_uploads_gallery_1_1776_full

Utah til Haldern Festival – uden at vide hvorfor bandet er blevet udvalgt

Utahs deltagelse på weekendens Haldern Festival i Tyskland, hører til de mere spøjse:

Sidste tirsdag (25. juli), blev gruppen ringet op af Stefan Reichmann fra Haldern Festivalen, som kunne fortælle, at Utah var en af fire grupper, som var blevet udpeget i festivalens Zippo Talent Award blandt over 600 deltagende internationale grupper – og dermed var sikret deltagelse på den velrespekterede festival nord for Gelsenkirchen, som afvikles første weekend i august.

Sagen er bare at ingen i Utah aner hvordan gruppen er blevet udvalgt:

– Nej, vi har ingen anelse, om hvordan vi er blevet indstillet og hvem der har gjort det, siger gruppens sanger Jesper Both og trommeslageren Jesper Jakobsen. – Og vi fik heller ikke så meget at vide under samtalen, ud over at det er en talantkonkurence med mange internationale deltagere. Måske er det på grund af en anmeldelse af vores ep (”Break The Mould”) på det tyske idioglossia-site at vi er indstillet  af en eller anden – eller måske skyldes det, at vi har deltaget et par gange på Sydslesvig Rock Festivalen (som modtager ROSA-støtte, red.). Det er det tætteste vi kan komme en forklaring, lyder det fra de to.

Til gengæld har de med kyshånd taget mod udfordringen trods det korte varsel, for Haldern Festivalen har et godt ry og har tidligere præsenteret danske bands som Under Byen og Kashmir – ud over større internationale indslag. Derfor gløder øvelokalet hvér dag op til festival-optrædenen, som foregår fredag 4. august ved middags-tid – og som i øvrigt er støttet af ROSA.

Utahs debut-album ventes på gaden herhjemme til september via Playground – måske bliver det tyske marked også interesseret nu???