publikum var så dejlige og modtagelige. Se, jeg ryster helt over det endnu, sagde Tapio Vitasaari efter det første møde med et spansk publikum. Fra begge sider var der i den grad basis for yderligere opdyrkning af bekendskabet.

Andi Almqvist - fra rockens mere mørke, tyste afdeling.Svensk silencio
Førstedagens andet indslag var i en noget anden boldgade – erfarne svenske Andi Almqvist og hans band. En skæv troubadour med mørke stemninger, stille dybblå passager og en mere krævende musik, som også fordrede lydhørhed hos publikum. Var den der ikke altid, fik hovedpersonen selv skabt det via et højt, venligt men bestemt silencio por favor – som publikum efterhånden selv overtog for også at overtale gæsterne i baren til at holde kaje, så koncertens mere stille strofer kunne høres.

Et tæt, velfungerende band udviklede koncerten med rolig hånd fra stille mandonin-akkompagnement til kogende twang og store crescendoer – cellisten Christine Owman tilføjede velvagte ekstra dramakrydderier – og med Almqvist selv bag guitaren eller pianoet stod gruppen i de 40 minutter i blandingsfeltet mellem Leonard Cohen, Nick Cave og et par stænk tidlig Tom Waits – og i sine mere lyse øjeblikke med Neil Diamond-krydderi.
Alt i alt en fin start årets festival.

Tina Dickow - stærk tilskuer-kommunikation.Tina Dickow – superprof erstatning
Dag to på Galileo Galilei startede med Tina Dickow solo, som med kort varsel sprang ind i stedet for Our Broken Gardens Anna Brønsted, som måtte melde fra af personlige årsager.

Dickow var alligevel på klubben som medlem af Helgi Jónssons gruppe og tog frisk handsken op med et af hendes sædvanligt scenevante og yderst proffe shows – baseret på de gamle stærke prøvede træffere og et par nyere skud. Dels med akustisk, dels med el-guitar.

Er Dickow indtil nu ikke kendt på de spanske kanter (modsat andre internationale), var modtagelsen ikke til at tage fejl af. Tina behøvede ikke tysse – roen kom helt af sig selv, når hun oplod den klare røst. Og efter numrene var der stor jubel helt ned til bageste balkonrække – og piften en masse – som fortalte alt om, at det her er en musikalsk kvinde med personlighed og karakter.

Da Tina gav Sacre Couer, fik det min spanske sidemand til at sukke af genhørs-glæde allerede ved første strofe – så helt ukendt er hun altså heller ikke.

Helgi Jónsson - drømmende huymner, og herlig kejtet humor.I Helgis drømmende verden
Få øjeblikke var Dickow på scenen igen – nu som menigt medlem af Helgi Jónssons trio, som havde percussionisten Thorvandur Thorvaldsson som tredje part.

Dog først efter Jónsson enestående smukt havde indtaget scenen solo. Kun med sin skrøbelige, fine høje stemme. Igen: ingen grund til tyssen. Det kom helt af sig selv. Både Helgi solo og under de smukke duo-harmonier med Tina Dickow (f.eks. Careful People). Var der optræk til publikumsstøj, behøvede Helgi Jónsson bare at sige: We need all your attention now…. – så var der knappenålsstille.

Store, smukke tyste sange, hymner, salmer  – med uendeligt højt til loftet som f.eks. ”The Pond”. Mest fra den funklende nye cd  ”Big Spring”, og så kombineret med Jónsson herligt, kejtede publikumskommunikation, hvor han gerne og helt bevidst kaster sig ud på alt for dybt vand i forhold til sine spanskkundskaber, og alligevel slipper 100 procent godt fra det med et genert smil. 40 store minutter

The Magaphonic Thrift - med en slingrende Richard Myklebust i front.Magtfuldt norsk punktum
De to dages festival-indledning fik en effektfuld afslutning med norske The Megaphonic Thrift, som i den grad var en storstøjende kontrast til islændingen: Stor-støjende slingrende psykedelisk rock.

Musik som nyder at vokse op i kaos. Sanger/guitarist Richard Myklebust vakler, vralter rundt på scenen og slår, vrider, banker toner ud af guitaren, mens resten af bandet ikke bare forsøger holde trit – men gør det.

De knap så rockglade publikummer fortrak, men de, der blev tilbage, var til gengæld helt dedikerede, og svarede positivt på den mørke, drive baserede musik. En festival-arrangør fra Primavera Sound var tilsyneladende også glad for det han så og hørte – der er kontakt om et job på festivalen til maj næste år.

Glade tilfredse musikere

Musikerne var over en bred kam glade for modtagelsen. Både for Tina Dickow og Helgi Jónsson var der tale om førstegangs-optrædener i det spanske, men begge var meget positive over for både publikum, lyd og spillested:

– Spanien? Det er fuldstændig fra scratch for mig. Men tilskuerne virkede glade, og var gode til at bede hinanden om at dæmpe sig. Det var et godt publikum, mente Dickow, mens Helgi Jónsson bl.a. morede sig over sin aparte dialog med publikum undervejs. –  og ellers glæder de to sig til at arbejde videre på Jónswons og Dickows nye fælles studie i Island, som er under opbygning, og hvor Dickow lod forstå, at de to også håber på samarbejder med en lang række andre kunstnere…

Spækket med tilskuere begge dage til Días Nórdicos - også oppe på balkonenArrangørerne stråler

Ryggraden af den spanske festival – Ruben Scaramucci og Danile Rossi fra magasinet Zona de Obras var utroligt glade for starten:
– Den nuværende økonomiske krise har gjort det meget svært at skabe kulturprojekter, og måske gør det, at vi opnår en endnu større glæde, når vi alligevel lykkes.
Koncerterne på Gamileo Galilei har været fantastiske, og helt ærligt oversteg publikumsreaktionen alle vores forventninger.
lige nu har vi gang i en t-shirt-udstilling med nordiske designere – den er vi også stolte af. Og foredrag, film osv. kommer til – også¨med succes, håber vi, siger Daniella Rossi fra festival-arrangørerne.

Støtte fundamental
Men festivalen kan ikke lade sig gøre, uden der løftes i flok – både fra spansk og nordisk side, fortæller Daniella Rossi.

– ROSA er en fundamental del af Días Nórdicos. Både under arrangementet og i forberedelserne. ROSA troede på Días Nórdicos fra start, og vi er overbeviste om at det samarbejde vil udvikle sig.
Og muligheden for at tilføje NOMEX til denne samarbejdsform er meget vigtig, fordi festivalen ønsker at være en platform for formidling og udveksling.

Og i den sammenhæng er det meget interessant at have NOMEX med os. Vi håber, at deres deltagelse kan være med til at få arrangementet til at vokse. Selv om 2011 er et svært år, er det altså lykkedes at lave festivalen igen – til stor tilfredsstillelse for arrangørerne:

– Vi glæder os til at høre reaktionerne på de mange forskellige programpunkter under festivalen, og vi tror på festivalens udviklingsmuligheder. Vi har allerede mange ideer til næste udgave – bl.a. arbejder vi på at Días Nórdicos også kan komme til Buenos Aires og Argentina…

Læs mere om Días Nórdicos her.