DSC07227

Udenfor Sæsonen: Det genkendelige i det ukendte

Carl Emil Petersen, Signe Svendsen, Josefine Opsahl og Mikkel Egelund Nielsen gav både plads til fællessang og underholdende udfordring.

Tekst af: Nadia Donnerborg. Fotos af: Michael Callesen

“København” duo-fortolkning af Ulige Numres Carl Emil Petersen og Signe Svendsen. Eksperimenterende numre fra den nye klassiske musik. Teamet fra “The Deer Hunter”. Jo, Udenfor Sæsonen er og bliver et uforudsigeligt og foranderligt projekt, der både præsenterer nyt og serverer kendte sange i nye fortolkninger og arrangementer.

Harmoni på scenen

I år kunne publikum opleve Carl Emil Petersen fra rockbandet Ulige Numre, popsangerinden Signe Svendsen, cellisten Josefine Opsahl og den bornholmske guitarist Mikkel Egelund Nielsen. Deres energi og gode kemi på scenen smittede i den grad af på publikum, og den generelle stemning var løssluppen og humørfyldt.

IMG_7347

God energi og stemning på scenen

Sammen skulle musikerne undersøge nye nuancer, vinkler og fornemmelser af deres egen og de andres musik, så de kunne skabe nye musikalske udtryk.

IMG_7249

Steffen Brandt & Signe Svendsen i skøn duet

Den musikalske leder Steffen Brandt åbnede som altid ballet, men overlod derefter scenen til de klassiske uddannede Josefine Opsahl og Mikkel Egelund Nielsen. Sammen spillede de det eksperimenterende klassiske nummer “Songs of Shulamith”, der udfordrede, men også underholdte publikum.

IMG_7112

Mikkel Nielsen Egelund og Josefine Opsahl var årets klassiske aftryk

Carl Emil Petersen og Signe Svendsen stod sammen om at opføre hittet “København”, der sammen med “Kys det nu, det satans liv” med Steffen Brandt og Carl Emil Petersen gav publikum mulighed for at synge med.

Carl Emil Petersen spillede hittet “København”

Koncerterne blev afsluttet med ekstranummeret “Piazzolla”, endnu et klassisk nummer, der fik publikum op af sæderne og løftet stemningen helt til loftet, og markerede det klassiske aftryk på dette års Udenfor Sæsonen.

Josefine Opsahl, Jeppe Gram & Jeppe Skovbakke

Josefine Opsahl, Jeppe Gram & Jeppe Skovbakke fangede publikum

Samarbejdets resultat var i år præget af melodisk harmoni og flydende overgange mellem sangene – alt i alt et meget sammenhængende musikalsk udtryk.

Christoffer Møller, Carl Emil Petersen & Signe Svendsen

Christoffer Møller, Carl Emil Petersen & Signe Svendsen

Det var 14. gang Udenfor Sæsonen blev afviklet. Koncerterne var fordelt over tre dage på Scala i Gudhjem, Kyllingemoderen i Almindingen og Musikhuzet i Rønne – samt på gymnasiet i Rønne.

IMG_7438

Dette års Udenfor Sæsonen ensemble

Resten af bandet til dette års Udenfor Sæsonen bestod af bassisten Jeppe Skovbakke, trommeslageren Jeppe Gram, keyboardspilleren Christoffer Møller og multiinstrumentalisten Bent Clausen.

Udenfor Sæsonen bliver skabt i et samarbejde mellem Musikhuzet Rønne, ROSA – Dansk Rock Samråd og Steffen Brandt.