_uploads_gallery_6_630_full

”Uafhængighedsdag” for dansk rock

”Uafhængighedsdag” for dansk rock
Henrik Friis

Den massive opblomstring i antallet af nye uafhængige pladeselskaber – og grupper der vælger at gå egne veje og udgive selv i stedet for at benytte den gamle etablerede vej via de multinationale – resulterer lørdag 26. april i en såkaldt ”Uafhængighedsdag” for dansk rock på og i Danmarks Radios P3.

Dørene åbnes kl. 15. Til et Radiohus hvor man kan finde informationsboder – bl.a. for Geiger – hvor der er paneldiskussioner, showcases og koncerter. Og der lukkes først igen kl. 24.

Musikken står Flame On, Bleeder, Perfect, The Magic Bullet Theory, Janne Mark, Kvæg, Lise Westzynthius, Moi Caprice, Racing Ape, Mikael Simpson, Tina Dickow og Glory Box bl.a. for ved deciderede koncerter, der vil være showcase med PowerSolo og to af de nye navne fra DR’s ”KarriereKanonen” – og der vil være live-interview med de danske uafhængige pladeselskabers flagskib, Crunchy Frog om rollen som rock-iværksætter.

Desuden tager paneldiskussionerne emner op som “Pladeselskab eller selvudgiver”, “Vækstlagene og medierne”, “Livescenen”, “Sig mig noget – om rock og sangtekster” samt “Image – musikken skal ses”.

DR følger dagen op med relaterede programmer både før og efter lørdagens “uafhængighedsdag”.